« Home | The further I slide » | The stars sing…I’ve got their song in my head » | Sometimes it hurts me to feel so much tenderness » | I'll tell you a secret that I don't even know » | The only thing you have to say » | I have thought of you since I came » | From Station to Station » | En garde, society! » | Little things I should've said and done...I just n... » | What if you stayed this time? » 

tirsdag, juni 13, 2006 

Wo wir sind ist die Küste

Ah, hvis jeg blev bedt om at definere dansk popmusiks mest glorværdige stund, så skulle det være C.V. Jørgensens Bellevue. Ikke fordi jeg er en stor fan af mester Carsten Valentin i almindelighed (selvom han da har visse stjernestunder), men ovennævnte sang fra det nu ganske fjerne år 1977 er et generationsportræt uden lige. Læs og forstå:



Sommersøndag, nationen holder fri,
nogle hører Arne Myggen,
selv hører jeg David Bowie.
Solen skinner og genbokonen flager,
med dannebrog over et kaffebord
fyldt med likør og tørre kager.
Alt er så simpelt og såre godt
rul hende en joint og stik mig lidt pot.

Sommersøndag, nationen holder fri,
på min hi-fi grammo ligger Space Oddity.
Myggen takker af og slutter sit program,
hva' sku' vi ha' gjort på denne søndag uden ham?
Alt er så simpelt og såre godt,
rul ham en joint stik mig lidt pot

Pigerne på Bellevue demonstrerer for større lighed,
lidt generte og sky,
solen skinner konstant på Bellevue

Sommersøndag nationen ligger lige,
selv lå jeg på langs, da familien lagde vejen her forbi.
Hej hej, bye bye ellers intet nyt,
jo, solen skinner og musikken spiller,
ja prøv engang at lytte.
Alt er så simpelt og såre godt,
rul dem en joint og stik mig lidt pot

Hvorfor denne lille ekskurs ud i den danske sangskat? Jo, såmænd, fordi jeg selv var på Bellevue i dag. Der var desværre ingen generte og sky piger der demonstrerede for større lighed (faktisk var de fleste piger i gymnasiealderen, højtråbende og ikke særlig charmerende), til gengæld fik jeg bagt flæskesværene og hygget sammen med Jannik og et par af hans farmaceut bekendte. Måske man skulle gøre sig mere ud i standløvernes ædle kunst, jeg er ihvertfald overbevist om at jeg strandtennis'ens mest oversete talent. Eller noget.

Ovre hos Stine er der fyldt med spidse kommentarer til VM i fodbold, godt garneret med ypperlige citater fra fodboldkommentatorer og løgnagtige billeder af hendes såkaldte løbesko. Personligt ved jeg ikke rigtigt hvad der går galt med VM og undertegnede i år. Bevares, jeg synes det er underholdende at diskutere DR's managerspil sammen med de øvrige aber og jeg kan da også godt svinge mig op til at have en mening omkring kampene....men...har opdaget at jeg ikke orker, gider eller har tålmodighed til at se kampene! Ikke engang Tjekkiets sejr over USA kunne jeg koncentrere mig om, og det var kun fordi mit lille stenhjerte håbede, håbede og atter HÅBEDE at Ghana ville udligne, at jeg så deres kamp mod de tyvagtige italienere. Forhåbentligt bliver det bedre, om end jeg måske blot er blevet for gammel til at se fodbold?

PS. Hvis du, som undertegnede, nogle gange spekulerer over hvor alle de brasilianske fodboldspillere får deres catchy navne fra, så læs Slate's artikel om emnet. Det er god viden, især for fodbold-uinteresserede piger, der alligevel gerne vil have street-cred i disse hærgende VM tider. Apropos navne, så må man ikke glemme at der i år deltager spillere med så velklingende navne som Love (han ser dog ikke videre kærlig ud), Lebo Lebo, Sohrab Bakhtiarizadeh og Roberto Abbondanzieri. Nærværende læsere opfordres til selv at finde andre gode og mundrette navne.

PPS. Andrew Sullivan har en interessant posting omkring Pet Shop Boys. Og for evt. fans er der et ret oplysende interview her.