Indre by

TIME Magazine udgiver hvert år en liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. I Danmark er listen nok mest kendt, fordi den notoriske stramme t-shirt Bjørn Lomborg var på listen i 2004 - var dengang Copenhagen Consensus og hans bog 'The Skeptical Environmentalist' var hot stuff. TIME er et amerikansk magasin, så visse af de indflydelsesrige mennesker er måske mere indflydelsesrige dér end andre steder i verden. Indenfor kulturområdet skulle folk som Will Smith, Ellen DeGeneres og Howard Stern være toneangivende, og muligvis bestemmer de meget i Hollywood osv., men betyder de så meget for mig som tilfældig dum europæer? Måske som baggrundsfigurer, men alligevel. Eller hvad med komikeren Dane Cook? Nogle der kender ham? Man kan dog ikke beskylde kulturlisten for udelukkende at være centreret om USA. Visse af personerne er ganske overraskende, f.eks. den koreanske popstjerne Rain. Jeg vidste godt at K-Pop er kæmpestort i Japan (bare tag et kig i deres musikforretninger!) og at der foregår en større koreansk kultureksport for tiden i Asien, men ikke at det var så massivt.

For undertegnede bliver det mere pinligt med listen over videnskabsmænd og tænkere, for det er virkeligt foruroligende så få af dem jeg kender. Til gengæld er listen over 'Leaders and revolutionaries' meget fascinerende. Det glæder mig lidt at Afrikas første kvindelige præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, har fundet vej til listen. Omvendt kan det irritere mig grusomt at den selvsmagende Bono er under 'heroes'.

I en dansk kontekst vil vi nok endnu engang få hypet Janus Friis, opfinderen af Skype. Hurra-hurra, så kan Berlingske Nyhedsmagasin få lov til at skrive endnu en hyldest artikel. Altid rart for dem, at de kan supplere deres hjernedøde oversættelser af artikler fra Harvard Business Review lidt.

PS. Nu vi taler om Nyhedsmagasinet, så har de en artikel om lønforskellen på kandidater fra de danske universiteter. Måske var det en dum idé at læse statskundskab hvis jeg gerne ville tjene kassen? Det viser lønstatistikken tilsyneladende. Bekymrende er også, at de djævelske århus scient.pol'er tjener mere efter 10 år.

Havde en rigtig god dag i går. Var faglig og griflede på opgave mere eller mindre intensivt indtil kl. 16, hvor jeg mødtes med Tina på Pussy Galore. Det er længe siden jeg har set hende, og må nok blankt erkende, at jeg ikke har været god nok til at holde kontakten ved lige. Det skal der dog laves om på, for det var rigtig hyggeligt. Vi går laaaangt tilbage, faktisk til 1.g, hvor vi blev pennevenner (ja, det kunne man faktisk have dengang!). Siden vedblev vi med at grifle og dengang jeg flyttede til København for alt for mange år siden, var det første sted jeg flyttede ind hos Tinas forældre i Ishøj. Boede der indtil jeg fik kollegieværelse i Hvidovre, og blev deres 'plejesøn'. Med andre ord er jeg lidt af en charlatan når jeg ikke har været så tit forbi dem og Tina de senere år. Men ihvertfald var det rart at se hende. Jeg havde glemt hvor vanvittig (på den gode måde, naturligvis) hun er. Og det var skægt at se hende og kæresten Martins lejlighed. Vi fik sushi fra Letz Sushi og så Match Point. Halvskidt film, men Scarlett Johansson er jo helt grotesk lækker. Og til de med hang til mandlige modeller kan jeg forestille mig, at Jonathan Rhys Meyers vil være en lækkerhaps.

PS. Den danske electro-pop gruppe Nordstrøm har færdiggjort deres sang 'Berlin'. Den bliver tilsyneladende Ugens Uundgåelige på P3 i den kommende uge. Tag forbi deres MySpace side og lyt. D'herrer Neil Tennant og Chris Lowe må være pavestolte.

Efter en lille løbetur er jeg nærmest utåleligt frisk, og klar-pirat-start til en faglig formiddag. Ovre på Svumpuklens blog berettes der om omorganiseringsprocesser i Centraladministrationen, og jeg kan næsten berette om det samme. Ihvertfald oplevede jeg på arbejdet i går, hvordan mit navneskilt på mystisk vis var blevet udskiftet med 'C.F. Rasmussen'. Nu ved jeg tilfældigvis, at selvom frk. Rasmussen skam har været ansat inde hos os, så har hun de sidste mange måneder spenderet sin ungdom som skibums i de franske alper. Ergo var jeg enten blevet sat på gaden - ensom, fattig og alene! - eller også var det mine lyssky kolleger der havde gaflet hendes gamle navneskilt under et raid i ØP-afdelingen. Gæt selv hvad der var den rigtige forklaring....! Først under trusler om gentagne omgange buksevand til AG + hentydninger til Jonas om hans og kærestens nærmest narkomane forhold til IKEA, lykkedes det at få charlatanerne til at sætte mit skilt på på væggen igen. Ak, kunne jeg blot blive vred, imidlertid ikke nemt når man selv er ligeså styg ;)

Ovenstående burde illustrere, hvorfor jeg er svært tilfreds med mit job. Hidtil i mit arbejdsliv har jeg været så heldig stort set kun at have gode kolleger og et godt socialt netværk. Måske var arbejdsopgaverne ikke brandsexede i Kirkeministeriet eller Hvidovre Hospitals Centralkøkken, men vi havde det sjovt indbyrdes. At jeg nu kan kombinere interessante arbejdsopgaver med gode kolleger er kun et plus - og en af grundene til at jeg ikke længere er så nervøs for at blive færdig med studierne.

NightCirque har fået nyt design på bloggen - nu mangler han kun at fjerne sentensen 'Jeg er en 26 årig skør personage', så er den bitre gamle mand på Østerbro tilfreds! ;) - og tilmed en ny catchy titel. Jeg kan også med slet skjult misundelse notere mig, at Stobbe får et hav af comments på sine posts. Hvad skal jeg gøre for at blive lige så populær? Er det nøgenbilleder I vil have? Skriver jeg for trist og for intetsigende? Say it, say it, say it!

Skulle som nævnt have været til DTU's årsfest, men var af forskellige årsager ikke i det store festhumør her til aften. Har spenderet dagen på arbejdet og ellers bare siddet og hørt musik her til aften + surfet på sære links (se resultatet nedenfor). Er blevet lidt vild med sangen Chaiyya Chaiyya af Sapna Awasthi & Sukhwinder Singh (MP3 her). Normalt er jeg ikke til, øh, orientalsk klingende musik, men siden jeg hørte den i Inside Man da jeg var i biografen i Aalborg forleden, har jeg haft den på hjernen. Generelt er det vist et stykke tid siden jeg har lavet en ordentlig musikposting. Har opdaget den smarte hjemmeside The Hype Machine som samler trådene til en masse musikblogs - meget bekvemt, hvis man er i musik udforskningshumør. Her er dagens akutte indslag af musik I kan lytte lidt til eller lade være. Visse af dem forsvinder nok inden længe, så det gælder om at have grabberne fremme.

* The Delays - Valentine (Hvad kan jeg sige? Den bedste sang jeg har hørt i år - næsten)
* Pet Shop Boys - Only the wind (om hustruvold!)
* Murs - Dark skin white girls (Morrissey og The Smiths bliver namedroppet i en rap sang! :-D)
* Elbow - Teardrop (cover version af Massive Attack klassikeren. Visse personer vil nok mene at det nærmer sig blasfemi, men jeg synes den yder originalen retfærdighed)
* Stereo Total - L'Amour a 3 (dagens funky-franske indslag)
* Plastic Bertrand - Ca plane pur moi (Mandrilaftalen fans vil nok erindre denne)
* Saturday Looks Good to Me - Lift me up (Alene bandets navn er nok)
* Guillemots - Trains to Brazil (Jeg ved godt at jeg har forsøgt at sælge denne sang til alle - og din mor. Nu prøver jeg igen. Hør den. Tigge-tigge!)
* Flaming Lips - Race for the prize (En gammel flamme)


PS. Et lille tænksomt link til de der oplever at det bare river i ovarierne (hint-hint!)

PPS. For de musikinteresserede: 'The 50 worst things to happen for music'. Alene det faktum at grund nr. 38 er 'Sting' gør det til en guddommelig liste!

PPPS. Ifølge Boston Globe er jeg på vej til en über-succesfuld karriere fordi jeg har en blog! Nej-nej, Stine, Kristian, Stobbe og Louise - ingen grund til at takke mig ;)

PPPPS. Er du een af de mange der ynder at belemre verden med begavede udsagn som 'De er altså bare fuldstændigt sindssygt religiøse i USA' (læs: 'Modsat os åh-så-oplyste, frisindede, kloge og åbensindede europæere')? Tag et kig her, og gør mig i det mindste den tjeneste at specifer hvilken religion det helt præcist er du hentyder til.

PPPPPS. Nu hvor AaB formåede at lade alt løbe ud i sandet, så kan man jo altid trøste sig med at den japanske J-League er i fuld gang (for præsentation af holdene, klik her). Tingene kunne gå bedre for Kyoto Purple Sanga (aktuelt nummer 16 ud af 18), men jeg er ukuelig optimist!

PPPPPPS. Hulk-hulk, det er altid de bedste der ryger først.

Hvordan blev jeg lokket? Skal jeg rent faktisk til DTU's årsfest i morgen? Hvilket epileptisk anfald var jeg dog i da jeg sagde ja? Nuvel, det bliver sikkert ganske fornøjeligt trods alt, men lidt fordomsfuld er jeg da. Satser stærkt på at Mads' forsikringer om, at ingeniører og bioteknikere skam er underholdende mennesker, holder vand. Har nok også godt at komme væk fra de indavlsramte scient.pol, jur., polit. og med. miljøer engang imellem. Og dermed fik jeg så afsløret hvad min fredag aften skal gå med. Lørdag skal jeg nok ligge brak inden jeg tager ud for at besøge Tina. Vi skal på café og siden se Match Point. Den kan kun være god, eftersom den underskjønne Scarlett Johansson jo er med (billedet er godt nok fra Lost in Translation, men...). Søndag vanker et læsegruppemøde (forhåbentlig makulerer Henriette mig ikke) og om aftenen et besøg hos min storesøster. Med andre ord ikke den værste weekend man kan forestille sig!

I dag har jeg ikke lavet andet end at være på arbejde. Kom hjem, spiste og gik tur (i dag dog kun om een sø!) sammen med Frederik, Jannik, Mads og Christiane. Tilsyneladende blev jeg spottet af div. kolleger på mine tidligere vandreture tirsdag og onsdag, så var en massiv mur af nysgerrige spørgsmål og godmodige drillerier der mødte mig på arbejdet ("Forskellige lyshårede snitter to dage i træk? Nådada, pølse, du holder dig ikke tilbage, hva'?"). Selv ikke de mest indtrængende forsikringer om min uskyld og dybt platoniske forhold kunne holde de frådende ulve tilbage :)

PS. Og så styrtede de sidste illusioner om en god sæsonafslutning sammen. Jeg tror jeg gemmer min AaB-kaffekop på arbejdet langt, langt væk.

Normalt synes jeg ikke at Ku Klux Klan er udpræget morsomme, men dette billede af deres reunion i Canon City, Colorado 26. april 1926 (jep, 80 år siden, folkens!) er ganske enkelt ubetaleligt morsomt. Jeg mener: Se dog lige på dem i det pariserhjul :-D

Det blev en god dag. Har ikke fået skrevet på kapitlet om principperne bag den danske konkurrencepolitik og konkurrencelov, men til gengæld gik min Fars behandling godt og de har fået hans hjerte ind i en normal sinus-rytme. Det fjerner selv sagt ikke det forhøjede blodtryk, men risikoen for blodpropper og slige ondskabsfulde sager er nu væsentlig mindre. For anden dag i træk var jeg på gåtur rundt om søerne, denne gang med Louise. Det er længe siden at vi har gjort det og vi fik snakket en masse. Alt i alt er jeg derfor i perlehumør just nu. Hvem ved, måske jeg endda kan få overtalt migselv til at catche up på dagens øvrige driverier?

Boing Boing er en herlig blog, som bringer nogle yderst mærkværdige og underholdende fund. Visse tingene er lidt for techy og nørdede til min smag, men deres link til orginale Alcoholics Anonymous tegneserier fra 1968 til 1974 er meget underholdende. På samme side kan man finde originalt amerikansk informationsmateriale/propaganda 'If an A-bomb falls' fra 1951 og 'Abortion Eve', alternativt 'Who killed junior' (som virkelig tager fat!), begge udgivet i 1973 i forbindelse med Roe vs. Wade. Verden var i sandhed en anden dengang.

PS. Sparta blev tjekkiske mestre i ishockey! De slog arvefjenderne fra Slavia, så jeg kender en enkelt eller to i Prag som er i glimrende humør for tiden.
PPS. Gaffa anmelder det nye Tiger Baby album på deres hjemmeside. Ak og ve!
PPPS. Har i alt min distræthed helt glemt at takke-og-bukke for Kristians pæne ord ovre på NightCirque. Kan kun sige, at jeg heller ikke kan understrege nok hvor stor hans betydning for min aparte musiksmag har været. Og så vil jeg gerne kondolere for resultatet i Champions League i går ;)
PPPPS. Sikke dog en overraskende nyhed!

Just hjemkommet fra en længere gåtur rundt om søerne og efterfølgende cafébesøg. Med andre ord var det ikke den mest fagligt aktive dag i verdenshistorien, men den har bestemt været hyggelig! Mit humør er lidt spændt, min far er blevet indlagt igen, de vil atter forsøge at få hans hjerterytme til at blive normal - så kryds fingre for imorgen. Ellers ikke meget nyt, spenderede min mandag på arbejdet, en åh-så-fornøjelig køkkenrengøring og ikke mindst en løbetur med Mads. Det er en helt fin lille rutine vi har fået os, der er som bekendt snart bikinisæson, så er og så det rette tidspunkt at komme i form på.

Vi afslutter med en lille nyhedsopdatering: Det blev dagen hvor Lotte Bundsgaard blev gået fra posten som politiske ordfører for Socialdemokraterne. At det var en logisk nødvendighed må stå klart for enhver der så hende blive ristet over en sagte ild i Clement Direkte. Selv den allestedsnærværende RUC'er Rasmus Jønsson kan se at hun mildt sagt ikke er konkurrencedygtig. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Thorning Schmidt begrunder fyringen med, at der skal være plads til alle fløjene i partiet. Det må da siges at være en udmelding der vil noget. Ikke noget med et parti der står sammen, næh nej, man forkynder stolt og frejdigt at man er en samling indbyrdes uenige og kniv-i-ryg-stikkende fraktioner, der nu skal dele magten imellem sig. Og så undrer man sig over at Socialdemokraterne ligger så lavt i meningsmålingerne?! Det blev også dagen hvor Danmark takkede pænt nej tak til at give stakkels Charles Taylor husly, og hvor en sammenstyrtet motorvejsbro kostede én livet og sårede ni på hjemstavnen (og derudover skaber gigantiske trafikproblemer). I dag er det også omkring 20 år siden Chernobyl ulykken, som vel framede alt debat om naturkraft lige siden. Endelig var det dagen efter terrorangrebet i Dahab i Egypten.

Der var gallafest på NOKO i går, og hvis man ser bort fra bandet - der insisterede på at spille Nirvana og Pearl Jam i halvanden time (sand festmusik, ikke sandt?) - så var det egentlig en ganske velarrangeret omgang. Personligt var jeg ikke helt oppe i gear, nåede aldrig at blive beruset nok til at jeg rigtig kunne skabe mig som en lille pony, men well, kan jo ikke være en lige stor succes hver gang.

I dag sidder jeg så og forsøger at samle tankerne om at være faglig. Har møde med Henriette her kl. 15, og hun laver mig til kattemad hvis ikke jeg har noget fornuftigt at bidrage med....

Hjælp, jeg er blevet svag! Jeg burde ikke kunne lide den, men hvad skal jeg gøre: Rasmus Nøhrs Sommer i Europa er helt urimeligt catchy. Og jeg kan kun sidde her og savne lune sommeaftener i Prag, mens den sjuft synger om at kysse på Moldau (floden hedder nu Vltava på tjekkisk, men ok, det kunne Rasmus jo ikke vide). Hvornår begynder det at blive bare lidt grønt?!?

PS. Det er rart med god musik når man læser. Så hvis I har Real Player, så er her et lille link til Josh Rouse's optræden i 'Morning becomes eclectic' fra i går. Det er pure bliss.

Just hjemkommet fra biografen, var inde at se 'La Tigre e la neve' sammen med Stine. Den er af Roberto Benigni - som man tilsyneladende enten hader eller elsker - og var min første film af ham for mit vedkommende (selvom mange vil nok nikke genkendede til 'La Vita è bella'). Jeg synes egentlig den var en positiv overraskelse. Den gode Stobbe havde udtrykt sin skepsis overfor den, og jeg skal da gerne indrømme, at den kræver at man synes om Benigni som skuespiller, hvilket jeg så heldigvis gør. Synes det er lidt fascinerende, hvordan han kombinerer sin komik med en grundlæggende tragik og desperation. Og så er selve kærlighedshistorien egentlig ret sød. Anbefales herfra.

Bagefter var vi en tur på café, og da jeg kom hjem så Mads og jeg 'Un chien andalou', et 16 minutters langt surrealistisk filmmesterværk af Luis Buñuel og Salvador Dali. Jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår den helt, men der var ret mange coole sekvenser i. Den unge Mads vil endvidere slæbe mig med ud på en løbetur kl. 8 i morgen tidligt, hvilket vel nærmest tenderer noget kriminelt. Må hellere se at rufle i seng så jeg kan være frisk!

Economist har en interessant leder i denne uge. Læs og lær hvorfor feminisme absolut ikke er en dårlig ting. Og spørg jer selv hvorfor patriarkalske og mandsdominerede samfund bare ER fattigere end mere ligestillede.

Forget China, India and the internet: economic growth is driven by women

EVEN today in the modern, developed world, surveys show that parents still prefer to have a boy rather than a girl. One longstanding reason why boys have been seen as a greater blessing has been that they are expected to become better economic providers for their parents' old age. Yet it is time for parents to think again. Girls may now be a better investment.

Girls get better grades at school than boys, and in most developed countries more women than men go to university. Women will thus be better equipped for the new jobs of the 21st century, in which brains count a lot more than brawn. In Britain far more women than men are now training to become doctors. And women are more likely to provide sound advice on investing their parents' nest egg: surveys show that women consistently achieve higher financial returns than men do.

Furthermore, the increase in female employment in the rich world has been the main driving force of growth in the past couple of decades. Those women have contributed more to global GDP growth than have either new technology or the new giants, China and India. Add the value of housework and child-rearing, and women probably account for just over half of world output. It is true that women still get paid less and few make it to the top of companies, but, as prejudice fades over coming years, women will have great scope to boost their productivity—and incomes.

Governments, too, should embrace the potential of women. Women complain (rightly) of centuries of exploitation. Yet, to an economist, women are not exploited enough: they are the world's most under-utilised resource; getting more of them into work is part of the solution to many economic woes, including shrinking populations and poverty.

Some people fret that if more women work rather than mind their children, this will boost GDP but create negative social externalities, such as a lower birth rate. Yet developed countries where more women work, such as Sweden and America, actually have higher birth rates than Japan and Italy, where women stay at home. Others fear that women's move into the paid labour force can come at the expense of children. Yet the evidence for this is mixed. For instance, a study by Suzanne Bianchi at Maryland University finds that mothers spent the same time, on average, on childcare in 2003 as in 1965. The increase in work outside the home was offset by less housework—and less spare time and less sleep.

What is clear is that in countries such as Japan, Germany and Italy, which are all troubled by the demographics of shrinking populations, far fewer women work than in America, let alone Sweden. If female labour-force participation in these countries rose to American levels, it would give a helpful boost to these countries' growth rates. Likewise, in developing countries where girls are less likely to go to school than boys, investing in education would deliver huge economic and social returns. Not only will educated women be more productive, but they will also bring up better educated and healthier children. More women in government could also boost economic growth: studies show that women are more likely to spend money on improving health, education, infrastructure and poverty and less likely to waste it on tanks and bombs.

It used to be said that women must do twice as well as men to be thought half as good. Luckily that is not so difficult.

(Kilde: http://www.economist.com/opinion/displaystory.cfm?story_id=6800723).

Update! Og det bliver bedre endnu! Ifølge et hold sociologer er sexlivet også bedre i ligestillede lande!

Hvor passende, at en af denne verdens største røvhuller - Liberias tidligere diktator Charles Taylor - måske skal afsone sin straf i det lille smørhul Danmark. Måske han så kan berette for narkopusherne i Vridsløselille omkring hvordan han i sine velmagtsdage var ansvarlig for regulære massemord, brug af børnesoldater, seksuel udnyttelse, salg af smugler diamanter og meget meget andet. Udover de forbrydelser han bedrev i Liberia, så var han også en drivende kraft i de øvrige regionale konflikter i Vestafrika. F.eks. i borgerkrigen i Sierra Leone - man behøver blot fem minutter på BBC's temaside om landet for at få et lille indblik i hvor onde mennesker kan være mod hinanden - hvor han aktivt støttede 'Revolutionary United Front'. Disse brave oprørere praktiserede bl.a. kannibalisme og at hugge hænder og fødder af kvinder og børn for sjov skyld. Jo, det er i sandhed alle tiders fyr der måske kommer til at hygge sig i de rare danske fængsler. Så velkommen, velkommen Charles - vi skal nok få dig resocialiseret til at blive en produktiv samfundsborger.

Update! Nå, velfærdsfascisterne synes åbenbart ikke det er en god idé.
Update! Men det lader til at andre er af en anden mening (her og her). Så venter vi kun på Venstre.

Den gode Stobbe beretter på sin fremragende blog om sin nyfundne musikalske frihed. Uheldigvis for undertegende, så består friheden tilsyneladende i at slå hånden af mig og i at ytre harske ord om min musikimperialisme. Nuvel, jeg er dog i stand til at smile gennem tårerne. Lidt ligesom når ungerne flyver fra reden, så er det en vemodig proces, men siden den unge mands vinger tydeligvis kan bære, så kan jeg jo blot resignere. Gnisten der tændte oprørets flamme var Antony and the Johnsons, hvilket jo ikke er den værste start. Har selv kun hørt fire-fem sange af dem, her i blandt den ganske smukke Cripple and the Starfish, der er afslutningssangen i den danske film 'En Soap'. Selvom jeg nok aldrig kommer til at forstå Stobbes dyrkelse af Kashmir, så skal han vide, at han altid er velkommen tilbage i musikfolden ;)

I en anden musikalsk boldgade kan jeg notere mig, at Risk-kongen allerede har erhvervet sig det nye Josh Rouse album! Måske man skulle spørge om man må låne, fordi hverken TP Musikmarked eller Casablanca Records havde det da jeg var på cd-jagt i lørdags. Hmpf!

Ovenpå disse fatale svigt og knive i ryggen, så har jeg ikke det store nye at berette. I går havde jeg læsedag (a-hem!), og brugte ellers dagen på en tur i SATS, en hyggesnakkesladre-gåtur rundt om søerne med Christopher, Mads og Christiane og endelig et Styrelsesmøde (der er SÅ meget drama ved at sidde i en kollegianerledelse. Eller også er der ikke). I dag bliver igen brugt på opgaveskrivning, ihvertfald indtil kl. 16.30 hvor jeg skal ind forbi arbejdet for at drikke øl med de øvrige studentermedhjælpere.

Ikke meget nyt i dag, har været på arbejde og haft en uproduktiv aften. Blev lokket med en kop kaffe og - hovsa! - pludselig var der gået halvanden time med at småsludre med folk på køkkenet. Tror jeg så småt vil ud på en løbetur, så jeg ikke føler at min aften er helt og aldeles spildt....

PS. Lidt humor skal I da have. Har ville poste linket til Perry Bible Fellowship længe, men har glemt det hver gang. Hermed er der rettet op på det svigt!

Det blev en noget inaktiv slutning på påskeferien. Har brugt tiden på at finde musik, set film ('A history of violence' og 'Constant Gardener', førstnævnte var god, i den sidstnævnte blev der ikke lagt skjul på hvor onde Le Carré synes medicinalfirmaerne er), været social, gået lange ture rundt om søerne - men mildt sagt ikke så meget produktivt! Ikke engang en tur i SATS er det blevet til, så samvittigheden er generelt langt nede i det sorte område.

Den kommende uge står på arbejde, opgaveskrivning, et styrelsesmøde, øl med de øvrige studenter på arbejdet torsdag og endelig den famøse NOKO-gallafest på lørdag. Må jo se om jeg kan se at få støvet det møl-ædte jakkesæt af til lejligheden. Er i nihilistisk mood i aften, hvilket jeg kender en vis ung dame der nyder 'godt' af. Jeg har ihvertfald mugne kommentarer nok til alle der måtte ønske sig en rask lille sviner ;)

(Kyssehunden Kåre - før Henrik Solgaard på ondskabsfuld vis driver den i døden)

Men nu, mine damer og herrer, er det 'tid til forandring' (ligesom Venstres gamle slogan før partiet blev konformt), så hermed kan jeg præsentere 'Indre By'. Navnet afspejler flere ting. Dels at jeg er bymenneske, dels at jeg i mine unge dage godt kunne lide duoen Inner City og endelig, at jeg altid har haft en vis svaghed for Nikolaj Nørlund sangen Indre By fra 'Nye Optagelser' albummet. Dele af teksten er nogenlunde således:

Med dine kære små skridt
Slentrer du rundt i min indre by
Men du farer vild på en times tid
Og din tid er dyr

Der er gader badet i larm
Min by i hvid støj
Men hvis du tænker dig om
Så finder du ro

Jeg gemmer mig et sted hvor ingen synger med
Jeg løsner af egen drift et smil for dig min gæst
Det er første gang at jeg spørger dig
Hvad du synes om mit virvar

Som det nok er de fleste bekendt, så er jeg og poesi ikke altid jordens bedste venner, men ord som 'hvid støj' og 'virvar' kan vist godt knyttes til denne blog i almindelighed. Vi tales ved om et års tid igen!

Har været lidt af en kunstdag. Startede med at køre til Humlebæk for at besøge Louisiana. Tilsyneladende havde halvdelen af Sverige fået samme idé, for det var næsten ikke til at komme frem for horderne af det 'lysegrå guld' (mit yndlings hadeudtryk for tiden) fra hinsidans. Jeg elsker Louisiana af hele mit sorte og onde hjerte, men deres aktuelle udstillinger er nu ikke noget som jeg synes rykker. Min mor er meget begejstret for George Baselitz særudstillingen, mens hans billeder i mine øjne mest af alt ligner noget en seksuelt frustreret tysker med et anden verdenskrigstraume kan finde på at genere sine omgivelser med. Tilsvarende kunne den aktuelle videokunst udstilling Sip my Ocean ikke hidse mig op - er vist lidt for konservativt anlagt til at synes videokunst er i samme liga som billedekunst. Museet og haven var dog skønne som sædvanligt.

De kulturelle indslag fortsatte med, at min mor og undertegnede tog forbi Charlottenborg og så 'Den Gyldne 2006' udstillingen. Det var ret sjovt, jeg er ikke ligefrem helt på bølgelængde med undergrunden i dansk/skandinavisk kunst, så var spas at få udvidet horisonten lidt. Det meste af det ville jeg ikke eje, men købte en lille plakat af Nils Viga Hausken til at hænge på min dør ('Det har jeg ikke tid til'). Var også hyggeligt at gå med min mor inde i byen bagefter. Strøget var sort af turister, på trods af at der er helligdagslukket.

I går var vi som nævnt inde at se The Producers. Fremragende musical, der blev gået til den med både sangen og koreografien, så bestemt ros til det. Jeg savnede måske lidt handling, men hvis jeg vil have den slags, så er det jo nok ikke lige musicals man skal se. Var første gang jeg var i Det Ny Teater, kan godt forstå at det er populært.

Nu sidder jeg så her og blogger inden jeg drøner ud til Cecilie for at gafle aftensmad. De Gamle tager hjem i morgen, og så skal jeg vist have kigget på lidt læsning i weekenden.

PS. Hørte en fængende sang i radioen på vejen nordpå: Jenny Lewis and the Watson Twins: You are what you love. Og med en lækker titel tilmed.
PPS. Opdagede at Stine kalder sin kommende nevø for Elvis. Det kan jeg godt synes er lidt morsomt.

Hurra! Min cd-afspiller er tilbage, og denne gang er det for alvor! Er ihvertfald nervøs for om min nabo snart kommer og mishandler mig pga. den høje musik. Har en ubændig trang til at købe mig fattig i cd'er, det eneste der stopper mig er det faktum, at det er helligdag. Uwaaaaaaaaaa!

Siden sidst har jeg været yderligere familiesocial. Min mor tittede forbi efter arbejdet i går, og senere spiste vi så middag hos min storesøster. I dag er formiddagen forløbet med rengøring af hulen (aka. mit værelse), mens resten af dagens program står på afslapning og teaterbesøg ('The Producers' på Det ny Teater). Henriette og jeg bevilligede os selv påskeferie efter sidste læsegruppemøde, er rart ikke at skulle bekymre sig om læsningen i et par dage.

PS. Bill Cosby har stjålet Pokemon!
PPS. Hvor nuttet, Anna Pihl anmeldes på Kommunikationsforum. Sarkasmen kan skæres i store stykker.

Så er der gode nyheder, børnlil! Sufjan Stevens udgiver album i juli, ganske vist kun b-sider, men hvis jeg kender ham ret, så holder også de et vanvittigt højt bundniveau. Jeg glæder mig ihvertfald. Til de hurtige af jer, så kan sangen 'The Avalanche' høres her og en akustisk version af 'Chicago' her. Oh fryd, oh gammen!

Ellers så er min dag gået med et besøg på Ordrupgaard sammen med forældrene. Der er en specialudstilling med J.F Willumsen, og ellers har de jo også selv en pænt stor samling, bl.a. med Gaugain. Jeg bliver aldrig stor fan af impressionismen, så som udgangspunkt er Ordrupsgaards fokus ikke lige min kop the. Jeg anerkender at der sikkert er tale om stor og værdifuld kunst - men den siger mig ikke rigtig noget, og i almindelighed keder alt kunst fra før 1900 mig grusomt. Med mindre maleren var sindsforvirret eller seksuelt afsporet. Så kan jeg være med igen. Willumsen synes jeg er ok, alle kender jo Bjergbestigersken, men ikke noget exceptionelt. Næh nej, giv mig Schiele, Rauschenberg eller Kaj K. Nørkjær any day.

Lige om et sekund hopper jeg på cyklen til et givetvist inspirerende læsegruppemøde. Jeg hører musik på comp'en i lange baner, siden pullermåsen (= min cd-afspiller) er til reperation ved en kaotisk herre i Farum. Herre, giv mig styrke!

Så kom jeg hjem og sidder nu på arbejdet. Er en del herinde der holder ferie, så er ikke umiddelbart så meget at lave. Måske godt nok, for selvom opholdet i Aalborg var behageligt, så har det ikke hjulpet på søvnproblemerne - jeg ligger stadig i laaaang tid før jeg falder i søvn, og vågner så uoplagt om morgenen. Det er jeg pænt irritabel over.

Udover arbejde og et enkelt læsegruppemøde, står resten af ugen på familieaktiviteter. Mine forældre er i KBH for at besøge min søster og jeg, så vi skal bl.a. ind at se 'The Producers' på Det Ny Teater torsdag og på Louisiana fredag. Ganske vist er jeg ikke umiddelbart superbegejstret for Georg Baselitz, men jeg holder meget af museet, så ser frem til besøget.

Gode musiknyheder. Danmarks bedste band Tiger Baby udgiver nyt album her i april! Deres nye single kan høres her, og den lyder rigtig, rigtig lovende hvis I altså spørger mig. Det nye albums titel er Noise around me (hvilket ikke lyder ligeså catchy som Lost in You i min verden, men hvad....), så nu har I ingen undskyldning for ikke at drøne ned og gafle det i den nærmeste pladebutik.

PS. Ooooh, det her er ret god underholdning hvis man, som undertegnede, er fascineret af højhuse (ja-ja, lad os blot sige at jeg kompensere for et eller andet)! Tjek højhusene i yndlingsbyerne: Moskva, Tokyo, Praha, Wien, Seoul, Hamburg, Chicago og - ahem! - København. Har godt nok aldrig været i Dubai, men det ser relativt wicked ud det de har gang i dernede (mon de også har brug for at kompensere....?)

Endnu en posting fra det nordjyske (det er glidebane, siger jeg jer, en GLIDEBANE!). Er nu ikke fordi der er så meget nyt at fortælle. Har brugt formiddagen på at være et smut inde i byen at kigge, og kan konstatere, at Aalborg måske nok har oprustet på dametøjsfronten, men så sandelig ikke på herresiden. Dagens dramatiske hovedpunkt var, da Henriette brødebetynget ringede og fortalte at hun havde glemt at melde sig til eksamen. Da de kære sjæle på KU jo er bureaukrater i bund og grund, så må vi vente helt til den 25. april med at få svar på hvorvidt hendes eksamensdispensation bliver godkendt.

Ellers så er jeg at finde i København igen fra søndag aften, og er i fuld gang på arbejdet fra mandag. Musikanbefalinger har jeg ingen af, jeg orkede ikke at betale 180 kr(!!!) for det nye Morrissey album, og da jeg allerede har smuglyttet til det tilsvarende nye Flaming Lips album, så kan jeg godt vente med at købe det også. Til gengæld var jeg lige ved at rive den flabede møgunge i Stereo Studio i hans fedtede lokker, da han benægtede at kende noget som helst til Josh Rouse ("Undskyld, men er du helt sikker på at det der album overhovedet udkommer i Danmark? Jeg har sgu da aldrig hørt om ham"). Grrrrrrr!

Har lige kortvagtigt søgt ly ved comp'en - selvom min halvanden årige nieces hyl synes at kunne trænge igennem selv det tykkeste panser! ;) Jeg laver ikke så meget heroppe udover at læse lidt engang imellem, slappe af osv. I går aftes var jeg biografen med Stobbe, Anders ("Jeg spiller altså kun poker på nettet seks timer om dagen") og Fisker. Vi så 'Inside Man', som kan varmt anbefales. Det er en meget velskrevet og veludført thriller, plus at Clive Owen er fremragende i hovedrollen. Altid rart at blive positivt overrasket af film man ikke rigtig havde nogle forventninger til!

Et kort pip her fra det nordlige Jylland, hvor jeg er i trygge hænder. Hygger mig ekstraordinært med at snik-snakke med forældrene, læse lidt sporadisk, se fjernsyn, høre musik fra dengang ens far var ung og at klø Bodhi (forældrenes urimeligt legesyge hund) på maven. Med andre ord: Ingen klager herfra.

Så drøner jeg nordpå inden så længe, hvilket varsler en uges tid uden jævnlige opdateringer. Fremfor at berige jer med mere eller mindre irrelevante udgydelser, vil jeg formentlig i stedet sidde med næsen nede i bøgerne - kun afbrudt af perioder med ekstravagant forkælelse fra det mødrende og fædrende ophavs side. Hvis I skulle savne mig, så kan I klikke her og se hvad jeg fordriver min tid med.