Indre by

Weekendavisen havde i denne uge en højest underholdende artikel i deres bogsektion, skrevet af den ellers altid svagt enerverende Leonora Christina Skov. I artiklen omtales en amerikansk blog - Go Fug Yourself - der grundlæggende handler om een ting: På den mest perfide måde at svine amerikanske celebrities' tøjstil (med konteksten i orden, kan jeg nu afsløre at 'fug' er en forkortelse for 'fucking ugly'). Som den tøjte jeg i bund og grund er, kunne jeg ikke dy mig for at besøge hjemmesiden. Og ja, mine damer og herrer, det ER morsomt at læse med. Som en lille appetitvækker er f.eks. denne fabelagtige gennemgang af, hvorfor Alexis fra Dynasty altid har det rette tøj på i en rette situationer. Spitzenklasse!

PS. Japans afgående premierminister, Junichiro Koizumi (også kendt som 'Lionheart'), er verdens sejeste politiker. Ikke kun pga. hans anseelige manke, men også fordi mandens passion for musik er ganske kuriøs. Læs blot her.

Øj, det var hyggeligt mens det varede. Ghana blev sendt hjem fra VM efter et nederlag til tykke Ronaldo og co. (sig hvad I vil, den mand er O-V-E-R-V-Æ-G-T-I-G! Og så er jeg ligeglad med at han scorer mål!). Nuvel, Black Stars var ikke gode nok og sejren til de kommende medlemmer af Vægtvogterne var sådan set fortjent nok, men det er nu alligevel lidt trangt. Nu er min sidste legitime undskyldning for at følge med i den pukkelryggede turnering forsvundet. Og før var jeg noget nær den eneste Ghana-elsker vest for Uralbjergene (megen spot og spe har jeg måtte gå igennem!), men nu går der nok ikke længe før personager fra Klampenborg, Maribo og slige steder begynder at namedroppe koryfæer som Mohammed Gargo og Abubakari Yakubu.

PS. Fabio Cannavaro afslører 'hemmeligheden bag sin succes som fodboldspiller'. Jeg følte mig oplyst efter at have læst det.

Jeg var ikke kontaktbar i går. Det var der selvfølgelig en grund til, en god en af slagsen til og med. Efter en langvarig, intens og hed flirt har jeg endelig fået investeret i Emerson. Ja, det hedder den altså, min nye iPod Nano. Ved godt at modellen blev populær for længe siden og jeg er hoppet ganske sent på vognen, men havde desværre ikke råd før nu. Brugte det meste af eftermiddagen på at nørde musik, lave playlister, hente nye sange osv. osv. osv. Emerson er i sandhed dygtig og i al beskedenhed noget nær det hurtigste dyr i skoven. Derfor er han selvfølgelig også opkaldt efter Emerson Fittipaldi, den legendariske brasilianske Formel-1 kører fra 70'erne. Testen blev lavet på en løbetur om søerne i går - og JA!, den slags selvpineri går simpelthen hurtigere med Nordstrøm's Berlin (årets sang indtil videre) i ørene.

Hvilken by er den bedste at bo i? Ifølge det amerikanske konsulentfirma Mercer, så er nedenstående byer værd at overveje. Det er tilsyneladende den autoritative guide når det gælder HR.

1. Zürich, 2. Geneve, 3. Vancouver, 4. Wien, 5. Auckland, 6. Düsseldorf, 7. Frankfurt, 8. München, 9. Sydney, 10. Bern, 11. København, 12. Wellington, 13. Amsterdam, 14. Bruxelles, 15. Toronto, 16. Berlin, 17. Melbourne, 18. Luxembourg, 19. Ottawa, 20. Stockholm, 21. Perth, 22. Montreal, 23. Nürnberg, 24. Dublin, 25. Calgary

Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan gennemskue metodologien i undersøgelsen (Hvilke parametre benyttes? Er der ikke lidt mange tyske og schweiziske byer med? Og er der virkelig SÅ skønt i New Zealand?). Mange af stederne kunne jeg dog godt selv tænke mig at bo, så jeg er jo grundlæggende svært tilfreds med at få mit indtryk bekræftet (hele listen kan findes her). Mercer laver også en liste over i hvilke byer det er dyrest at være udstationeret - og her kommer Moskva, Seoul, Tokyo, Hong Kong og London ind på de første placeringer (hele listen her). Godt at vide hvis/når man skal ud at erobre verden. DR Nyhedernes føle-røre agtige forklaring på Moskvas placering bør nævnes:

"Moskvas toplacering afspejler den dybe kløft, der går gennem det russiske samfund. Der er en lille gruppe af nyrige, der har for mange penge, og som derfor betaler næsten hvad som helst for en middag på en eksklusiv restaurant. Her er den høje pris nærmest et salgsargument - man skal vise, at man har råd og kan tillade sig hvad som helst.

Og så det store flertal, der aldrig kommer i de fine boutiqer i centrum, men må nøjes med at købe fra containere på markedspladser i byens udkant eller i de mere og mere udbredte stormarkeder.

De to verdener mødes aldrig, eller kun sjældent, hvis en af de nyriges Mercedeser med mørke ruder kommer til at påkøre en pensionist, der ikke var hurtig nok til at komme over gaden."

Dacapo! Dacapo! Topkarakter for den dramatiske udførelse, især sidste del med den arme pensionist - det var aldrig sket i Stalins tid!

Tilbage fra et weekendbesøg på hjemstavnen, det var hyggeligt, bortset fra at DSB syntes de ville lægge en ekstra time oven i turen hjem i går aftes. Mmmm, en ekstra bonustime i toget? Så jeg skal sidde at dø indvendigt i seks timer fremfor fem? Nææææh, tak skal I have! Det er næsten alt for meget!

Turen blev dog nogenlunde udholdelig, da jeg havde købt Douglas Couplands 'jPod' om lørdag. Jeg har tidligere hypet bogen i højstemte vendinger (vel at mærke uden at have læst den...!), så da jeg læste at charlatanen Stobbe allerede havde investeret i den, blev jeg selvsagt nødt til at handle hurtigt! Og efter at have kværnet bogen i et hug, så kan jeg konstatere, at Coupland ikke har mistet det ironiske greb, men at han efterhånden er løbet tør for idéer når det gælder handling. Især slutningen virker forhastet og ikke særlig gennemtænkt. Og så er jPod den første bog af ham, hvor der ikke er en person som jeg fandt udpræget interessant. Nuvel, det er stadig en god bog som jeg glædeligt anbefaler videre, men den når ikke Microserfs eller Shampoo Planet højderne.

Bortset fra det, så gik weekenden med at være familiesocial osv. Lige nu sidder jeg og skal igang med dagens arbejde, på listen foran mig står (med ubehjælpelig håndskrift): administrative bøder, bruttooplæg, elprisanalyse, organisationernes økonomi - afventer HTS-I og HVR, Nordsøolienotat. Har også en ambition om at slæbe min dovne mås i SATS senere, så alt i alt en dag som de fleste andre!

PS. Må hellere afslutte med et lille citat fra bogen: 'I asked Kaitlan about irony, and it turns out that only twenty per cent of human beings have a sense of irony - which means that eighty per cent of the world takes everything at face value. I can't imagine anything worse than that. Okay, maybe I can, but imagine reading the morning newspaper and believing it all to be true on some level.'

En sidste lille posting inden jeg drøner nordpå i morgen, ja - det lykkedes mig rent faktisk at bestemme mig for at tage afsted. Har ikke de store planer deroppe, udover at være familiesocial, blive skamløst forkælet og slappe lidt af. Allermest ser jeg dog frem til togturen frem og tilbage, det er så herligt at sidde 9 timer i et tog (naturligvis sammen med spædbørn og slige larmende elementer) og føle hvordan man dør ligeså stille indvendigt. Efter fem års studier og utallige togture frem og tilbage mellem landsdelene, så tror jeg stadig i al min naivitet at jeg rent faktisk får læst noget fagligt undervejs. Så jeg slæber trofast et hav af bøger med hver gang. Gæt selv hvordan det mon spænder af denne gang.

Dagen er gået på arbejdet - hvor der rent faktisk var noget at lave! - og med at slappe af siden jeg kom hjem. Er lidt ambivalent omkring Tjekkiets begrædelige exit fra VM, men siden det nu er Ghana der går videre, så vil jeg udsætte mine natlige gåture i nedtrykt sindstilstand på Østerbros gader indtil videre.

En af ulemperne ved at vælge en uddannelse som papirnusser er, at man må imødese et arbejdsliv fyldt med møder. Den slags kan som bekendt antage mange former. Visse er oplysende, inspirerende og berigende, men en god tommelfingerregel er, at majoriteten er kedelige, dræbende, banale og ikke særligt relevante for ens arbejde. Derudover har kaffen det med at være aldeles rædderlig.

Det var dog ikke helt tilfældet i dag, selvom det i den grad har været en møde-dag. Afdelingen holdt udvidet kontormøde hos min chef i Virum, så det var en helt lille ekspedition. Vi spiste frokost, evaluerede forårets forløb, lagde arbejdsplaner for 2006/2007 og fik diskuteret forholdene i organisationen generelt. Kl. 17 var vi alle godt brugte, så kombineret med en enkelt fyraftens øl og lidt for hurtigt spist aftensmad, så gik jeg godt og grundigt i brædderne for lidt siden. Nu burde jeg så se at få kigget lidt på fagbøgerne, men det kræver vist en kop kaffe eller to inden da...

PS. Næste gang en mødedeltager siger at der er 'god proces omkring tingene', så giver jeg vedkommende en solid omgang buksevand.

Inspireret af gårsdagens store Klimt handel, må jeg jo nok tilstå at jeg i almindelighed har en svaghed for østrigske malere. Dagens kunsthelt er den - efter min mening - bedste af dem alle: Egon Schiele (1890-1918). Billedet er malet i 1909 og hedder "Porträt der Gertrude Schiele". Hun måtte gerne hænge på min væg, men tvivler på at MoMA vil sælge.

Er læsedag, skulle gerne nå at have noget begavet at sige inden jeg skal til læsegruppemøde kl. 16. Indtil videre venter jeg stadig på at 'ånden kommer over mig' (for nu at bruge et af min mors yndlingsudtryk for at være en flittig studerende), af uransagelige årsager er den udeblevet hidtil i juni måned. I går var jeg først på arbejde og fik siden min far og søster til middag. Min far er egentlig i København for at være censor i historie på Ingrid Jespersens Gymnasieskole - arme elever! - men har benyttet lejligheden til også at socialisere lidt med sine møgunger. Ellers skal resten af ugen gå med at grillhygge sammen med kollegerne hjemme hos min chef i morgen ("udvidet kontormøde"), torsdag skal jeg arbejde og siden se Serenity, mens weekenden endnu står lidt uklart hen. Kommer an på om jeg beslutter mig for at drøne en tur til Aalborg, siden jeg er congolesisk mester i vægelsindethed, så kan den slags godt tage et stykke tid at beslutte.

Jeg har altid gerne ville eje et Gustav Klimt billede. Det kunne dog godt tyde på at jeg skal spare lidt op - nærmere betegnet 800 mio. kr. - såfremt det skal blive til noget. Billedet er 'Adele Bloch-Bauer I' fra 1907.

PS. Æres den, der æres bør! International man of leisure, jagttegnsindehaver og tvangskarboneret æresmedlem af fanklubben for filmen '2 ryk og en aflevering', Kristian Stobbe, er i dag blevet ingeniør og har tilmed fået arbejde ved CSR. Der ønskes et varmt og kjærligt tillykke herfra, samt sendes en lille bøn til de højere magter om, at parringslystne musvåger ikke ødelægger dagen.

Måske man snarest muligt skulle søge om at få udbetalt sin folkepension, for at dømme efter hvor længe jeg kan sove efter en bytur (fem-seks timer, hvis jeg er rigtigt heldig!), så er jeg da vist snart indlægningmoden på så charmerende steder som Fælledgården.

Var til Zulu Rocks i går, som samlet set var en glimrende oplevelse. Bevares, lyden i Parken var horribel, Carpark North har tydeligvis ikke sangene til at levere en ordentlig koncert (Human er god, men resten....njah!), Mew var larmende og ude af kontakt med publikum og Kashmir ignorerede vi ganske enkelt (nu har jeg set dem live så mange gange, og nej: De er stadig ikke spændende). Til gengæld - og jeg farer med list og lempe nu for at undgå at blive kaldt grimme ting - så var Pharrell meget overbevisende (engageret, crowdpleaser og hæphopper - men man kan ikke tage fra ham at han har hits'ne med i posen), Black Eyed Peas var een lang række af hits og det udviklede sig til en veritabel fest under koncerten. Løjerne afsluttedes af dem vi var kommet for at se: Pet Shop Boys. De var min første musikalske kjærlighed og jeg køber stadig trofast ALT hvad de udgiver. Koncerten i går var den tredje jeg så med dem (første gang var Hamburg i 1999 og siden Valbyhallen i februar 2000), så jeg har været meget spændt på hvordan det mon ville spænde af. I skrivende stund er jeg lidt splittet. Det var bestemt en god koncert, men de var ret tamme efter Black Eyed Peas havde været på og set-listen var i bedste fald alternativ (hvad laver Dreaming of the queen og Shopping til en koncert?!). Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes...

Update: Jyllands-Posten giver en meget lidt positiv vurdering af PSB's optræden. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

PS. Yikes! Ghana slog Tjekkiet 2-0 i går!

Man kan ganske enkelt ikke stole på fugle! Så er det sagt! Følgende dramatiske historie var at læse i flere danske medier igår: 'Gal musvåge angriber kondiløber'. Det er den rystende og hudløst ærlige beretning om en 40-årig kvindelig motionsløber, der på det skammeligste blev korporligt overfaldet af en gal, gal musvåge i Gribskov! Men fortvivl ej, for Skov- og Naturstyrelsen har lavet en guide til hvordan man forsvarer sig mod sådanne hændelser. Såfremt lige netop DU skulle blive udsat for en så traumatiserende oplevelse, giver de rare embedsmænd disse essentielle råd (jeg tillader mig at citere Skov- og Naturstyrelsens indlæg i al dets fulde magt og vælde):

"Hvert år får Skov- og Naturstyrelsen henvendelser fra skovgæster, der er blevet angrebet af en musvåge.

Det sker i musvågens yngletid, hvor den forsvarer sit territorie mod fjender og konkurrenter. Og nogle musvåger er desværre også aggressive overfor folk, der løber eller jogger på en skovvej, der går gennem territoriet. Musvågen angriber oftest bagfra – næsten lydløst og uden varsel. Så det kan give en ret ubehagelig forskrækkelse.
De bedste råd for at undgå musvågen er:

• Løb flere sammen. Vi har ikke hørt om musvåger der har angrebet folk, der fulgtes ad.
  
• Løb ad en anden vej i yngleperioden, hvis du ved hvor musvågen holder til.
  
• Gå roligt på den korte strækning, som musvågen forsvarer. Den angriber normalt kun folk der løber.

Og så har vi fået følgende råd fra skovgæster, som oplyser at det virker:

• Udnyt at musvågen normalt kun angriber bagfra: Sæt "øjne" i nakken. F.eks. ved at tegne 2 øjne på en kasket og tage den omvendt på, så de kigger bagud. (Honningsamlere i det fjerne østen bruger denne metode til at undgå tigerangreb)
  
• Bred armene ud til siden og bask langsomt med dem, mens du løber forbi. Så angriber den ikke, – måske fordi den tror du er en meget stor fugl?"

Hermed er rådene givet videre, så forhåbentlig vil ingen læsere af denne blog ikke blive udsat for en vred og ynglesyg musvåge i denne omgang. Især håber jeg at Stobbe vil være forsigtig når han begiver sig ud på den meget omtalte 'brutalmarathonrute'.

PS. Forbes har udgivet deres top 100 over de mest 'magtfulde' celebrities. Tilsyneladende er den ene halvdel af den dynamiske Tom-Kat duo i spidsen, hvilket godt kan bekymre undertegnede en del (se en greatest hits samling af über-scientologens legendariske stunts det seneste år her). Af andre spændende personager støder man på, åh-uh, Olsen Twins - men ingen Bob Saget :-( - på 37. pladsen og Paris Hilton sniger sig ind på en 56. plads. Mon Dieu!

Jeg er godt klar over, at dette billede giver ikke meget mening for ret mange andre end undertegnede. Men bær over med mig, thi jeg er i flyvsk og sentimentalt humør. Karlovo námestí er min metrostation i Prag, det var der jeg stod af når jeg skulle hjem til den intermistiske lejlighed i Na Hrádku 8. Og nu skal jeg snart 'hjem' igen. Fra den 4. til 9. juli er jeg igen at finde hvileløst rumsterende rundt i yndlingsbyen - og jeg glæder mig som en lille bæver på speed. Skal afsted sammen med Jannik og Frederik fra gangen og vi skal bo hos Daniela - tidligere kollega fra Ambassaden og gangbeboer på Nordisk Kollegium - så det kan KUN blive fabelagtigt. Naturligvis bliver det lidt sært at være i Prag som turist (hey, jeg er jo indbygger!) og jeg ved godt at tingene ikke bliver de samme alligevel. Går lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal et smut forbi den gamle arbejdsplads for at hilse på. Den slags besøg har det jo med at blive lidt kejtede. Den hverdag man havde på stedet tidligere er der jo ikke, en anden har overtaget ens job, der har været udskiftninger i personalet og samtalerne bliver altid sådan lidt 'nå-hvordan-går-du-så-og-har-det?' og 'haha-kan-du-huske-dengang?'. Nuvel, jeg burde passe mit arbejde i stedet for at sidde her og kigge ud af vinduet, mens jeg drømmer mig væk. Satser på at den kroniske udlængselsfølelse jeg render rundt med forsvinder en eller anden dag. Virkeligheden har det med på den allermest uhøflige vis at trænge sig på.

Før jeg grifler løs på et blogindlæg spekulerer jeg altid over, hvordan jeg monstro kan få vinklet en bestemt hverdagsbegivenhed så den lyder spas, let provokerende og tankevækkende. Desværre er jeg bare ikke helt så talentfuld ud i den disciplin. Ejer f.eks. ikke Stines væsentligt bedre evner til at dyppe aktuelle begivenheder og hændelser i en satirisk sovs. Og Louise kan også ting med ord som jeg ikke helt magter.

Som regel ender de fleste indlæg her derfor mest med at blive opremsninger af hvad jeg foretager mig af dybest set ret uinteressante ting. Måske vældig underholdende for mig selv når jeg om føje år genlæser mine udgydelser ("nææææh, var jeg virkelig oppe at træne den torsdag i juni 2006? Hvor amuserende!"), men næppe særskilt relevant eller brugbart for ret mange andre. Et helt andet spørgsmål er hvor personlig man skal blive. F.eks. har jeg - til visse menneskers frustration - været noget nærig med oplysninger om mit Felicity-agtige kjærlighedsliv, og det på trods af at der i nærværende blogs levetid har været en Natasia, en Linea, en Kristine, en Malene og en Nina (Ha! Bemærkede I hvordan jeg lige fik boostet mit machoego?!). Selvsagt er en blog jo ikke det samme som en dagbog, så har egentlig ment at det ikke kom internettet ved hvem jeg evt. måtte føjte rundt med. Og når jeg genlæser den famøse '100 ting omkring Kåre' fra august 2005, så er den måske lige lovlig personlig/bitterrumpe/aparte til at jeg ville skrive den i dag. Man kunne selvfølgelig gøre hele skidtet mindre personligt og i stedet lave en 'kommentar til aktuelle begivenheder' som eksempelvis Punditokraterne. Imidlertid må jeg nok sande, at jeg ikke ejer hverken evnerne eller lysten til at have en mening om alt. Og SÅ spændende synes jeg altså heller ikke alle former for politik er. Så what to do? Skal man fortsætte med den aktuelle hybrid mellem navlebeskueri, beske kommentarer, mærkværdige links, musikomtaler og almindelig nonsens? Måske er det meningen at det skal være sådan? Jeg er i vildrede!

På musikfronten har jeg glemt at nævne, at jeg mandag investerede i Feist: Open Season, et remix/b-side album med min yndlings sangerinde i de senere år. Jeg var og er pænt pjattet med Let it die albummet - især sangen 'Inside and out' var mere eller mindre kronisk i anlægget mens jeg var i Prag. Derfor er jeg kanske lidt skuffet over Open Season. Albummet er hæmmet af lidt for meget cheesy housemusik, men skal dog anbefales for liveversionen af, surprise!, 'Inside and Out'. Pitchfork's noget hengemte anmeldelse kan læses her. Og hvis man selv vil udforske Feist nærmere, så er All Things Feist værd at besøge.

Noget senere på dagen....Og det gik hverken værre eller bedre end at jeg atter kun fik nået meget, meget lidt. Har værelse ud mod solsiden, så jordhulen har det med at med blive plaget af temperaturer i nærheden af Gobi ørkenens. Det skal ikke være en undskyldning for min dvaskhed, men faktum er, at jeg har været produktiv i omkring en time i dag, mens resten af tiden er løbet ud i sandet. Nu vanker så et Styrelsesmøde, tøjvask og forhåbentlig en lille kvalitetstid-stund sammen med løbeskoene

Ah, hvis jeg blev bedt om at definere dansk popmusiks mest glorværdige stund, så skulle det være C.V. Jørgensens Bellevue. Ikke fordi jeg er en stor fan af mester Carsten Valentin i almindelighed (selvom han da har visse stjernestunder), men ovennævnte sang fra det nu ganske fjerne år 1977 er et generationsportræt uden lige. Læs og forstå:



Sommersøndag, nationen holder fri,
nogle hører Arne Myggen,
selv hører jeg David Bowie.
Solen skinner og genbokonen flager,
med dannebrog over et kaffebord
fyldt med likør og tørre kager.
Alt er så simpelt og såre godt
rul hende en joint og stik mig lidt pot.

Sommersøndag, nationen holder fri,
på min hi-fi grammo ligger Space Oddity.
Myggen takker af og slutter sit program,
hva' sku' vi ha' gjort på denne søndag uden ham?
Alt er så simpelt og såre godt,
rul ham en joint stik mig lidt pot

Pigerne på Bellevue demonstrerer for større lighed,
lidt generte og sky,
solen skinner konstant på Bellevue

Sommersøndag nationen ligger lige,
selv lå jeg på langs, da familien lagde vejen her forbi.
Hej hej, bye bye ellers intet nyt,
jo, solen skinner og musikken spiller,
ja prøv engang at lytte.
Alt er så simpelt og såre godt,
rul dem en joint og stik mig lidt pot

Hvorfor denne lille ekskurs ud i den danske sangskat? Jo, såmænd, fordi jeg selv var på Bellevue i dag. Der var desværre ingen generte og sky piger der demonstrerede for større lighed (faktisk var de fleste piger i gymnasiealderen, højtråbende og ikke særlig charmerende), til gengæld fik jeg bagt flæskesværene og hygget sammen med Jannik og et par af hans farmaceut bekendte. Måske man skulle gøre sig mere ud i standløvernes ædle kunst, jeg er ihvertfald overbevist om at jeg strandtennis'ens mest oversete talent. Eller noget.

Ovre hos Stine er der fyldt med spidse kommentarer til VM i fodbold, godt garneret med ypperlige citater fra fodboldkommentatorer og løgnagtige billeder af hendes såkaldte løbesko. Personligt ved jeg ikke rigtigt hvad der går galt med VM og undertegnede i år. Bevares, jeg synes det er underholdende at diskutere DR's managerspil sammen med de øvrige aber og jeg kan da også godt svinge mig op til at have en mening omkring kampene....men...har opdaget at jeg ikke orker, gider eller har tålmodighed til at se kampene! Ikke engang Tjekkiets sejr over USA kunne jeg koncentrere mig om, og det var kun fordi mit lille stenhjerte håbede, håbede og atter HÅBEDE at Ghana ville udligne, at jeg så deres kamp mod de tyvagtige italienere. Forhåbentligt bliver det bedre, om end jeg måske blot er blevet for gammel til at se fodbold?

PS. Hvis du, som undertegnede, nogle gange spekulerer over hvor alle de brasilianske fodboldspillere får deres catchy navne fra, så læs Slate's artikel om emnet. Det er god viden, især for fodbold-uinteresserede piger, der alligevel gerne vil have street-cred i disse hærgende VM tider. Apropos navne, så må man ikke glemme at der i år deltager spillere med så velklingende navne som Love (han ser dog ikke videre kærlig ud), Lebo Lebo, Sohrab Bakhtiarizadeh og Roberto Abbondanzieri. Nærværende læsere opfordres til selv at finde andre gode og mundrette navne.

PPS. Andrew Sullivan har en interessant posting omkring Pet Shop Boys. Og for evt. fans er der et ret oplysende interview her.

...where to begin? Måske i nuet? Sidder på arbejdet, er ikke så meget at lave. Den ene kollega i kontoret er til møde i ØEM omkring statsstøtteregler, den anden er til skattekonference ved CEPOS. Selv sidder jeg stadig og rumler med statistikken over elpriserne, det er lidt af et langtids projekt. Ved ikke hvor længe jeg bliver i dag, det er urimeligt godt vejr, så det føles som en forbrydelse mod menneskeheden at sidde bag gardinerne i et stegende hedt kontor. Er vist gået mere eller mindre i sommerferie mode.

Har ellers været en, hmm, begivenhedsrig weekend. Var i byen fredag på baren under Turbinehallerne (en kende for ungt + for old-school hip-hop) og Natcaféen (+35, fæl-fæl dansk firsermusik, generel stemning af ensomme gamle mennesker), så rent stedmæssigt blev det en fra-asken-til-ilden omgang. Gik dog hverken værre eller bedre end at jeg leverede stoffet til megen lystig snak og sladder på kollegiegangen, og så kan I selv lægge i det hvad I vil. Kan dog sige så meget, at jeg udover at lege grillkylling i solen, gøre lidt rent, løbe en enkelt tur, læse lidt sporadisk også har været ude på en usædvanligt hyggelig slendretur omkring Kastellet. Nu må vi se.

Jeg har været føle-røre agtig i dag. Ja, De læste korrekt. Den ærværdige arbejdsplads er ved at redefinere sig selv i en verden, hvor jordbrugs- og fødevaresektoren kæmper med stadigt større image problemer, en mindre betydning i den samlede samfundsøkonomi, brodne kar og masser af andre dårligdomme. I den situation kan det jo være relevant for en organisation at stoppe op og vurdere hvilken forskel man gør, hvad ens eksistensberettigelse er og ikke mindst: Hvad rollen i fremtiden skal være. Derfor er Landbrugsraadet hoppet med på vognen fra det offentlige og andre grumme steder, og er midt i en proces hvor vi skal formulere vores 'mission-vision og værdier'. Ja, gys, siger jeg bare. In any case, så gjorde det fredag til een lang mødedag. Først kontormøde i politisk afdeling, og siden møde i hele Andels- og Erhvervsvilkår, hvor vi skulle komme med input til hvad vi som medarbejdere mener bør kendetegne og drive fødevareerhvervets fremtid. Havde set frem til det med megen rædsel - i almindelighed er jeg ikke overdrevet begejstret for gruppearbejde sessioner og den slags - men det blev nu ganske underholdende, og måske endda også produktivt...!

Da jeg fik fri og fyraftensøllen var drukket, drønede jeg hjem i det gode vejr. VM er startet her til aften (med de to ih-så-essentielle brandkampe Tyskland-Costa Rica og Polen-Ecuador!!!), så har siddet og set første halvleg, men må konstatere, at jeg med alderen ikke kan fastholde interessen for at se en fodboldkamp, hvis resultat jeg grundlæggende er dybt ligeglad med. Det er planen at vi er et par stykker fra gangen der skal ud at danse moderne, sætte håret op til narrestreger og vifte med ørerne.

I går var jeg ude at gøre Amager usikker sammen med Stine, vi gik tur i månelandskabet de kalder Amager Strandpark (hvad skal de bunkers til for?!). Siden drak vi espresso ude i solen, hvilket har resulteret i at min ellers så blegfede nakke er blevet aldeles rød. Siden kom jeg hjem og var hyggesocial i køkkenet. Weekenden skal gå med at nyde vejret, ligge og lade som om jeg læser i Classenshave og en løbetur eller to.

Torsdag formiddag og jeg har fri. Morgenen er hidtil gået med at læse nyheder, slubre kaffe, snik-snakke lidt med den frie fugl, have ømme ben oven på hockeykampen i går, planlægge en slendretur med Stine ude ved Amager Strandpark senere i dag+ at kigge anklagende ud af vinduet (de LOVEDE altså at det ville blive godt vejr!). Er inden så længe på vej ud for at købe ind og burde vel også få tittet på lidt speciale-inspirationslæsning.

PS. Jeg ved godt at jeg har en lettere afvigende mani med at bringe billeder af Tokyo. Men hvad skal man gøre, når man nu engang ER besat af den by (og Japan i almindelighed)? Fandt billedet på Flickr, som de fleste af jer sikkert allerede kender. Der er ihvertfald en imponerende mængder billeder af alskens ting og sager og kan sammen med YouTube optage urimeligt mange timer af ens liv.

Sidder og vansmægter på arbejdet med en Aimee Mann sangen Video på hjernen (...and tell me, "Baby, baby, I love you, It's non-stop memories of you, It's like a video of you playing, It's all loops of seven-hour kisses, Cut with a couple near-misses"...).

Når jeg engang er holdt op med at recitere melankolske sange, så skal jeg senere i dag deltage i et møde med Konkurrencerådets formand. Han kommer forbi Axelborg og skal fortælle vores såkaldte 'Konkurrencegruppe' omkring den kommende udvikling i konkurrenceloven i efteråret. Det skulle gerne blive lidt spændende set i lyset af vores specialeskriveri. Senere igen står den på indflyttermiddag med de nye på kollegiet og en lystig gang hockey.

Ellers er de seneste dage gået med arbejde, køkkenvagter, lidt fysiske udfoldelser og endnu en køretur nordpå i den notoriske guldfolkevogn (har pludselig fået et MEGET kærligere forhold Celine Dion's Power of love efter at vi brølede løs til den på vej ud af Strandvejen, nogle behjertigede sjæle burde altså lave en dødsmetal udgave af den sang!).

PS. Stop the press! Morrissey har alligevel ikke et sexliv!

Ak og ve, må konstatere at jeg er til salg for superhelte film. Ved godt at jeg burde være vokset fra den slags små-nørdede tendenser, men X-Men: The Last Stand var altså en aldeles udmærket underholdningsfilm. Ganske vist har jeg aldrig læst tegneserierne eller været specielt interesseret i Marvel universet som sådan, men filmen fungerer rigtig godt. Og det er jo svært at klage over Famke Janssen's ben. Inden filmen fik jeg læstelige stryg i fodboldspillet der hærger vores playstation i køkkenet, må konstatere at jeg har svigtet mine gamle videospils evner - ihvertfald var såvel Jens som Kristian væsentligt bedre. Hmrpf! Ellers en hyggelig aften, selvom jeg var lidt dvask ovenpå de sidste par dages bytur. Jeg er tydeligvis ved at være en mølædt gammel mand.

PS. Der var parlamentsvalg i Tjekkiet fredag og lørdag. Egentlig havde jeg planlagt at skrive en længere og dybdegående murstensroman af en analyse, men indså siden hen, at det nok er de færreste af nærværende læsere der deler min nærmest patalogiske interesse for politiske forhold i Central- og Østeuropa. Vil derfor nøjes med at linke til BBC's omtale af valget, begræde at det endnu engang ikke lykkedes at få skabt en solid majoritetsregering der kan få sat gang i de reformer landet har brug for, juble over at Kommunisterne gik tilbage og slutteligt citere fra Reuters' beretning (lånt fra Washington Post): "From the market's perspective this is a huge disappointment because investors expected a center-right government," said Lars Christensen, an analyst at Danske Bank". Tænke sig, at man benytter en dansker til at analysere implikationer af et tjekkisk valg? En kende mystisk hvis I spørger undertegnede.

Hvornår har du sidst danset til din musik? Altså den du allerbedst kan lide, når du har sorteret alt det sædvanlige filler-musik ud? Så at sige kernen i din musiksmag? I går var jeg til Indienight på Stengade 30 og det var fantastisk! Jeg mener: De spillede Moneybrother! Og Smiths og Franz Ferdinand og Editors og New Order og Joy Division og en masse andet dansable indie. Jeg kunne endda få lov til udfolde mig i min nye dans. Eneste klagepunkt er at alle pigerne var omkring de 18-20 år. Lige en kende for gymnasialt. Men det er underordnet - har fundet mig et nyt yndlingsdansested.

Aftenen indledtes med det omtalte besøg på Wagamama med Tina. Det var rigtigt godt, det er et spas sted at spise og den yderst snakkesagelige tjerner talte os et øre af. Efter at have sludret som to alkoholiserede sneugler mødtes vi som nævnt på Stengade med Mads, Emil og et par stykker andre. Og så blev der ellers danset. Woo-hoo! Dagen i dag står på afslapning. Får besøg af Kristian og Jens til aftensmad, senere tager vi ind for at se X-Men: The Last Stand. Det skulle gerne blive to timers koncentreret nørderi og den slags kan man jo umuligt undlade at holde af!

PS. Douglas Couplands nye bog 'JPod' bliver anmeldt på Slate (og i Guardian og den mest underholdende af dem alle: New York Times). Det virker ikke til at han er så uundværlig som han var engang, men det skal ikke hindre mig i at anbefale 'Microserfs', hans bedste bog + direkte inspirationskilde og grund til at denne blog blev oprettet!

PPS. Denne her tryllebinder mig altså på en sær, sær måde.

Så endte det alligevel med en mindre bytur, efter et inciterende køkkenmøde (Punkt. 1 på dagsordenen det samme som altid: Standarden af rengøringen og bla bla bla) var vi en hård kerne der tog på Bopa for at socialisere en kende. For dog også at se andet end pæne østerbro'ske mennesker (i.e: pænt tøj, pænt hår, pæne meninger, pæne neuroser) valsede Mads og undertegnede videre på Rust, hvor vi så stødte på en anden art i det københavnske torsdags natteliv: De knap-så-pæne nørrebro'ske mennesker (i.e: iført uniformen: Baggy bukser og slidt-men-helt-sikkert-absurd-dyr hættetrøje for fyrenes vedkommende, en lille-men-helt-sikkert-absurd-dyr top og stramme jeans for pigernes - hurra for individualismen!). Det blev ikke SÅ sent - var i seng kl. 3 - og måske var der lidt for mange selvsmagende mennesker og for meget ragga-muffin musik til at det blev RIGTIGT sjovt, men det var en god oplevelse anyway...

I dag står den minsandten igen på hygge og - måske - endnu en bytur (iiiiiiih, hvor jeg dog savner eksamenstiden!). Skal mødes med Tina og gufle på Wagamama + snakke som små vandfald. Og så burde man måske begynde at kigge lidt på de tekster som Henriette og jeg talte om. Hmmm. Må dog vist hellere lige finde en overspringshandling at tage mig til først :)