Jeg er godt klar over, at dette billede giver ikke meget mening for ret mange andre end undertegnede. Men bær over med mig, thi jeg er i flyvsk og sentimentalt humør. Karlovo námestí er
min metrostation i Prag, det var der jeg stod af når jeg skulle hjem til den intermistiske lejlighed i Na Hrádku 8. Og nu skal jeg snart 'hjem' igen. Fra den 4. til 9. juli er jeg igen at finde hvileløst rumsterende rundt i yndlingsbyen - og jeg glæder mig som en lille bæver på speed. Skal afsted sammen med Jannik og Frederik fra gangen og vi skal bo hos Daniela - tidligere kollega fra
Ambassaden og gangbeboer på
Nordisk Kollegium - så det kan KUN blive fabelagtigt. Naturligvis bliver det lidt sært at være i Prag som turist (
hey, jeg er jo indbygger!) og jeg ved godt at tingene ikke bliver de samme alligevel. Går lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal et smut forbi den gamle arbejdsplads for at hilse på. Den slags besøg har det jo med at blive lidt kejtede. Den hverdag man havde på stedet tidligere er der jo ikke, en anden har overtaget ens job, der har været udskiftninger i personalet og samtalerne bliver altid sådan lidt 'nå-hvordan-går-du-så-og-har-det?' og 'haha-kan-du-huske-dengang?'. Nuvel, jeg burde passe mit arbejde i stedet for at sidde her og kigge ud af vinduet, mens jeg drømmer mig væk. Satser på at den kroniske udlængselsfølelse jeg render rundt med forsvinder en eller anden dag. Virkeligheden har det med på den allermest uhøflige vis at trænge sig på.
Jeg er godt klar over, at dette billede giver ikke meget mening for ret mange andre end undertegnede. Men bær over med mig, thi jeg er i flyvsk og sentimentalt humør. Karlovo námestí er min metrostation i Prag, det var der jeg stod af når jeg skulle hjem til den intermistiske lejlighed i Na Hrádku 8. Og nu skal jeg snart 'hjem' igen. Fra den 4. til 9. juli er jeg igen at finde hvileløst rumsterende rundt i yndlingsbyen - og jeg glæder mig som en lille bæver på speed. Skal afsted sammen med Jannik og Frederik fra gangen og vi skal bo hos Daniela - tidligere kollega fra Ambassaden og gangbeboer på Nordisk Kollegium - så det kan KUN blive fabelagtigt. Naturligvis bliver det lidt sært at være i Prag som turist (hey, jeg er jo indbygger!) og jeg ved godt at tingene ikke bliver de samme alligevel. Går lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal et smut forbi den gamle arbejdsplads for at hilse på. Den slags besøg har det jo med at blive lidt kejtede. Den hverdag man havde på stedet tidligere er der jo ikke, en anden har overtaget ens job, der har været udskiftninger i personalet og samtalerne bliver altid sådan lidt 'nå-hvordan-går-du-så-og-har-det?' og 'haha-kan-du-huske-dengang?'. Nuvel, jeg burde passe mit arbejde i stedet for at sidde her og kigge ud af vinduet, mens jeg drømmer mig væk. Satser på at den kroniske udlængselsfølelse jeg render rundt med forsvinder en eller anden dag. Virkeligheden har det med på den allermest uhøflige vis at trænge sig på.
