Indre by

Det fremragende online tidsskrift Slate er hvad jeg vil karakterisere som fast læsepensum for de fortabte sjæle, der sætter pris på at vide hvad der aktuelt rører sig i amerikansk politik og kulturliv. Udover en masse glimrende artikler (i denne uge bl.a. de interessante 'Can Top 40 Hit compilations save the music business?', 'Mel Gibson's meltdown' og 'The last Laffer'), er der også verdens bedste tegneserie Doonesbury og en lang række gode klummer. En af de morsomste er 'Dear Prudence' (en slet skjult hentydning til Beatles sangen af samme navn), hvor Prudie besvarer spørgsmål om Manners and morals. Oftest foregår det på en stærkt spydig måde, hvorigennem hun uddeler de tørreste lussinger på denne side af Andes bjergene. Jeg tillader mig at bringe et af brevene fra denne uge. Selve spørgsmålet er vel ikke så rart, men bemærk Prudies råd og argumentation:

"Dear Prudence,

I am a 38-year-old female who has never had sex until recently. I have a 30-year-old co-worker who had been asking me for a date. I agreed to go out with him on a Friday and we had a great time—movie, dinner, walking on the sea wall. We ended up at his place and we had sex. It was amazing for my first time and I was so happy when our lovemaking went on into Sunday. It's what happened on Monday that hurt me so much: Little did I know that this co-worker would give details of our weekend date to fellow co-workers. I was so mad and upset—how could he treat something that was so important to me as a joke? I don't know how to confront him or my co-workers. I feel like I have been caught doing a no-no and am so upset that I'm thinking of leaving my job. But I love it and have been working here 15 years. Why can one person make having sex for the first time so dirty?
—What Have I Done?


Dear What,

Sure, the guy's a rat, but do you know how rare it is for a woman to have great sex the first time? He's the one who's committed the no-no and anyone listening to his boasting knows that. You can freeze him out, but you might feel better if you first tell him in a composed, but disappointed tone, how distressing it is that he has decided to make your private lives the subject of office gossip. As for your co-workers, don't say anything! Look at a copy of the Mona Lisa, and practice adopting her amused, secretive expression if the subject comes up. Forget leaving your job—you're hardly the first person to have sex with a big-mouth co-worker. You've had an unfortunate aftermath to your first time. But now that you know what is out there for you, find a man more worthy of your attentions.
—Prudie"

Sådan! Nu vil jeg gå ind for at øve mit Mona Lisa udtryk, bare sådan at jeg er beredt på næste gang der går lystig sladder om mig. Og næste gang jeg uddeler en ørefigen, så bliver det i en fattet, men SKUFFET tone.

PS. Der er en præmie til den af læserne der kan fortælle mig hvad jeg refererer til med min overskrift.

PPS. Endnu engang demonstrerer hjemstavnen at de er en flok visionsløse hundehoveder.

PPPS. Så fik vi det endelig sat på plads! Tak til Bugarri Shoes for følgende statement på deres hjemmeside: "Bugarri Shoes not only make you taller, indirectly they also make you richer, more attractive, and healthier. That is because taller people earn remarkably more than shorter people and are considered significantly more attractive". Min statistik underviser ville nok ytre en klage omkring kausalitet og hvilke variabler der er betydende, men......

Dengang jeg gik i gymnasiet var jeg overbevist om at jeg skulle læse historie, det var ihvertfald det fag jeg syntes jeg var mest interessant dengang. Sidenhen fandt jeg jo så ud af, at jeg dels ikke havde den store trang til at blive gymnasielærer, dels at de elementer af historien jeg syntes var rigtig spændende - politiske forhold - ikke helt kunne oppebære, at jeg samtidig blev nødt til at læse støve bøger om forholdene mellem fæstebønder og herremænd. Så det endte med at blive statskundskab, om end jeg i dag ikke er sikker på at jeg har den store lyst til at sidde i den offentlige forvaltning. Og det kunne nu være rart at man vidst præcis hvad man skal efter studiet er forbi (en tandlæge og en sygeplejerske ved ligesom hvad de skal lave, det er lidt mere tricky med mit føle-røre agtige avislæserstudium).

Men ovenstående indledning om historie var nu ikke tænkt som indledningen til endnu en klagesang fra min side. Derimod kan min historisk interesse og fascination af mærkværdige politiske systemer ses som en forklaring på, at jeg i går aftes surfede lidt på rejseberetninger fra det mærkeligste land af dem alle: Nord Korea. En del af det pudsige ved at besøge Seoul sidste år var bevidstheden om at der små 150 km nord for byen ligger verdens sidste tilbageværende stalinistiske diktatur. Landet er notorisk svært at komme til at besøge og det er tilsyneladende ikke ligefrem hvad man kunne kalde for 'hyggeferie' at være turist der. Udover de sædvanlige beretninger om den mærkværdige personkult i landet (den afdøde præsident Kim Il Sung er 'Den store leder', mens sønnike Kim Jong Il er 'Den kære leder'), livet i et isoleret diktatur og den massive indoktrinering befolkningen udsættes for, så stødte jeg på følgende sekvens fra 1stopKorea.com's beretning om besøget ved Myohyang-san bjerget i den såkaldte Demokratiske Folkerepublik:

"During our wait I also witnessed one of the odder spectacles of the whole trip - a group of Korean-Japanese high school students visiting the shrine on a separate tour. Without getting too long-winded, there are large numbers of Korean-Japanese, descendants of those taken to Japan when Korea was a Japanese colony (1910-1945), who still believe the North Korean regime is the rightful ruler of the peninsula. One of the largest North Korean hard currency sources is donations from these 'overseas compatriots' in Japan. Chances are, if you've ever played pachinko in Japan (since most pachinko parlors are owned by these Korean-Japanese) a part of what you paid was donated to North Korea.

The students we saw were part of a North Korea affiliated high school in Japan. While we talked and took pictures they took turns breaking into smaller groups to sing songs eulogizing the two Kims, North Korea, Juche, etc. The singing and, apparently very real, fervor were unbelievable. Even Mr. Baek was giving them some odd looks as they continued their emotional, non-stop singing. To grow up in a place as modern and open as Japan yet still subscribe to this ideology and regime . . . wow. The memory of those earnest young faces fervently singing away is one of the strongest of the whole trip."

Jeg ved ikke helt hvorfor beretningen kom bag på mig. Egentlig vidste jeg jo godt at der er en betydelig koreansk minoritet i Japan, ifølge Wikipedia er der op mod 615.000 koreanere i Japan, de såkaldte 'Zainichi'. Uden at skulle komme ind på problemstillingerne omkring hvorfor der er så mange koreanere i Japan (længere affære med det kejserlige Japans adfærd fra 1910) eller forholdene for minoriteter i et så etnisk homogent og konfuciansk tænkende samfund som det japanske, så kan det konstateres at den koreanske diaspora er delt op i de nordkoreansk sindede (ca. 35 pct., organiseret i Chongryon) og de sydkoreansk orientede (de resterende 65 pct., organiseret i Mindan). Ikke overraskende er især Chongryon udsat for en del kritik og kontroverser. Bl.a. driver de det såkaldte 'Korean Central News Agency from the DPRK', det foretrukne sted på nettet hvis man leder efter tragikomiske pressemeddelelser (jeg nævner i flæng: "Mass Rallies Held in Cities and Counties to Denounce U.S. Imperialism" og "Kim Il Sung Praised as Greatest Man in S. Korea"). Mere låddent er dog det faktum, hvilket ovenstående rejseberetning også nævner, at Chongryon sidder på en stor del af Pachinko sektoren i Japan. Enhver der har besøgt Japan har med garanti oplevet de endeløse spillehaller, hvor storrygende japanere spiller på yderst højlydte maskiner. Det er ikke småpenge vi taler om. Economist skriver i denne uge:

"Pachinko remains one of Japan's favourite pastimes, even though pachinko parlours are considered rather seedy, the number of players has fallen by nearly half (from 29m to 18m) in the past decade and the industry operates in a legal grey area. According to the National Police Agency, which oversees the industry, the Japanese collectively spend some ¥30 trillion ($260 billion) a year playing pachinko and its upstart cousin, pachislot—roughly equal to spending on health care. Borrowing money to play pachislot is thought to account for almost half of consumer debt."

Ud over at medvirke til at holde Nord Korea kørende rent økonomisk, så står Chongryon også for driften af omkring 60 koreanske skoler i Japan. Det kan måske forklare hvorfor der står zainichi gymnasielever og synger sange til Den Store Leders ære. For en almindelig dum vesterlænding som undertegnede kan den slags måske være vanskeligt at forstå, men samtidig er det enormt fascinerende hvordan man i visse dele af Asien tænke meget mere i grupper frem for individer, samt de helt utrolige hierarkier de er i stand til at bygge op.

Jeg kan kun anbefale at man et øjeblik lægger de sædvanlige vestlige briller fra sig og i stedet sætter sig ind i hvilke mekanismer der holder andre samfundsopbygninger kørende. Kun på den måde kan man forstå hvorfor Nord Korea til stadighed tester raketter, hvorfor landene tænker som de gør, hvorfor Yasukuni til stadighed kan fremkalde skærmysler og hvorfor der ikke er clean cut løsninger på konflikterne derovre.

Så er den tjekkiske Gambrinus Liga startet igen, første spillerunde blev sat igang igår, hvor traditionsklubben Sparta Praha atter skuffede ved at spille uafgjort 0-0 mod de noget mere upåagtede SK Kladno. I en dansk kontekst er Kladno nok mest kendt for at være hjembyen for LEGO's produktion i Tjekkiet, men derudover har byen et notorisk arbejderklasse image - det er en gammel mineby - så de er nok ikke helt kede af at have tildelt aristokraterne fra Sparta et lille dask.

Sparta er den mest succesfulde klub i tjekkisk fodbold, men havde en skidt sæson sidste år. Man endte på femtepladsen, hvilket selvsagt ikke var tilfredsstillende for en klub, der har vundet 8 ud af de sidste ti mesterskaber. Udover at være gået glip af europæisk fodbold i år, så var det mest ydmygende dog, at man endte under ærkerivaler fra Slavia Praha. De to klubber har et sundt og godt hadforhold til hinanden og de såkaldte 'S'-derbyer går helt tilbage til slutningen af 1890'erne. Jeg havde selv fornøjelsen at opleve et af slagsen i april 2005 på Strahov Stadion, selve kampen endte 1-1 og var mærkeligt ikke-intens, til gengæld markede Spartas Ultras sig med at smide med sæder, tågelægge stadion med fyrværkeri og komme i hyggeslagsmål med politiet. Sparta har de seneste mange år haft håneretten i Prag, men noget kunne tyde på, at alting ikke er helt som det skal være i storklubben. Gårdagens lident overbevisende 0-0 kamp mod et i bedste fald middelmådigt Kladno hold vidner ihvertfald ikke om, at sidste sæsons trængsler er forbi - på trods af at man på transfersiden har forstærket sig med de hjemvendte sønner Tomáš Jun, Jiří Homola samt franskmanden (meget usædvanligt i tjekkisk fodbold!) Ludovic Sylvestre.

Men hvis ikke Sparta løber med det hele igen, hvem skal man så holde øje med? Mest oplagt er jo nok sidste sæsons nummer 1 og 2: Slovan Liberec og FK Mladá Boleslav. Klubberne vil nok være ukendte for de fleste danskere, men det vil være en stor fejl at undervurdere dem. Det kan det norske mesterhold Vålerenga nok skrive under på, efter at klubben fra Skoda byen Mladá Boleslav baskede dem 3-1 i Champions League kvalifikation i onsdags. Slovan har - noget overraskende - formået at holde fast på deres hold efter mesterskabet. Normalt plejer udenlandske klubber - eller Sparta - at hapse de gode spillere som de mindre ressourcestærke provinsklubber måtte have, men det er altså ikke sket denne gang. Det bliver spændende at se om Slovan kan holde stilen fra sidste sæson, eller om den evt. deltagelse i Champions League (hvilket bestemt ikke er givet på forhånd, da klubben skal møde Spartak Moskva i kvalifikationsrunden) vil køre dem trætte. Mladá Boleslav skal, hvis de går videre mod Vålerenga, møde Galatasaray. Næppe en decideret walk over, så alt i alt bliver det interessant at følge de tjekkiske holds færd.

Endelig er der outsiderne til titlen. Slavia Praha står svækkede efter at klubben har mistet nøglespillere som Karel Piták og Miroslav Holeňák. Indtil videre har man ikke fundet kvalificerede afløsere, så måske man håber at produkterne fra klubbens vidt berømmede ungdomsakademi kan slå til. De unge Michal Švec, Dušan Švento og den erfarende Stanislav Vlček har ihvertfald en del ansvar på deres skuldrer. Af de traditionelt stærke provins hold skal nævnes Baník Ostrava og FK Teplice, der bestemt også har en chance.

Meget afhænger dog af om Tjekkiets svar på FC København, dvs. Sparta, finder sig selv igen. Klubben er den suverænt rigeste af ligaens klubber og såfremt man genfinder harmonien, så er de min umiddelbare favorit til titlen. Ellers har jeg et godt øje til Slovan, så lur mig om det ikke bliver en dyst mellem Sparta og Slovan.

Man skal ellers en tur ned i anden division for at finde mine tjekkiske hjerteklubber. Bohemians Praha har haft nogle svære år med finansielle problemer, men er stærkt på vej tilbage. Klubben fra Praha bydelen Vršovice har kultstatus og er lige til at knuselske med deres kænguru i klublogoet. Også nedrykkerklubben Vysočina Jihlava har en særlig plads hos mig, så jeg satser stærkt på at de begge rykker op i år! Jeg vender selvsagt tilbage med regelmæssige opdateringer af den, hmmm, fascinerende udvikling i tjekkisk fodbold ;)

Jeg tilhører den sjældne gren af homo sapiens, der ganske enkelt ikke vil lære at sove ordentlig ud efter en bytur! Ligegyldigt hvor meget jeg har rystet rumpe, arbejdet på min skrumpelever og/eller været en lille abekat, så kan jeg ganske enkelt ikke sove længere end til kl. 9. Det er yderst frustrende, for jeg vralter rundt hele den næste dag uden at kunne foretage mig noget som helst fornuftigt. Eller jo, jeg læste Weekendavisen, var på biblioteket og på indkøb, men det er stort set også hvad jeg har svunget mig op til i dag. Baggrunden var en tur til Indienight på Stengade 30 fredag nat sammen med Stine og Ditte. Det var sjov og ballade, selvom det ikke blev så sent. Aftenens højdepunkt var Blondie: Atomic. Den er og bliver spitzenklasse!

Ovre i det nordjyske er Stobbe ensom, trist og alene. Endda i en sådan grad at han er begyndt at lytte til 2006's version af Crazy Frog, nemlig den afskyelige og menneskerettighedskrænkende Botten Anna (begge er så vederstyggelige, at jeg nægter at linke til dem). Som den paternalist jeg jo i bund og grund er, så burde man naturligvis overveje at udstyre det fortabte lam med noget ordentlig musik, som han kan føre ham tilbage på dydens smalle sti. Nærværende læsere kan derfor regne med, at der en af de følgende dage dukker en musik posting op, så ryst endelig i bukserne. Til gengæld er der ikke meget ensomhed og tristhed hos en anden nordjyde. Et MSN-intermezzo tidligere på dagen afslørede, at den unge Kristian er på date-vognen! Af diskretionshensyn vil jeg ikke skrive mere, men blot opfordre til at der kommer en udførlig og dybdeborende rapport om hans forkærlighed for Wagamama - ahem! ;)

PS. Ih, Mel Gibson er virkelig en herlig og sympatisk fyr - og sikke en nydelig, smagfuld og passende reaktion. Pludselig ser man Passion of the Christ i et helt nyt lys!

PPS. Jeg ved godt at vi alle bliver ældre og bla bla bla, men denne Hoveround reklame er urimeligt morsom! Fik de gamle mennesker euforiserende stoffer før optagelserne?

Min glorværdige medrejsende Frederik har lagt billeder ud på nettet fra vores tur til Prag tidligere på måneden, de kan skimmes her. Der er også anden ypperlig underholdning på siden, bl.a. denne lille video fra en restaurant, hvor der blev spillet Barbie Girl mens vi fortærede vores respektive retter. Jeg tager intet ansvar for de dansemoves der bliver udført, men lad mig blot advare alligevel: Kids, don't try this at home!

Ellers blev det dagen hvor jeg tabte håret ved frisøren (ja, jubel I blot dernede på den billige langside!), er mildt sagt ikke helt tilfreds, ligner en mellemting mellem et bæltedyr og et pindsvin der er blevet kørt over. Min aften er hidtil gået med at rydde ud i mit tøjskab, nu mangler jeg så kun at finde en tøj genbrugscontainer. Såfremt nogle af nærværende læsere ved hvor sådan een befinder sig på Østerbro, så tager jeg hjertens gerne imod jeres velmente råd. I skrivende stund forsøger jeg at lokke mig selv til at tage op at træne - det mislykkedes selvfølgelig i går - men man er vel ikke en dovenkrop for ingenting.

PS. Ih, det bliver bedre og bedre med pseudo-sportsbegivenheden de kalder Tour De France. Jeg skal ikke nægte at jeg godter mig, faktisk er en evt. afsløring af Bjarne Riis' dopingmisbrug det eneste cykelrelaterede der ville kunne få mig til at grine bredere end tilfældet er nu. Slipper vi nu for steroide vrag på cykel næste år, TV2?

Argh, hvad skal man gøre, hvis ens kollega insisterer på at titulere en Homann Zwei, blot fordi man engang i vanvare er kommet til at investere i en Mads Nørgaard trøje?

Hvorfor tuder jeg nu over det? Jo, mest fordi SF's Morten Homann kandiderer kraftigt til titlen som Danmarks mest irriterende politiker. Udover at være evigt følsom, god ved dyr og belærende på den der irriterende jeg-blev-vækket-politisk-i-gymnasiet-og-var-altid-klar-på-en-debat-i-samfundsfagstimerne agtige måde, så er han stort set altid at finde i medierne iført casual stribede trøjer - jvf. billedet. Den slags er irriterende, da jeg selv har en vis svaghed for trøjer af det tilsnit. Så når Jonas - selv iført lyserød polo - kalder mig Homann Zwei, så berører han et ømt, ømt punkt. Eneste trøst i dag har været at læse hvordan Peter Kurrild-Klitgaard basker Homann Eins rundt i manegen ovre hos Punditokraterne.

Generelt er der få politikere der kan få mig op af stolen - kynisme og let overbærenhed med politikere er tilsyneladende en konsekvens af mit studie - og Homann giver da også kun milde udslag på mit care-o-meter. Uden at være ekspert i hverken globaliseringen, international handel eller WTO, så synes jeg dog at det er ganske interessant at dykke lidt ned i Doha-rundens tilsyneladende sammenbrud. Hvorfor er det interessant og eller vigtigt? Bl.a. fordi globale frihandelsaftaler vil gøre alle - såvel rige som fattige lande - mere velstående. For de forvirrede der gerne vil have en oversigt hvem der er hvem og hvad de er mugne over i forhandlingerne, tag et kig her. Det er ganske underholdende.

Ellers ville jeg gerne have en dyb og indsigtsfuld mening omkring hvad der foregår i Mellemøsten i øjeblikket, men i erkendelsen af at konflikterne er så komplekse, indlejrede i hinanden og at det hele er så uigennemsigtigt, så synes jeg det er vanskeligt. Lederen om konflikten i sidste uges Economist opsummerer vist min holdning vældig godt. I almindelighed synes jeg dog de danske mediers noget ensidige fokus på evakueringen af danske statsborgere - bl.a. vores allesammens Ahmad Akkari - og vinklingen af Israel som den store skurk er urimelig.
De glemmer vist at Hezbollah mildt sagt heller ikke er nogle rare fyre. Når det så er sagt, så er det naturligvis ikke rart at høre om de lidelser og tab som civilbefolkningen i Libanon udsættes for. Som sagt - det er en kompliceret konflikt, hvor ingen af parterne er entydigt gode eller onde!

PS. Puha, der er vist nogle økonomer i KL der har røde ører i skrivende stund!

PPS. Dagens essentielle link: 'Lav din egen langbue'. Bemærk i øvrigt den spændende og relevante afstemning på siden.

PPPS. Ifølge The Sun skal Pet Shop Boys producere det kommende Robbie Williams album '1974'. Tabloidskrivelsens sandhedsværdi i almindelighed, så skal den nyhed nok tages med et gran salt.

Godt hjemkommet fra ferie kan jeg konstatere:

- At man i tyske lufthavne laver opkald på tre sprog: Tysk, engelsk og tyrkisk.
- At Lazio på trods af mine tidligere jeriminader alligevel ikke rykker ned i serie B (det er jo ikke Italien for ingenting!).
- At Stines seneste indlæg demonstrerer, at hun tydeligvis er blevet vanvittig :)
- At AaB for første gang i noget nær et par istider har vundet sæsonens to første kampe.
- At selvom det måske er varmt i disse dage, så virker det afkølende at erindre på at der er vinter ni måneder om året i Danmark.
- At mine bønner er blevet hørt, thi David Hasselhoff skal lave en musical.
- At de drikker sig ihjel i Hviderusland.

Ellers er alt gået fint og planmæssigt, eneste forsinkelse på turen hjem kom - surprise! - da jeg skulle med toget hjem fra Kastrup. Det skyldtes intet mindre end spøgelsestog (sic!). Siden da har jeg været i Netto, ordnet gangrengøringen og sidder just nu og nedstirrer bunken af tøj der skal vaskes (note til mig selv: Nej, det virker ikke at skule ondt, tøjet skal stadig vaskes). Efter en uges dovenskab trænger jeg efterhånden til at få rørt min mås, så har en lidt diffus ambition om at komme i SATS og træne. Lad os nu se om det bliver til noget...

Resten af ugen står på arbejde og forhåbentlig en bytur på fredag - der er Indienight på Stengade 30. Sidenhen vanker det store onde speciale, regner med at studiesommerferien er færdig fra på mandag. Ak og ve.

Som Stobbe ganske rigtigt anfoerer, saa er indre by stadig udenbys i disse dage. Hans beretning om den drabelige Nik & Jay debat paa Heste-nettet.dk, fik dog et smil frem her paa den afsindigt varme og cosy internetcafé i Stuttgart (ved min ene siden sidder en etiopier og ringer hjem til Addis Abeba, ved den anden en amerikaner der konstant og hoejlydt ytrer mindre politiske korrekte skaeldsord).

I skrivende stund er jeg paa shoppingtur. Stuttgart er en tysk by lige efter mit forskruede hoved: Rar, fuld af gode butikker, rigeligt af gamle bygninger og med de obligatoriske Schiller og Goethe statuer stroeget rundt omkring med naensom haand. Som antydet er det varmt i dag og har vaeret det under hele ferien. Min tid er primaert gaaet med at dvaske, slappe af og kvaerne skoenlitteratur. Har laest den nyeste af Leif Davidsen (som saedvanligt foregaar den i Rusland, men det redder ikke bogen: Maaske elementaert spaendende, men forkrampet - og jeg krummer taeer naar han skildrer, hmmm, intime scener....det er forskraekkeligt ringe skrevet!) og Nick Hornby (Ok, men han kan stadig ikke finde ud af at skrive slutninger). Som det maaske anes, saa har jeg det godt og er i glimrende humoer, saa laeg blot trygt graedekludene vaek ;)

Naah, jo - I kan forresten godt indstille jer paa en ny tidsregning. 22. juli 2006, kl. 19.26 er at regne for aar 0. Da erhvervede jeg mig mit livs foerste jakkesaet! Bed for min usle sjael! :-D

Så vil jeg nok engang byde jer farvel, i morgen kl. alt-for-tidligt flyver jeg til Zürich for at mødes med mine forældre. Efter en ihærdig søgning efter kuk-ure og Grasshoppers' mytologiske (ihvertfald i min verden) stadion Hardturm kører vi nordpå mod Stuttgart og i særdeleshed tøjmekkaet Metzingen. Stedet er kendt for et stort antal outlet butikker og for at være hjemby for mit notoriske svage punkt Hugo Boss. Selv min yderst modebevidste kollega Anne Grete har været i byen adskillige gange, så det burde jo borge for en vis kvalitet (...eller noget). Alt i alt er der basis for en yderst bekvem og hyggelig tur, så hvis I ikke hører fra mig før onsdag i næste uge, så er det fordi jeg blive forkælet og nyder min ferie.

Hav det godt så længe!

Just hjemkommet fra en tur i biografen med Jens, Kristian og Thomas. Vi så Pirates of the Caribbean: Dead man's chest og det var yderst underholdende. Det er ganske enkelt den bedste sjov-og-ballade røverhistorie film jeg har set i lange tider - og den kan varmt anbefales. Det er ikke dyb, dyb kunst, men den trækker på alt hvad der hedder piratklichéer, hvilket virker hvis man har en lille fribytter i maven. Bagefter tog vi på Wagamama (jeg er stadig ikke overbevist om at det er SÅ godt som alle siger) og bortset fra de meget lidt diskrete hentydninger fra herskaberne om at jeg skal se at blive klippet (de har måske en pointe....), så var det en ganske hyggelig omgang.

Nu kunne det måske lyde som om at jeg har haft en aktiv dag? Men næh nej! Det mest dramatiske jeg har svunget mig op til er at vaske tøj og læse lidt i den ene af to Nick Hornby romaner jeg lånte på biblioteket i går. Indtil videre er 'How to be good' ikke overbevisende, måske mest pga. mine soleklare empatiske utilstrækkeligheder, jeg kan ikke helt engagere mig i hovedpersonen: En nogle-og-fyrre årig kvinde med ægteskabelige problemer. Vil dog læse frygtløst videre, hvem ved, måske man ligefrem kan blive klogere?

PS. Vil overlade de sidste vise ord til Jack Sparrow.

Jeg keder mig frygteligt. Er egentlig ikke fordi jeg mangler såkaldte fornuftige ting at tage mig til (der er et motionscenter der ikke er blevet passet i alt for mange dage, jeg kunne vel teknisk set også tage et kig på de hastigt voksende bunker af tekster til specialet og og og....), men når man nu brugte sin lørdag nat på at drikke for mange og for stærke hjemmeblandede cocktails, så er det alt andet lige begrænset hvor meget begavet man kan tage sig sammen til på en kogende varm søndag i juli. I stedet solbadede jeg alt i mens jeg kværnede Politiken og Economist i Classenshave, svedte som en lille flodhest i varmen, var på ekspedition med Christiane og Mikkel til Langelinie og Tuborg Havnen, så en ganske underholdende b-film, 'Old School' hed den vist, lavede aftensmad, dvaskede lidt mere....og nu sidder jeg så her, med endnu en relativt uproduktiv dag i baggagen.

Udenfor går verden så videre: Stine er just i dag blevet moster til en velskabt dreng (stort tillykke herfra, men tal for Guds skyld din søster fra de navne...!!!), Israel og Hizbollah er i gang med at flå Libanon fra hinanden, mit største idol René Dif har vædret en båd og Rusland er på vej mod at blive lukket ind i WTO ved G8 mødet i Санкт-Петербург.

I den nære fremtid skal jeg sidde og kukkelure på arbejdet, forhåbentlig være lidt mere fysisk aktiv end tilfældet var i denne uge og torsdag morgen hopper jeg så på SAS SK601 til Zürich. Der mødes jeg med mine forældre og køre med dem nordpå i en lille uges tid, hvorefter jeg flyver hjem igen fra Stuttgart. Hvad gjorde menneskeheden egentlig før frequent-flyer programmer blev opfundet?

Så måske burde jeg ikke føle at jeg keder mig sådan. Men når nu det jeg egentlig allerhelst vil lave er at kysse rette vedkommende i en bil, hvad skal jeg så gøre?

Nøj, i aften kom så dommen fra det italienske fodboldforbund i den meget omtalte bestikkelses-skandale. Det blev en blodig affære: Juventus, Fiorentina og Lazio tvangsnedrykkes til Serie B og A.C Milan starter sæsonen fratrukket 15 point. Samlet set ændrer det magtforholdene i i Serie A fuldstændigt og det bliver interessant at se hvad der sker i italiensk fodbold fremover.

I gamle dage var jeg helt pjattet med italiensk fodbold, faktisk i en sådan grad at jeg i 1.g ikke var kontaktbar hver søndag aften kl. 18, da jeg da SKULLE se fodboldprogrammet 90° Minuto på Rai Uno. Passionen startede egentlig omkring 1989, hvor TV2 begyndte at sende italiensk fodbold om søndagen. Jeg kan huske, at jeg som regel holdt med med det lyseblå hold med en ørn i deres logo. Da jeg få år senere opdagede at holdet havde det eventyrklingende navn Lazio (det lød ihvertfald eksotisk for mig!), så var jeg solgt. Min far havde en Lazio trøje med hjem til mig fra London i 1996 og det var min yndlingsbeklædningsgenstand i flere år frem. Jeg fulgte dem trofast hver søndag, bandede og svovlede når Juventus og Milan evig og altid fik alt omtalen, jublede når Lazio vandt il derby over ærkerivalerne fra A.S Roma (hvilket de som regel gjorde de år) og beundrede Beppe Signori grænseløst.

Siden blev det nye tider, først mesterskabet i 2000, en masse nye dyre spillere, så økonomiske problemer. I dag er klubben vel mest kendt for dens fans rabiate politiske holdninger (Lazio var Mussolinis yndlingsklub og er en gammel fascist favorit) og for at være en blød mellemvare. Selv brænder jeg hverken for dem eller italiensk fodbold længere, eller dvs., jeg leder altid efter resultaterne af holdets weekendkamp i mandagens sportssektion, men det rører mig ikke rigtigt hvorvidt de vinder eller taber.

Alligevel skærer det lidt i hjertet at de nu skal ligge og rode rundt i Serie B, ikke mindst fordi jeg nu skal høre på min fars utålelige drillerier (han valgte selvfølgelig konsekvent at holde med Roma, da han opdagede at jeg holdt med Lazio). Kan jo ikke gøre så meget andet end at håbe at de kommer tilbage igen. Ihvertfald bliver det spændende at følge de dramatiske opgør mellem Lazio og Napoli.....suk!

Jeg ved det godt! Der findes intet mere charmerende end en forkølet brøleabe, men stop bare jeres fanbreve nu. Ja, min kroniske snøften, den stærkt nasale røst og nys af nærmest groteske tilsnit gør mig noget nær uimodståelig, men nu må det altså høre op....!

Nuvel, som antydet ovenfor, så er jeg ikke helt ved muffen i disse dage. Havde fri fra arbejdet, så det meste af dagen er gået med at daske lidt rundt og komme ovenpå igen. Tog sammen med Christopher og Christiane på tur i guldboblen, vi havde kompileret en cd med den velvalgte titel 'Skrålere'. Den indeholdt en sand perlerække af sange der fordrer fællessang af ypperligste karakter (Et par eksempler: Celine Dion: Power of love, 4 Non Blondes: What's going on? og Supremes: Stop! in the name of love), så bevæbnet med den drønede vi nordpå. Vi slog vejen forbi Nicolai Ellehuus i Humlebæk og sad der og snik-snakkede i et par timer. Han har været et år ved University of Wisconsin og flytter tilbage på kollegiet imorgen.

Bliver vist indendøre her til aften og snøfter videre. Er ikke lige i det helt store festivitas humør, men satser meget stærkt på at være klar til Kias cocktailfest imorgen aften.

PS. Politiken skrev en harm artikel om Barsebäck for nylig. Indholdet læste jeg aldrig, men billedet der ledsager teksten er usædvanligt sigende og smagfuldt.

PPS. Jeg ved ikke om der findes en dansk ækvivalent for det engelske - og trist nok også danske - kulturfænomen 'chavs', men jeg synes begrebet er yderst dækkende for store dele af The Voice segmentet og de myriader af trashy typer der hænger ud i Fields og Fisketorvet. Bliv oplyst her og (vældig underholdende) her.

PPPS. Jeg er eksperimenterende humør i aften og har lagt en f-a-b-e-l-a-g-t-i-g musikvideo ud på bloggen. Det er DJ Format og jeg kommer altid grine højlydt når jeg ser den. Oplev selv hvorfor.

Hurra! Så blev det alligevel en enestående, fantastisk, utrolig, storslået og fabelagtig dag! Opdagede just at Sufjan Stevens spiller i København den 12. november, så jeg drøner rundt og jubler som en dopet bjergged.








Sufjan Stevens - Chicago

Sufjan Stevens - Casimir Pulaski Day

Sommer, sol - og en rask lille forkølelse. Kan man bede om mere? Jeg tror det næppe! Ellers skal der nu ikke lyde den store klagesang fra min kant, er egentlig i ganske glimragende humør i dag. Var til middag hos min søster i går aftes, hvor også mine kusiner Tea (læser på CBS) og Ane (studerer medicin i Århus) kom forbi. Det var djævelsk hyggeligt, især da Tea nærmest insisterede på at vise et hav af billeder af alle sine single veninder ("Jamen, Kåre, hvad type er du til? Så sig det dog!"), hvilket selvsagt var yderst underholdende. Ellers blev dagen brugt på arbejdet og IKKE på træning, da jeg af uransagelige besluttede mig for at besvime på sengen i to timer da jeg kom hjem.

I skrivende stund sidder jeg på arbejdet og har ikke det helt store at lave, så er i vanvare kommet til at aftale et specialemøde i eftermiddag med Henriette. Ganske vist har vi erklæret nogenlunde læsefri-juli, men hun har tilsyneladende fået en idé mht. at få vinklet vores problemformulering. Lad os nu se, det lyder ihvertfald spændende.

PS. Billedet er naturligvis en service til Stine, der er inkarneret Scissor Sisters fan. Hvor er det dog trist, at de i disse ny-puritanske tider (for sådanne lever vi i, det læste jeg ihvertfald selv i Weekendavisens bogsektion ovenpå Jørgen Leth affæren) har været nødt til at anskaffe sig et dydigt og nærmest anonymt image!

Ak og ve, så skete det igen. Efter at mit forhold til Stobbe har været grænsende til det kjærlige gennem et pænt stykke tid, så kommer nu - endda aldeles umotiveret - en kniv i ryggen, et svigt af dimensioner, en handling så ond, et dask i ansigtet med en mørnet handske! Jeg citerer fra dagens posting:

"Slutteligt vil jeg kommenterer lidt på mine med-bloggere. Først Kåre. Han gør det jo godt og skriver ofte, men jøsses hvor nogle galle-udbrud der er i mellem. Ja ja – jeg kender hans lunefulde humør så jeg tager det ikke for mere end det er"

Lunefuld? LUNEFULD?! Jeg er OVERHOVEDET ikke lunefuld, nå! Bitter? Ja. Hadsk? Jo-jo. Kronisk vranten? Helt bestemt. Men lunefuld?!? Det vil jeg alligevel ikke have siddende på mig. Jeg forventer en snarlig undskyldning!

Aaaaah, herligt! Det er læskende tider for os cykelhadere i år. Først tog afsløringen af Basso og Ulrichs, øh, virkelig overraskende samarbejde med en notorisk dopingordinerende læge luften ud af det værste Tour De France hysteri. Stemningen på mit dystre og kolde lønkammer blev nærmest løssluppen, da det endvidere fremgik, at dansk sports træmand nr. 1 Bjarne Riis (nej, vent, det tager jeg tilbage! Cykling er jo ikke sport!) ikke syntes det var nødvendigt at DNA teste sin dopingmistænkte stjernerytter, da det ville være 'at komme alt for tæt på Ivans privatsfære'. Right. Den udtalelse lader vi lige stå et øjeblik i alt dens magt og vælde.

I dag kan Jyllands-Posten så berette, at den såkaldte Ørn fra Herning's gamle rådgiver fra dengang han selv cyklede, nu også er involveret i doping affæren. Det var kattens! Sikke en overraskelse. Og jeg som aldrig har haft den rare Bjarne mistænkt for at køre på andet end en nænsom blanding af sukkervand og råstyrke. Hmmm. Efter dette chok bliver det svært at få limet stumperne af mit knuste hjerte sammen. Hulk-hulk.

Kan man nu håbe, at min ydmyge bøn om at TV2 ophører med at sende de ækle og fesne cykelløb i tide og utide vil blive hørt? Og er det muligt at Stine vil se lyset og sande, at cykling hverken er sport eller underholdning? Håbet er som bekendt lysegrønt!

Det er muligt at tjekkerne ikke kan finde ud af at danne regering oven på det uafgjorte parlamentsvalg i starten af juni - og måske er den politiske scene i landet præget af farceagtige tilstande med småkorrupte politikere, personintriger som er Horton Sagaen værdige, generel inkompetence og en notorisk dominerende præsident.

Men, men, men...heldigvis er det ikke i nærheden af det freakshow som de kan præsentere i Polen. Forleden dag udpegede præsident Lech Kaczyński ingen ringere end sin enæggede tvilling Jarosław Kaczyński som premierminister. Der har længe været formodninger om, at den hidtidige premierminister Kazimierz Marcinkiewicz mest af alt fungerede som ansigt udadtil for at dække over, at det de facto var tvillingerne der kørte showet. Men med de kroniske problemer med at samarbejde som i forvejen præger den konservative/katolske/homoseksuellehadende koalitionsregering, så syntes de kære tvillinger måske, at den slags alligevel var ligegyldigt. Det kan de så diskutere ved aftensmadsbordet hos Mor Kaczyński, ihvertfald bor Jaroslaw tilsyneladende stadig hjemme hos hende. Polen er et land med kæmpe potentiale, men polsk politik er et volatilt morads (og var det også før tvillingerne kom til), så man kan kun håbe og bede til at Platforma Obywatelska vinder næste valg og kan få skabt lidt orden i vanviddet. Så ville man måske også kunne undgå den nyeste 'kartoffelkrise' mellem Tyskland og Polen. Suk og støn.

PS. Nu vi er i det Central- og Østeuropæiske hjørne, så har der just været drafting i NHL, og i år er der kun otte tjekkere som er blevet hapset af de nordamerikanske klubber. Det er de ikke helt tilfredse med dernede. I den forbindelse er denne artikel omkring HC Kladno's imponerende eksport af spillere alligevel lidt tankevækkende.

Hjemme igen, glad og tilfreds oven på en god tur. For mit eget vedkommende var det rart at få genopfrisket hvorfor det er at jeg så godt kan lide Prag. Så nye steder (jeg havde ingen anelse om at steder som Letná og Stromovka var så behagelige), havde et meget positivt besøg på ambassaden, snakket en masse med Daniela, hilst på Katka, Věra og Lasse igen, set VM på en fortorvsrestaurant en varm sommeraften, besøgt Mecca og (åh-uh!) Lucerna. Alt i alt har jeg derfor meget svært ved at være andet end en glad lille reje i dag!

Den kommende uge skal gå med at slappe af, tage et smut forbi arbejdet, fætter-kusine komsammen (ja, det står der faktisk!) onsdag, en Serenity aften hos Louise og så holder Kia fødselsdagsfest lørdag. Nu vil jeg ned at se om der er en vasketid ledig, jeg har et større vognlæs tøj der trænger til en kjærlig hånd!

PS. Hvis I skal besøge Prag ved lejlighed, så kan jeg kun anbefale en tour af Lasse. Hans hjemmeside er her.

Ahoj - hermed en lile hilsen fra det varme Praha! Har lige vaeret et smut forbi at hilse paa ved ambassaden (wow, spoerg lige om det var vemodigt!) og sidder nu paa en netcafe for at laese nyheder - og grifle paa bloggen naturligvis. Det er rart at vaere tilbage, vejret er skoent og byen viser sig fra den bedste side. Vi bor hos Daniela i hendes lejlighed i Holeševice saa det tager ikke saerlig lang tid at komme frem og tilbage. Onsdag var vi i svoemmebadet i Podoli for at tage sol og dvaske (ja, billedet er derfra) og igaar var saa den store se-sevaerdigheder-i-heden dag. I dag stod den saa paa ambassadebesoeg og shopping.....ak, livet kan vaere ubaerligt haardt!

Er tilbage soendag aften...om Gud vil og bukserne holder

Sig nærmer tiden hvor jeg skal bort, flyver ihvertfald til Prag kl. 19.10 i aften. Tilsyneladende har varmen og personalemangel skabt kaos i Kastrup, så skal stå og kukkelure derude i adskillige timer i forvejen. Det kan dog ikke overskygge, at jeg glæder mig som en gal, gal bæver til at komme derned igen, er næsten et år siden sidst. Jeg er faktisk i så overstadigt humør, at jeg hører Kryštof....! Er tilbage igen søndag aften - i rette tid til VM-finalen - men kan ikke garantere regelmæssige opdateringer af bloggen inden da. Hav det godt så længe, na shledanou!

Update! Som det ses, så VAR der lidt kø i Kastrup, men ikke noget der var decideret ondskabsfuldt. Det skal dog ikke hindre undertegnede i at se ud som en vred, gammel bøffel.

En herlig post-druk søndag, der var festivitas på kollegiet i går. Det gik som den slags nu plejer at gå når man er en abekat som undertegnede. Tina og en af hendes kollegaer fra Kunde & Co. tittede også forbi. Udover at pleje det let tunge hovede, så er dagen hidtil gået med at vaske tøj, ligger og blive stegt i Classenshave og en enkelt slentretur rundt om en sø. Jo-jo, sådan foregår det vilde liv i overhalingsbanen....!!!

Dagene er ellers gået uden de helt store begivenheder. Var på arbejde fredag og lavede tricket med at drikke en fyraftensøl - hvorefter der går sådan ca. to timer, så ligger jeg og raller som en anden pisket pungrotte. Der er tilsyneladende ingen gylden mellemvej når det gælder øl og undertegnede. Enten skal jeg ingen have eller også skal jeg have mange. Ellers bliver jeg så fordømt søvnig! Det kan godt skræmme mig lidt at jeg udviser bedstefar-tendenser i en alder af 24.

Lørdag gjorde jeg rent i jordhulen (er lige blevet beskyldt af en medbeboer for at lide under 'et svagt tilfælde af rengøringsvanvid'. Det er er sådanne udsagn der ville få mit mødrende ophav til at fnise højlydt) og slappede ellers af. Den kommende uge er rejse uge, drøner til Prag på tirsdag og er der til søndag aften. Når lige at komme hjem til VM-finalen, hvem det så end bliver imellem.