Indre by

Så blev det igen læsedag på det lille kollegieværelse. Dagens program står på at læse op på nogle tekster til Mål- og resultatstyringsudbuddet, og dernæst begynde på eksamenslæsningen til FN. I aften står den derudover på hockey/floorball, så jeg kan få strammet lidt op på skankerne. Er af uransagelige årsager vanvittig sulten for tiden, enten har jeg fået bændelorm eller også er jeg ubevidst ved at ruste mig til vinteren med en solid omgang isolerende sul.

Igår aftes blev brugt på at transkribere vores interview, og hvis I nogensinde får lyst til at krympe tæer, så optag endelig jeres egen stemme med en diktafon - det er en ubarmhjertig afsløring af hvor meget ævl man lukker ud.

Efter i går - til stor fornøjelse for visse nordjyske tranlamper - at have bragt lidt nyt fra Ricky Martins interessante 'badevaner', så gentager jeg gerne successen med følgende nyhed. Jeg kan personligt næsten ikke vente med at få min mølædte pung op af lommen.

Godt så, jeg tilstår: Fantastiske citater er noget af det der ligger mit hjerte allernærmest. Når de så samtidig kommer fra et af mine helt store intellektuelle idoler, Joseph A. Schumpeter, så er det jo kun endnu bedre:

"Early in life I had three ambitions. I wanted to be the greatest economist in the world, the greatest horseman in Austria, and the best lover in Vienna. Well, I never became the greatest horseman in Austria"

Man skal som bekendt aldrig sætte sit lys under en skæppe! For mere info om Schumpeter, kan man kigge forbi her og her. Anbefales til de mere elitære sjæle blandt læserne.

Er i fuld gang med at skabe orden i mine papirer, tekster, tidskriftartikler og alt det andet studierelevante pjank der indgår i mit pensum til eksaminerne. Jeg er i besiddelse af et særdeles veludviklet 'bunke-gen', som gør at jeg kan opbygge de rene babelstårne af papirer, som jeg så ikke kan hitte ud af hvad indeholder. Omvendt er jeg så ret god til at lave oprydningsrunder fra tid til anden, men det er en evig balancegang mellem mine spreder- og samlertendenser.

Her til morgen var Henriette og jeg et smut forbi SU-styrelsen, for at interviewe dem omkring deres arbejde med resultatkontrakter og målstyring. Det blev en ganske interessant affære, og hvis de øvrige tre interviews bliver ligeså oplysende, så tror jeg at vores opgave bliver helt habil. Også pænt underholdende at tale med en fagnørd, som var helt og aldeles benovet over at nogen udefra interesserer sig for hvad han sidder og pusler med. Lidt ligesom når jeg får lov til at fortælle om ghanesiske fodboldspillere. Så bliver jeg også ganske eksalteret.

Er der forresten stadig nogle der synes at Ricky Martin er lækker? Så skulle I måske overveje at kaste et blik på denne artikel. Javel ja. Og så taler vi ikke mere om det.

Også et stort tillykke med fødselsdagen til Louise herfra :)

Er stået tidligt op for at få læst og skrevet på opgaven. Nåede ikke det jeg skulle i går, så det her er måske måden. Er egentlig meget hyggeligt at sidde her med sin kop kaffe og Saint Etienne i baggrunden. Er så dejligt stille og fredeligt på kollegiet på det her tidspunkt af døgnet.

Var ude at spise hos Cecilie igår aftes, vi fik pastatærte (altid et hit hos mig!) og så Musvitten, undskyld: Ørnen. Vil dog ikke gøre så meget nar, for afsnittet var egentlig ganske spændende og veldrejet. Er dog lidt en lettelse at næste afsnit først kommer i efteråret 2006. Måske man da kan få skrevet hende det islandske gespenst ud af serien....!

Resten af dagen står på læsning, arbejde, forhåbentlig en tur ud at træne og i aften skal jeg så være faglig igen.

Hmmm, får ikke lavet meget idag. Var til læsegruppemøde tidligere, hvor vi uddelegerede arbejdsopgaver, så burde jo være i fuld gang, men kan ikke lige mønstre energien til det. I forbindelse med mål- og resultatstyringsopgaven skal vi ud og lave interviews med en række personer i Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SU-Styrelsen, Uni-C og forhåbentlig også Cirius for at høre om deres erfaringer med resultatkontrakter og formulering af effektmål. Lyder det interessant? Nå, ikke? Jamen, så er det nok fordi det ikke er det! Nå, men sagen er, at vi på tirsdag 1) skal aflevere et udkast til opgaven og 2) har det første interview med SU-Styrelsen. Vi skal nok nå det hele, men jeg skal lige have formuleret nogle teser til opgaven og have gjort dem operationaliserbare. Skal bare lige tage mig sammen. Ikke nemt når man er en notorisk doven og dvask kratlusker, der hellere vil læse om Azerbaijan.

Senere i aften tager jeg ud og plager min storesøster. Forhåbentlig serverer hun ikke svampesuppe med oliven, hvilket hun ellers har truet med. Det skal nok blive hyggeligt, vi skal jo se Musvågen, undskyld: 'Ørnen'. Kan nogen forresten oplyse mig om hvorfor det er, at DR Drama ALTID skal have et eller andet semi-okkult ævl med i deres serier? I Rejseholdet var det La Cour der hørte syner, og tilsyneladende er den halvgrimme hovedperson i Mågen, undskyld: 'Ørnen', ikke i stand til at tage en løbetur uden at tale med imaginære eks-kærester og se blafrende vasketøj på Island for sit indre blik. Er det for at tilfredsstille segmentet der går til zoneterapi og læser horoskoperne i Ugebladet Søndag?

Update! Bemærk den fuldstændige mangel på visioner for EU-samarbejdet i Anders Foghs 'pejlemærker for udviklingen i Danmark indtil 2015'. Rystende.

Update 2! Måske var jeg lidt for hurtig til at skose vores kære statsminister, da jeg lige har set dette. Men alligevel: 2015?! En kende uambitiøst, hvis I spørger mig.

Der er få politikere jeg beundrer. En af dem er Tomáš Garrigue Masaryk, Tjekkoslovakiets første præsident, liberal, demokrat og en af arkitekterne bag det tjekkoslovakiske samfund, der i mellemkrigstiden faktisk var blandt de mest velstående i verden. Sidenhen kom der som bekendt først nogle nazister i vejen, efterfulgt af alt for mange år under kommunistisk besættelse, men det ændrer ikke på, at Masaryk var en hædersmand, som visse andre tjekkiske politikere godt kunne lære noget af.

I en dansk kontekst er jeg politisk blevet formet af Uffe Ellemann-Jensen. Han står stadig for mig som den ultimative politikere: Skarp, velformuleret, masser af integritet, globalt udsyn, har sine meningers mod og alligevel tilpas pragmatisk til at søge kompromiset. Dybest set er han stadigvæk grunden til at jeg stemmer på Venstre. Den nuværende samling flokdyr af snævertsynede, inkompetente, visionsløse, moralsk anløbne og arrogante venstrepolitikere kan ihvertfald ikke få entutiasmen frem hos mig.

Og hvorfor nu disse politiske bekendelser? Jo, det er selvfølgelig kun fordi det giver mig en kontekst til at bringe et billede, som jeg har søgt længe efter på nettet. Første gang jeg så det, var da vi stod af en bus i Kyoto. Vi var på vej ud for at se Guldpavillionen, og hov! Hvem er det der hænger der? Hvem har denne grå løvemanke? Hvem er dog denne nærmest guddommeligt smukke mand? Kan det være....? Ja! Det ER 小泉純一郎, bedre kendt som Junichiro Koizumi. Jamen, så se ham dog! Kan man lade være med at stemme på denne mand? Nej, vel? (Og så glemmer vi dine besøg ved Yasukuni)....

"I spent a lot of money on booze, birds and fast cars...the rest I just squandered"

Efter et par stille dage er jeg tilbage. Er ikke sket det store, var på arbejde torsdag og fredag, hvilket gik fint-fint. Tog i SATS i Scala efter arbejdet igår, og det var en grum oplevelse. Nedslidt og fuld af overpumpede typer. Mon ikke Frederiksberg bliver mit faste sted efterhånden. Vejret var rædsomt, semi-snestorm, så det var jo hyggeligt at man kunne bruge sin aften indendøre sammen med Stine, et par fra gangen, Piratos og et kompetetivt spil TP. Og så fik vi endda lavet en fem-års plan for Stine. Ha, hvem ler så sidst, nå!

Her til formiddag var jeg til fødselsdag med kakao og boller hos Caroline fra kollegiet. Det var ganske spas, også fordi Jannik og jeg kom valsende med nogle endog yderst smagfulde gaver (hatten af til dig, Jannik-bæbe). Vores oppustelige meterhøje julenisse blev utvivlsomt et stort hit! Her fra den billige langside skal der lyde et stort tillykke til den unge dame :)

Efter alt den hygge, så skulle resten af dagen skulle gerne stå på læsning og faglighed. I baggrunden lige nu hører jeg New Order: 'Waiting for the siren's call', som jeg købte for et par timer siden sammen med Manic Street Preachers' 'Generation Terrorist'. Førstnævnte var mest for at få udfyldt et af de mange huller i min New Order samling - og albummet er da også meget middle-of-the-road kedeligt - mens MSP albummet er en gammel favorit fra dengang jeg lånte stort set hele det Nordjyllands Landsbiblioteks cd-samling med hjem hver uge. Nu ligger den så ovre på anlægget og stråler som en dansende, lille sol. Ih, hvor den slags varmer om hjertet.

Update! Det er en sort, sort dag.

Jeg var splittet igår. Brøndby - som jeg jo ellers hader af et ondt hjerte - spillede mod Локомотив Москва i UEFA-cuppen igår. What to do, what to do? Sidste efterår var jeg i Москва med min daværende kæreste. Hendes forældre er russere, så vi var ovre at besøge hendes far som stadig bor derovre. Det var noget af en tur og den dag i dag kan jeg stadig ikke helt beslutte mig for hvorvidt jeg hader Rusland eller ej. Det er det eneste sted jeg har været, hvor samfundet bygger på mistillid overfor folk man ikke kender. Hendes familie som vi boede hos var overstrømmende venlige og gjorde alt for at vi skulle have det godt. Men hvis man møder folk på gaden, i butikker, politiet eller andre offentlige sammenhænge, så bliver man som fremmed mødt med en uvilje og uvenlighed uden lige. Måske hænger mit dårlige indtryk sammen med den oplevelse vi havde med en flok korrupte aber i polititøj klokken alt for tidligt om morgenen i Шереметьево lufthavnen ('nej, I får ikke jeres pas tilbage før I betaler os bestikkelse forklædt som en eller anden fiktiv afgift vi lige har fundet på helt arbitrært'). Eller måske var det bare dråben der fik bægeret til at flyde over. Ihvertfald besluttede jeg mig dengang for, at det var sidste gang at jeg skulle til Rusland, før landet er blevet et mere sympatisk bekendtskab.

Hvor vil jeg hen med det? Jo, allerførst vil jeg gerne sende mine mest sympatiserende tanker til de stakkels Brøndby spillere. Det var givetvis ikke nemt at få visum fra bureaukraterne på den russiske ambassade, og Москва er altså pænt kold i november, skulle jeg lige hilse at sige. Dernæst kom jeg til at tænke på Kirrill igår, min nu tidligere svigerfar, der elsker Локомотив over alt på jorden. Som det lave menenske jeg er kunne jeg ikke lade være med at godte mig dengang Brøndby kom foran 2-0. Sidenhen tabte de så 4-2, men lidt skægt var det nu alligevel.

Da jeg mødte på arbejdet for en time siden, lå der forresten en gigantisk grydeske på mit bord. På siden sidder der små messingplader, hvorpå navnet på de afdelinger der har afholdt julefrokosten står. Det er nu studentermedhjælpens opgave at finde en gravør. Kan næsten ikke vente med at cykle gennem byen med min halvanden meter lange grydeske på ryggen....!

Så fik jeg griflet færdig på udkastet til teoriafsnittet i Mål- og Resultatstyringsopgaven. Vi skal aflevere et udkast til opgaven her den 29.11, så Henriette og jeg er i fuld sving med at få styr på det. Som sådan er der ikke travlt, men der skal stadigvæk jongleres med studiejobbet, det sociale liv og dens slags. Arbejder mandag, torsdag og fredag, så igår og idag er mine læsedage. Så nu hvor jeg har guflet min frokost og drukket dagens 27. kop kaffe, så må jeg hellere se at få set på vores synopsis til FN-udbudet.

Nu fik jeg vist skrevet igår, at jobbet i Landbrugsraadet er alletiders. Det synes jeg stadig, om end jeg fik et let syrligt drag om munden da jeg læste følgende mail fra min kollega Anne Grete. Det er Andel- og Erhvervskontorets - dvs. mit kontor - opgave at arrangere julefrokosten i år:

"Hej Kåre

Jeg skal bede dig udføre en utrolig faglig interessant opgave torsdag.

På dit bord ligger en ske med nogle messingplader med afdelinger indgraveret. Som du ser, mangler der for 2004 og 2005. Du skal derfor cykle ud til en gravør og få lavet 2 messingskilte. Teksten til messingskiltene ligger blandt papirerne på dit bord.

Jeg har fundet 2 gravører, hvis adresser også ligger på dit bord. Der er frit valg – umiddelbart ligger den på Frederiksberg vist tættest på Axelborg.

Det skal være færdigt torsdag d. 1. december!

Kærlig hilsen din julefrokostplageånd"

A-hva?

PS. Er ignorance foriøvrigt i øvrigt ikke en herlig ting? Så just tv-avisen mens jeg spiste, og der var et indslag omkring giftudslippet ved Harbin i Kina. Tilsyneladende er Harbin en storby ved Songhua floden med 3-4 millioner indbyggere. I min gamle folkeskole var der en lærer (og nuværende 'mandagspige') som altid brugte flosklen 'Hånden på hjertet, så du at X drillede Y?' overfor stakkels intetanende elever i skolegården. Så jeg må hellere også sige det: Hånden på hjertet, vidste I at der fandtes en millionby i Kina der hedder Harbin? Nej, vel? Og så griner vi altid af at amerikanere tror at Danmark er hovedstaden i Stockholm. Baaaaah!

En af de irriterende ting ved at have fundet et ok spændende studiejob er, at det bliver sværere og sværere at opretholde illusionen om, at der stadig er lang tid til at det virkelige liv begynder.

I min egen selvopfattelse har det hidtil været sådan, at jeg syntes der stadig er en evighed til at jeg er færdig med at læse, at det først er om føje år at jeg skal ud på arbejdsmarkedet osv. At jeg også først liiiiige skal have taget en master i udlandet før at livet sådan for alvor går i gang. Jeg har hidtil overbevist mig selv om, at da jeg kun er 23 (ok, snart 24), så er jeg slet ikke voksen endnu - og har derfor ret, ja, nærmest pligt til ikke at skynde mig alt for meget med at blive færdig, få et job, slå mig ned, få børn, blive midalderende og ende mine dage på et plejehjem. Har ligesom manglet den der motivation og det store narrativ der kunne give mig en rigtig god begrundelse for ikke at forblive umoden og studentikos. Som min yndlingsforfatter Douglas Coupland så rigtigt siger, så er der så frygtelig mange år at være gammel i, og ikke ret mange til at være ung.

Men arbejdet i Landbrugsraadet har vist for mig, at jeg egentlig ikke synes det er så sørens interessant at være studerende. Mit studie keder mig. Ligegyldigt hvor meget jeg prøver, så bliver jeg bare aldrig akademisk interesseret og i bund og grund er min uddannelse vist bare et redskab jeg skal bruge til at komme videre. Idag har været undervisningsdag og jeg har kedet mig bravt i dem begge de fag jeg har. Især til mål- og resultatstyring indså jeg, at der nok næppe er noget der interesserer mig mindre end styringsredskaber, omkostningsbaserede regnskaber og nye ledelsesformer indenfor det offentlige.

Grunden til at jeg begyndte på statskunskab var ganske vist, at jeg gerne ville være verdenshersker. Og så at jeg syntes historie var et spændende fag i gymnasiet. Imidlertid er det lidt svært at blive andet end gymnasielærer som historiker, så det var jo nok ikke lige det jeg skulle læse.

Sidenhen har jeg mange gange tænkt over - især lige før sommerferien og fristen for at søge ind på uddannelserne - hvad det nu egentlig var jeg syntes jeg godt ved mit studie. Og jeg leder stadig efter svaret. Under opholdet på ambassaden fandt jeg ud af, at udenrigspolitik, EU-integration og den slags var interessant. Og i Landbrugsraadet har jeg så opdaget, at erhvervspolitik, konkurrence forhold og den slags også er spændende. Så måske er det selve arbejdet med politik og forskellige policy områder jeg synes godt om. Jeg bliver ihvertfald aldrig særlig interesseret i økonomi (altså udover på sådan et samfundsmæssigt plan) eller offentlig administration. På den måde tror jeg at det er rigtig godt for mig, at jeg er kommt til at arbejde i en interesseorganisation, der groft sagt udelukkende handler om politisk interessevaretagelse indenfor et givent område.

Hvor vil jeg hen med alt dette? Er det egentlig sådan, at man kun kan artikulere sig selv som værende ung mens man er studerende? Eller er det muligt stadig at opretholde forestillingen om at man ikke er død indvendig, så snart man får et fast job og den slags? At jeg ikke mister interessen for musik, ghanesiske samfundsforhold og fodboldtrøjer så snart jeg bliver sparket ud af kollegieværelset? Det er en reel problemstilling: Min forgænger i studiejobbet bliver fastansat så snart han afleverer sit speciale. Hvad nu hvis jeg får samme tilbud? Skal jeg så sige ja? Bruger jeg bare mit ønske om at læse på London School of Economics som en undskyldning for ikke at se i øjnene, at jeg ikke for altid kan løbe fra, at også jeg på et tidspunkt er nødt til at tage mig sammen og komme ind på det spor som alle mennesker jo skal ind i på et tidspunkt?

Under turen til Japan fik jeg udlængsel. Dengang vi sejlede til Busan fra Fukoaka sad jeg og kiggede ind mod byen og ønskede brændende, at jeg kunne komme tilbage og opleve det een gang til. Bo der. Gøre et eller andet. Som sådan er Fukoaka ikke noget specielt, men lige i det øjeblik repræsenterede det alt det som jeg på en eller anden måde gerne vil have: Oplevelser. Ungdom. Frihed.

Min mor vil nok sige, at det er frygtelig tidligt at føle sig gammel som snart 24 årig. Sandt nok. Men verden står jo ikke stille, og jeg kan se på mine opgivelser, at de også bevæger sig. At der rent faktisk er folk i min omgangskreds der er ved at være færdige med studierne, bor sammen med kærester, måske går med overvejelser om at få børn. Og imens sidder jeg på mine 15 kvadratmeter og spekulerer over hvorfor at jeg er så angst for at blive voksen. Måske man skulle tage navneforandring til Peter Pan - er ihvertfald sådan et kompleks jeg tilsyneladende går rundt med...! Måske man skulle tage en pause på et tidspunkt. Tage ud at rejse. Se Fukoaka igen. Men det ville ikke hjælpe noget. Og der er jo ingen der gider ansætte en brilleaber der tager ud at føjte og rejse lige efter han er blevet færdig.

Skal nok vende tilbage med endnu jeriminade af tilsvarende længde så snart jeg finder svaret på ovenstående kvabbabelser.

Hjemkommet fra FN-udbuddet, som var en tung, tung, tung affære. Må lære at drikke mere kaffe inden jeg tager til det - eller evt. sove nogle flere timer om natten. Resten af dagen står på læsning indtil kl. 15, hvor jeg skal til timer igen. Regner også med at være faglig i aften, det handler om at få ekstra meget ud af tirsdag og onsdag, nu hvor jeg er på arbejde de resterende dage.

Der var ikke vand på kollegiet store dele af igår, så køkkenet var i udu. Gangen bestilte derfor pizza'er, hvilket jo er fint nok, bortset fra at jeg også fik det i lørdags. Fik dog taget det værste af den dårlige samvittighed med et spil hockey senere.

Nå, mål- og resultatstyringen kalder. Hvor ironisk at lige netop jeg følger et udbud med det navn :-S

(Hov! Se hvem jeg fandt! Der er ikke et øje tørt på værelse 111 lige nu! Til de mindre fodboldinteresserede kan jeg afsløre, at der er tale om AaB's mesterhold 1994/1995. Snøft)

Aha! Så faldt ti-øren! Efter et stykke tid at være blevet chikaneret og forfulgt af et suspekt individ, så kan jeg hermed afsløre hvilket afskum der har hærget mine 'comments' sektioner. Jeg burde have gættet det med samme. Det var jo så tydeligt. Men jeg var blind. Jeg elsker jo den dreng. Troede aldrig han kunne finde på noget så lavt som at oprette sin egen blog (med dertilhørende billeder af hans fødder!). Mine Damer og Herrer, tillad mig at introducere Kstobbe, bitter mand par excellence, international playboy, klatretyv, Dr. Alban-fan og ikke mindst: Manden med hvem jeg deler så mange kære stunder sammen med Steppeulvene.

Nuvel, jeg er knust. Dette svigt kommer til at sætte sig ar på min sjæl, men jeg skal nok kæmpe videre. For som Christina Aguilera synger, så jeg er smuk ligegyldigt hvad de andre siger.

Jeg har kastet handsken, Stobbe. Vælg dit våben, så mødes vi til duel en vinterkold dag i Mølleparken.

"Lad mig få fat i ham Stobbe - han er lige en frækkert efter min smag!"

Så sidder jeg igen på arbejdet og udbygger mit kaffe-fremkaldte mavesår. Den står endnu engang på videreuddannelses spørgsmålet, så der læses flittigt løs i Trepartsudvalgets papirer. Var inde at se den nye Harry Potter i Imperial igår, og sidder med en lidt skuffet følelse. Måske var det fordi det var den sene forestilling (21.40) og jeg var træt, men ihvertfald fængede filmen aldrig sådan rigtigt. Der var ikke noget galt med den som sådan, den blev bare aldrig rigtigt vedkommende for mig.

Når jeg får fri ved 14 tiden drøner jeg hjem til Østerbro, hvor jeg skal klippes. Går nok ikke længere at jeg render rundt med de her krøller i nakken. Sidenhen skal jeg så have læst og spille hockey, så det bliver vist en aktiv dag. Tilmed kommer der også 'Klovn' i aften. Det bliver storartet, spektakulært, enestående!

....pyh, den kaffe er stærk idag.

Øj, endnu en post-druk søndag, denne gang dog lidt mere produktiv end de normale: Har lige haft Henriette på besøg til læsegruppemøde, og det lykkedes mig tilsyneladende at narre hende til at tro at jeg har været flittig. Eller noget.

Gallafesten var sjov igår, kom derned lidt efter midnat og på trods af mit notoriske had til jakkesæt og slips, så var det egentlig meget godt. Ihvertfald udviklede aftenen sig i en ganske tilfredsstillende retning. Og nej, jeg siger ikke mere.

I aften skal jeg ind og se den nye Harry Potter film. Det ser jeg en del frem til, eftersom nummer fire er min favorit i serien. Er lidt spændt på hvordan de har overført den til film, fordi bogen faktisk bliver ret dyster og voldsom i slutningen. Skal ind at se den med Thomas, Stine og Kristian i Imperial, så det skal nok blive en hyggelig omgang. Inden da står den dog på gangrengøring og forhåbentlig også en lille lur. Er pænt kvæstet efter igår.

Pyh, fik alligevel ikke læst meget idag. Gallafesten er i fuld gang nedenunder, og jeg overvejer så småt at rufle derned. Nu vi taler om at rufle, så se lige her. Halli-hallo!

Havde ellers besøg af Cecilie tidligere, vi brændte en cd med billeder med billeder fra Japan. Den skal nu sendes til det mødrende ophav i Aalborg, så hun kan få dem fremkaldt. Vi sad og kiggede billederne igennem, og de er faktisk ganske gode. Nedenstående er et af dem som vi ikke fremkalder, lidt synd, for jeg synes egentlig det er en ret cool effekt. Bemærk at skiltet i venstre hjørne er helt klart, mens resten er blurred. Billedet er foriøvrigt fra Ginza i Tokyo.

Ellers ikke så meget nyt, har været lidt af en hyggedag. Mit værelse ligner ikke længere en lagerhal efter at Thomas har været forbi efter de sidste varer fra festen. Woo-hoo.

Hmm, måske er det ikke en god ide at starte en festaften med Aimee Mann? Må hellere se at få det sidste vin slubret i mig, komme i tøjet og ud at være social nede i lanciers helvedet.

Sikke en rar lørdag, varmen på mit værelse er endelig oppe i fuld sving, maven er fuld af kaffe efter en hyggeformiddag i køkkenet sammen med Musse og Mikkel og jeg sidder nu og er så småt klar til at kaste mig over bøgerne. Dagens store projekt er at finde nogle tekster fra mit udbud sidste år om principal-agent teori. De ligger øverst oppe på mine hylder (a.k.a 'Det sorte hul' og 'Hvor tiden stoppede'), så jeg er ved at forberede mig mentalt på det. Gys og gru. Har læsegruppemøde med Henriette imorgen formiddag, og hun er ikke sådan at spøge med når det gælder om at være forberedt....

Update! Jeg kan jo altid følge den unge mands karrierevej i musikvideoen.

Fredag aften, er død efter arbejdet og en tur i Frederiksberg Svømmehal. Ikke så meget nyt at berette, træt efter en halvtravl uge. Burde se at komme under dynen nu....

Dagens Korea information: APEC mødet indledes i Busan idag. Så må vi håber at det regner lidt mindre nu end dengang jeg var der. Møgby.

Kort opdatering her fra arbejdet, hvor jeg slås med 'Hovedkonklusioner fra kortlægningsarbejdet i trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse på arbejdsmarkedet'. Pyyyha....Ikke så meget nyt siden sidst, havde en travl dag på arbejdet igår med at være referent ved et møde med Miljøstyrelsen og sidenhen arbejde på et oplæg omkring andelsselskabsformens fremtid. Pyyyha x 2.

Denne weekend er der gallafest på NOKO, men har ikke fået købt billet....dels fordi jeg føler mig lidt mæt af fester ovenpå sidste weekend, dels fordi jeg godt kunne bruge en læseweekend ovenpå det sidste stykke tids ufokuserede indsats. Bliver mobbet heftigt på både 4. og 5.nord fordi jeg ikke tager med, men jeg er heldigvis alt for meget i balance med mig selv til at tage mig af det...øhhhh....

Ellers var der evaluering af festen igår, vi lavede regnskab (Kachiiiiing!) og så billeder. Thomas blev lidt vranten over at han får ansvaret for at køre vores restvarer til Metro, men når man lader Stine og undertegnede rydde op i tre-og-en-halv time lørdag nat (mens man selv er gået kold og ligger og raller på en sofa), så er man ikke lige i position til at blive sur over det - hvis I altså spørger mig.

Nå, må hellere se at komme videre med arbejdet. Og genskabe det sorte kaffehul i maven. Pyyyha x 3.

Nå, så gik det hverken værre eller bedre end at Socialdemokraterne fik en storsejr i København, sammen med de Radikale. Det kan man jo så begræde, på samme måde som det er trist at der kun bliver een Venstre borgmester - og det er synd for byen at vi nu skal plages med den gamle, mavesure og visionsløse tante. Som en lille trøstende godbid mister Enhedslisten deres borgmesterpost - lidt retfærdighed er der dog til. Alt i alt er jeg ikke så bekymret for udviklingen de næste fire år. Dels har de borgerlige været splittede hele tiden, men det vigtigste er dog skattestoppet som gør, at Ritt og co. ikke kan bruge penge som de lyster.

Iøvrigt fik listen 'Mobilmast' ikke færre end 54 stemmer, bedre end 'Sunshine partiet med 37 stemmer og væsentlig dårligere end 'Kærlighedspartiet' og 'Cykel logisk institut' med henholdsvis 346 og 366 stemmer. Tankevækkende.

Må hellere se at få druknet depressionen i groteske mængder kaffe.

Update: Woo-hoo, det lader endda også til at Henning G. Jensen tog kegler på hjemstavnen - med ikke færre end 13.486 personlige stemmer. Det er jo lige til at græde snot over. Og det momentum de borgerlige tilsyneladende havde ved valget i 2001 er helt forsvundet. Kommunesammenlægningerne har derudover betydet en styrkelse af Socialdemokraterne. Ak og ve.

Just hjemkommet efter at have oppe at stemme på skolen i Holsteinsgade. Har haft lidt svært ved at motivere den store entutiasme for valgene denne gang. Regionsvalget rager mig en høstblomst - regionerne er dybest set overflødige alligevel - og kommunalvalgsmæssigt har den stramtandede tante Ritt, hendes tro radikale væbner Bondam og Pinds tåbelige integrationskampagne fjernet ethvert håb om et regimeskifte på Københavns rådhus. I manglen på et bedre liberalt alternativ stemte jeg på Martin Geertsen til Borgerrepræsentationen og Venstre til regionsrådet. Ikke med den store entutiasme, men nu har jeg da i det mindste gjort mit.

Resten af dagen står på tøjvask, læsning, timer fra 15-17 og forhåbentlig et drabeligt spil hockey senere på aftenen. Var også ude at løbe igår og har en ambition om at komme op i omdrejninger igen rent motionsmæssigt. Burde være tid til det.

Så startede ugen og jeg skal igang med læsningen. Igår aftes var jeg til indflytter kaffe-og-kage hos Anna, der tidligere boede oppe på 5. nord. Det var rigtig hyggeligt, var en del fra kollegiet, så vi fik set Ørnen (meeeeget forvirrende når man ikke lige har fulgt med i serien hidtil), spist pæretærte og snakket løs. Var hjemme igen ved 22 tiden og hoppede så på hovedet i seng. Tror at jeg vil begynde at poste Japan/Korea billederne sådan lidt indimellem. Nedenstående er fra Asakusa i Tokyo.

Nogle har spurgt mig hvorfor jeg var glad for at være et halvt år i Tjekkiet. Nedenstående nyhed burde besvare dette spørgsmål:

Samtlige tjekkiske landsholdsspillere modtager efter 1-0-sejren over Norge 160 liter øl fra bryggeriet Gambrinus.

Oven på gårsdagens sejr over Norge har det tjekkiske bryggeri Gambrinus, der er en af landsholdets sponsorer, besluttet at donere 160 liter øl til hver af de tjekkiske landsholdsspillere. 160 liter øl er hvad en gennemsnitlig tjekke drikker i løbet af et år, og det synes bryggeriet altså ikke, at fodboldspillerne skal snydes for. Bryggeriet gjorde ifølge den tjekkiske avis Lidove Noviny det samme, da Tjekkiet kvalificerede sig til EM 2000 og 2004, så måske tager bryggeriet en sejr for givet. På onsdag i returkampen mod Norge. Tjekkiet har ikke deltaget ved VM siden 1990. Dengang under navnet Tjekkoslovakiet (Fra bold.dk)

Pyh, så sidder man her en grå og trist søndag med sin halvlunkne kop klam frugt-te (Note til rette vedkommende: Ja, jeg vil blive endog MEGET glad for Kronens jule-te omkring min fødselsdag!!!). Er just vågnet fra en to timers lur, den var ganske nødvendig. Festen løb af stablen igår, og efter en lang og trang tre timers rengøring (hvor 1/3 af festarrangører teamet valgte at gå kold og sove på en sofa) kom jeg i seng kl 7.16. Det var en hård omgang, også de sidste dage op til festen, som var ret hektiske. Samtidig var det selvfølgelig sjovt mens det forløb, men nu trænger jeg snart til en periode uden nogle projekter i nær fremtid - ud over eksamen naturligvis! Bliver rart at kunne koncentrere sig mere om studiet og arbejdet.

Hvad skal man sige om selve festen? Faktisk tror jeg hellere at jeg vil henvise til Louise, der kan bidrage med et yderst originalt indlæg omkring festen igår. Det er bestemt min tolkning at hun hyggede sig vældigt i går, og så taler vi ikke mere om det, vel Louise? ;) Alt i alt gik festen godt, selvom vores sjove indslag (at uddele flymadpakker indeholdende brækpose, tyggegummi, samarin, vådserviet og - til de heldige få - kondomer) gik i vasken da vi ikke fik koordineret ordentligt nok. Idéen er dog stadig genial, og er hermed givet videre til andre der overvejer at holde 'flyselskabstema'). Baren skal også stadig revideres og nogle varer køres tilbage til Metro, men ellers så er jeg nu en mand klar til kamp med de kommende måneders studier....selvom jeg godt nok er pænt kvæstet lige nu. Vil gerne benytte lejligheden til at takke dem som hjalp til, især min søster som nærmest ene kvinde bestyrede baren hvor der var allermest run på. Derudover skal de natlige rengøringshjælpere også have en stor ros - TAK!

Den kommende uge står på læsning og timer mandag og tirsdag, onsdag har jeg læsegruppemøde og skal til middag hos Kristian i Taastrup, torsdag og fredag skal jeg på arbejde i Landbrugsraadet. Det går rigtig godt derinde, er faldet godt til og får smidt en masse arbejde i nakken, så jeg er meget tilfreds.

I weekenden er der så gallafest på NOKO, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre ved. Har ikke købt billet, men man kunne selvfølgelig gå ned til festen bagefter. Omvendt så kunne jeg vist godt trænge til en vaskeægte læse weekend uden planer, så mon ikke det er en løsning? Derudover skal jeg et par ture i træningscenter i løbet af ugen, så alt i alt skulle der være aktiviteter nok at tage sig til.

Fandt lige følgende interessante link på Wikipedia. Det er på tysk, men burde være forståeligt for selv vores mere italofile læsere. Som skrevet står er det en liste over de 'bevölkerungsreichsten Städte und Metropolregionen der Welt'. Jeg bringer den her et uddrag:

1. Tokyo: 36.511.740, 2. New York: 22.313.756, 3. Mexico City: 22.092.696, 4. Seoul: 21.738.345, 5. Mumbai (Bombay): 19.499.453, 6. São Paulo: 19.091.770, 7. Jakarta: 17.593.429, 8. Los Angeles: 17.542.279, 9. Ōsaka-Kobe-Kyōto: 17.514.449, 10. Delhi: 17.476.068

Hvis man blot regner med byerne som sådan - og altså ikke 'metropolregioner' - så er Seoul faktisk større end Tokyo: 10.349.312 mod 8.336.599. Min gamle hadeby nr. 1 Moskva er også pænt stor med 10.381.222 indbyggere.

Jeg indrømmer gerne at jeg altid har været til salg for statistikker med befolkningstal, men det forklarer altså en helt del (f.eks. hvorfor Japan føles som een stor by!) når man ser de tal....!

Sushi-bar - kun et par minutter før et jordskælv

Ginza

Har lige haft besøg af Cecilie, der havde et hav af billeder med fra Japan turen. Der er faktisk så mange, at jeg ikke helt kan bestemme mig for hvilke der skal på. Derfor ligger jeg kun et par stykker ud til at starte med.

Update: Nye billeder i familiesektionen.

Lige en quickie inden jeg skal til læsegruppemøde - som jeg er urimeligt dårligt forberedt til. Mandagen gik med arbejde og en efterfølgende tur i SATS i Frederiksberg svømmehal. Er lang tid siden jeg har været der (nogle af de nærværende læsere forstår nok, at det er potentiel højrisiko zone for pinlige situationer), men det gik glat og det er stadig et væsentligt mere hyggeligt sted at træne end Parken. En del færre Brian'er og mindre Preusser-techno i baggrunden. Bagefter tog jeg hjem, spiste, overværede en lokalpolitisk debat på kollegiet (hende her klarede sig bedst, men det er nu stadig svært at mønstre det helt store engagement for københavnsk kommunalpolitik). Istedet for at få læst kom jeg til at hygge i køkkenet og se 'Paradise Hotel' (rødme-rødme) og det uanstændigt sjove 'Klovn'. Var derfor nødt til at stå tidligt op at læse idag, så Henriette ikke kølhaler mig pga. manglende forberedelse.

Festen på lørdag og arbejdet fylder bare så meget for tiden, at det er lidt svært også at have overskud til at læse i timevis. På det plan ser jeg lidt frem til at festen er overstået, fordi jeg efterhånden føler mig lidt rigeligt bagud mht. læsning. Og man kommer ikke til LSE med dårlige karakterer. Der er vist en nakke der skal hankes lidt op i.

(Ja-ja, Henriette, jeg skal nok få læst om resultatkontrakter på Undervisningsministeriets område)

Pyh, tømmermandsdag. Var ikke lige planen, da jeg stadig mangler at læse en del. Suk. Om en halv time skal jeg ned og have køkkenvagt, og selvom det plejer at være ganske hyggeligt, så kunne jeg nu godt finde på andre ting at bruge 2-3 timer på....

Var til indflytterfest hos Henriette og Jacob, og det var sådan lidt blandet. Lejligheden var virkelig lækker, men der kom ikke ret mange som jeg kender. Der havde vist været en del afbud, så jeg endte med at hænge lidt for meget i en hjørnesofa sammen med Henriettes veninde fra folkeskolen og dennes kæreste. De var begge alt for store fans af 80'er synth musik, og så er jeg jo lidt på hjemmebane. Tog tilbage på kollegiet ved 1 tiden, hvor der var fest. Kendte ikke så mange, men var beruset nok til at tumle rundt indtil ved 3.30 tiden, hvor det tyndede ud. Med andre ord, egentlig en fin aften, der skete bare ikke rigtig noget underholdende.....

Kalvesteg og flødekartofler - here I come....!

Ja, jeg er lidt langsom i opfattelsen, men fandt altså først ud af det var ovenstående snitte der har lavet den fabelagtige '1 thing'. Halvt-koreanske Amerie lavede også den uhørt catchy 'Why don't we fall in love?', som jeg plagede visse individer med for et par år siden (uden at de indså dens ellers himmelråbende genialitet). Jeg har selvsagt allerede sendt Amerie et hav af fanbreve, men hun har ikke svaret endnu. Kan ikke helt finde ud af hvorfor. Hmmm.

En relativt hektisk lørdag er i fuld gang, har været i Metro og købe ind til festen. Vi fik dog ikke fat i det hele, så der vanker stadig en omgang indkøb i løbet af den kommende uge - suk! Da jeg fra mit fædrende og mødrende ophav har arvet et massivt gen for bekymring, så er jeg naturligvis overbevist om at det hele kommer til at gå galt til festen. Forhåbentlig tager min blindtarm fejl i dette tilfælde!

I aften skal jeg til indflytterfest hos Henriette, min læsegruppemakker. Hun flytter sammen med sin kæreste Jacob. De mødte hinanden på mit gamle scient.pol hold, så der skulle gerne komme en hel flok fra studiet, som jeg ser ganske pænt frem til at se igen. Tror dog nok at jeg tager tidligt hjem, da jeg skal op og have noget ud af dagen imorgen. Plus at man måske støder på nogen til kollegiefesten, som man nu ikke har set i ret lang tid efterhånden. Hmmmm.

Så blev det fredag aften, og tid for endnu et intetsigende lille indlæg. Gik fra arbejde kl. 17, så nåede ikke at hjælpe Kristian med at slæbe - der undskyldes mange gange herfra, men vil meget gerne demonstrere for min nye arbejdsgivere åh-hvor-flittig jeg er.....(eller ihvertfald lader som om jeg er). Sad som nævnt og arbejdede på et notat omkring den irske konkurrencelov og de beføjelser som deres svar på Konkurrencestyrelsen har til at undersøge karteller. Vældig nørdet, men ret underholdende når man først lige er kommet ind i det.

Har ikke de store planer for i aften, synes selv at jeg er kommet over jet-lag'et, men føler mig alligevel mærkeligt træt. Det er sket alle aftener i denne uge, så går udfra at det er eftervirkninger oder so etwas. Desuden skal jeg jo sådan relativt tidligt op imorgen, så juleøl og den slags ungdommeligt pjank bliver nok ikke til noget for mit vedkommende. Burde jo nok se at få læst, men kan mærke at det nok ikke bliver til noget alligevel.

Pyh, er godt nok ikke meget gang i mig idag.

Meget hurtig opdatering herfra, har frokostpause på arbejdet! Det går rigtig godt, havde første dag i går og det virker som et godt sted at være: Har fået smidt et par sager i nakken og er kommet på kontor med en tilpas bidsk kvindelig jurist ('Nå, er der så nogle lækre snitter på dit kollegium?'), så jeg skal absolut ikke klage...!

Ellers havde det famøse festudvalg møde onsdag aften og pyyyha, der er en hel del ting der skal ordnes når man har +90 gæster der kommer til ens fest. Den næste uges tid bliver nok en smule stresset og allerede imorgen tager vi i metro og køber ind. Hvis der er nogen af jer der ved hvor meget alkohol man skal købe til en fest for mellem 90 og 120 mennesker, så lytter jeg gerne til jeres vidsomsord.

Forresten, så er det dødsensfarligt for mig at arbejde i Landbrugsraadet. Kantinen er så billig og velforsynet, at jeg ender med at blive kuglerund hvis ikke jeg passer på. For ikke at nævne den gratis kaffe og frugt. Jeg skal aldrig være offentlig ansat igen!

PS. Vidste I, at de irske Competition Authority har 'career detectives' ansat? Lidt mere underholdende titel end 'fuldmægtig', eh?

Yes-yes, det er lørdag og dermed tid til at forkæle jer allesammen med lidt uundværlig viden, der med statsgaranti vil kunne imponere en brilleabe eller to til næste fest I er til. Den genert udseende herre ovenfor er Peter Odemwingie, fodboldspiller fra Lille OSC. Og hvorfor optræder han så her på denne blog, vil visse kværulanter nok spørge? Jo, lad mig oplyse jeres golde sind ved at viderebringe hans data:

Peter, ODEMWINGIE
Nat.: Nigérian (Tashkent)
182 cm 74 kg
Né le: 15/07/1981
Arrivé au club : 31/08/04
International A (Nigéria)
Moscou, Bendel, Anderlecht, La Louvière

Hov? Så I det? En Nigerianer født i Ташкент i det nuværende Uzbekistan! Hvor fabelagtigt sejt er det ikke? Og han har spillet i ЦСКА...! Så kan man vist ikke ønske sig mere her i livet. Odemwingie ligger selvsagt på førstepladsen over fodboldspillere i min verden. Ham må Saint Etienne gerne gafle. Haps-haps.

Gisp! Det her lyder ikke rart. Nogle der kan finde ud af at støbe et kollegieværelse i bly? Så kontakt venligst brilleaben hurtigst muligt.

Update. De hygger sig tilsyneladende også stadig i Ukraine. Leia-hår vs. Syreansigtet - who ya got?!

Update 2. Underlødigt link (a-hem!), men ikke destro mindre god og sund underholdning...!

Update 3. Arrrgh! Ralle-ralle! Hulk! Suk! Hvad i alverden foregår der?????

Update 4. Endelig nogle der har forstået hvorfor David Hasselhoff burde være verdens mest beundrede mand.

Så nåede jeg minsandten hjem og efter en god nats søvn er jeg nu frisk og frejdigt igang med at lytte til den samlede høst af cd'er som jeg samlede op i Japan. Turen hjem var lang, men gik fint. Vi fløj fra Seoul Incheon kl 14.35 lokal tid, og efter ca. 17 timers rejse (inkl. et stop i Frankfurt), tumlede jeg overtræt rundt på kollegieværelset og pakkede ud. I Seoul lufthavn købte jeg Economist og Jonathan Safran Foer's 'Everything is illuminated'. Sammen med diverse aviser og en amerikansk udgave af Nick Hornby's 'Fever Pitch' (jeg kommer ALDRIG til at synes om Drew Barrymore!), fik de mig nogenlunde gennem turen. 'Everything is illuminated' var ok, omhandler jødeforfølgelser i Ukraine under 2. verdenskrig, men var til tider lidt konfust skrevet. Kan ikke helt forstå at Hr. Safran er blevet så hypet som han er.

Idag skal jeg så akklimatisere, til timer og have køkkenrengøring. Når jeg sidder og kigger på min to-do liste for november, så ser det ud til at blive en stresset omgang - især er der jo en fest den 12. der skal arrangeres....! Vi har møde i udvalget imorgen, så lad os nu se.

Ellers virker det ikke om om at der sket det helt store herhjemme (hvad havde du forventet på to uger?), så jeg må hellere se at komme igang med at lave nogle skandaler på kollegiet så det hele ikke bliver gråt altsammen ;)