søndag, oktober 30, 2005 

I just can't get rid of you, like you got rid of me

Woo-pee-doo, saa er det sidste posting herfra ferien....! Imorgen kl 14 koreansk tid flyver jeg hjemad (via Frankfurt), og saa staar jeg igen og kigger fortvivlet rundt paa mit kollegievaerelse ved 22 tiden mandag aften.

De sidste par dage er gaaet med at udforske Seoul og en tur til DMZ ved den nordkoreanske graense. Sidstnaevnte var lidt skuffende, mest fordi der egentlig ikke er saa meget at se deroppe. Derudover var vaeret koldt, klamt og taaget, saa det var lidt af en skuffelse. Seoul er stor, men virker underligt tom. Der er ikke saa mange ting at se, og generelt er jeg maaske blevet lidt skuffet over Korea. Folk her er rarere end i Japan, men man gaar hele tiden med fornemmelsen "er der virkelig ikke mere at se her....?". Til gengaeld er der et ocean af coole asiatiske musikvideoer paa koreansk tv, plus at de sender Miss Asia udsendelser konstant! Jo tak!

Naa, bortset fra det, saa har det vaeret en god tur, men det bliver nu ogsaa meget rart ikke laengere at leve i en kuffert. Og jeg savner min cd-afspiller, piv-piv... ;)

Vi skrives ved naar jeg engang igen sidder paa hjemstavnens vemodig stepper.....

fredag, oktober 28, 2005 

But I'm not the boy you once put your faith in, just someone who looks like me

Endnu en update herfra Korea, sidder lige nu paa endnu en nedslidt netcafe, denne gang et lille stykke fra hotellet i Seoul. Var lidt af en aha-oplevelse at gaa igennem de smaa gader, det vrimler med farverige skilte, snedige steder, obskure tilbud og loefterige steder til at tilfredsstille diverse laster - ganske underholdende.

Siden sidst har jeg som naevnt vaeret en tur i Gyeongju, en gammel kongeby. Vi saa Koreas mest beroemte tempel. Hotellet laa desvaerre lidt langt fra alting, saa vi fik ikke set saa meget af selve byen. Maa blive en anden god gang! Siden jeg skrev i formiddags tog vi toget til Seoul, med skifte i Daegu. Seoul er selvsagt enorm (13 mio mennesker fylder en del), og den virker meget lovende. Vi tog ind for at se det gamle kejserpalads, men det lukkede kl 17 (og gaet hvem der kom 17.06!!!). Derfor tog vi ned i Insadong, paradis for visse (= folk med forkaerlighed for souvenirs osv), helvedet for andre (= mig). Jeg er ved at vaere lidt traet af at leve i en kuffert og hele tiden rejse rundt. Bliver trods alt godt at komme hjem!

De naeste par dage staar paa byrundtur imorgen og soendag skal vi op nordpaa til DMZ. Sidstnaevnte glaeder jeg mig meget til. Mandag gaar turen saa hjemaf, og om Gud vil og bukserne holder, saa staar jeg og stirrer i Kastrup mandag aften kl 21.25. Phew!

 

In motion

Sidder paa Gyeongju banegaard ved en 15 minutters automat - alt gaar stadig godt, intet nyt. Vi droener afsted til Seoul om, hmmm, 21 minutter!

PS. Og til dig Jannik-baby: NEJ, Nik og Jay ville ikke kunne lave en god sang med det navn! ;)

onsdag, oktober 26, 2005 

Staying won't put these futures back together

Ohoej-ohoej,

Saa skriver den gamle soeulk igen, denne gang fra Busan i Korea (verdens tredjestoerste havn siger de, ville imponere mig en del mere, hvis blot jeg vidste hvem - udover Rotterdam - der ligger paa de to foerste pladser!). Her regner i stride stroemme, byen er graa og industriagtig, saa foerste indtryk af Korea har ikke vaeret det bedste. Koreanerne er en del mindre haemmede end japanerne, de stirrer gerne aabenlyst paa folk med anden hudfarve, stoeder gerne ind i een og virker ikke ligesaa kontrollerede som japanerne. I Japan bliver man ignoreret - hoefligt ganske vist, men stadig ignoreret. I Korea kan man naesten ikke gaa nogle vegne i en butik uden at der stroemmer ekspedienter hen til een. Pudsig forskel, men ok - at sammenligne ville vel vaere det samme som at sammenligne briter med danskere, der er jo ogsaa vaesentlige kulturelle forskelle der. Haaber at vejret snart bliver bedre, for ellers bliver det en trist omgang at vaere her.

Turen fra Fukoaka til Busan gik helt problemfrit, jeg havde fordybet mig i smudslitteratur (Marian Keyes, hmmm, roedme-roedme), og da det var stille vejr, laa jeg ikke og var soesyg - paa trods af min forkaerlighed for piratsprog, saa er jeg nemlig en landkrabbe i usaedvanlig hoej grad....!

Imorgen tager vi nordpaa til Gyengju - gammel kongeby og vistnok vaeldig kulturel - hvor vi skal overnatte en enkelt nat inden vi droener til Seoul. Og efter det er turen jo snart slut og jeg rumler igen rundt hjemme paa NOKO og er optaget af noegendans, festplanlaegning og mit nye arbejde. Ak ja, verden er i sandhed ond!

Phew, de gaar til den med noerdede computerspil og den tunge cigaretroeg her paa den her internatcafe. Nogensinde nogen af jer der har spillet Game Boy, Playstation etc. og undret jer over de maerkvaerdige blip-blop lyde, muzakken og de saere farver? Der er skam en logisk forklaring, japanere og koreanere elsker ihvertfald den slags at bedoemme udfra gadebilledet, musikken i butikker mv. Spas! :)

tirsdag, oktober 25, 2005 

Big in Japan

Ja, uhm, undskyld overskriften, men baer over med mig - den maatte jo komme (tak til Alphaville for inspirationen)! Imidlertid er den paa randen til at blive overfloedig, for om fire timer sidder jeg paa Japan Rail Kyushu 'Jet Beetle' her fra Fukoaka til Busan i Korea. Om jeg glaeder mig? Det tror jeg nok at jeg goer!

Siden sidst jeg skrev i Kyoto har jeg vaeret paa en stoerre tur. Vi tog foerst til Miyamija, en lille oe med et beroemt Shinto tempel og Japans maaske kendteste tag-et-utal-af-billeder-objekt: Templets port ude i havet udenfor oen. Der var laekkert derude, vejret var varmt og det hele var idylllisk - bortset fra de ondsindede tamme hjorte der vralter rundt paa oen. Op til flere gange insisterede disse brutale vaesener paa at ville hapse mig i maasen - paa trods af trusler om at jeg ville lave glidetacklinger paa deres tynde bambi ben og af at jeg i oevrigt synes at deres stoooore, bruuuune oejne (sikkert hit hos storesoester og mor) skjuler en sindrig plan om at overtage verdensherredoemmet.

Efter at have overnattet paa Miyamija tog vi toget ind til Hiroshima, hvor vi saa a-bomb dome og det tilhoerende museum omkring forloebet for 60 aar siden. Byen er et maerkeligt sted. Det er et af de mest livlige steder jeg har besoegt i Japan, og naar man staar en solskinsdag i Memorial Park og ser paa den naertliggende crowdede Louis Vuitton butik, horderne af leende skoleboern, de top notch trendye japanske teenagere og de lystigt blip-bloppende sporvogne, saa er det svaert at forestille sig at stedet var noget naer helvedet paa jord for ikke saerlig mange aar siden.

Samme eftermiddag hoppede vi paa Shinkansen her til Fukoaka, hvor vi som naevnt skal sejle fra. Byen har overrasket en hel del, den er virkelig gennemfoert og frembrusende - centrum her ligner Manhatten mere end Tokyo gjorde!

Ellers har jeg det stadig godt og har koebt mig ludfattig i cd'er (Fukoaka har en ohhh-weeee god Tower Records!!!), saa nu har jeg endelig erhvervet mig den special edition af Aimee Mann's 'Lost in space', som jeg har ledt efter i 100 aar. Jeg elsker Japan. Japan elsker mig. Nus-nus!

PS. Jeg faar nok ikke sendt nogle postkort hjem i denne omgang. Beklager mange gange, men jeg vil hellere bruge tiden paa at opleve ting istedet for at skrive nogle forvroevlede floskler om at jeg har det godt at I skal sende flere penge. Saa kan I laere det ;)

lørdag, oktober 22, 2005 

Hey Nostradamus!

Very good, I must say I'm amazed...! Til den i sandhed indsigtsfulde sjael der kunne gaette hvem der har lavet "Alone in Kyoto" (vedkommende er anonym, saa jeg ved ikke hvem det er), saa udlover jeg intet mindre end en pakke Gevalia naar jeg kommer hjem - ja, jeg ER gavmild og storslaet ud over alle graenser. Forioevrigt var svaret naturligvis Air.

Bortset fra det, saa er jeg nu ikke helt alene i Kyoto. Det er loerdag, og tilsyneladende er det den dag hvor samtlige indbyggere tager ind for at shoppe og rufle rundt. Derudover var der en stoerre parade af hvad der saa ud som Shoguner, samuraier, gaishaer og andet godtfolk, saa alt i alt har det vaeret en festlig dag. Har faaet koebt lidt mere ind og - wooohooo - set mere kultur.

Imorgen hopper vi igen paa Shinkansen, denne gang til Hiroshima. Vi skal kun vaere der en enkelt nat, foer vi koerer videre til Hakata/Fukoaka. Her overnatter vi igen kun een nat, hvorefter vi skal sejle til Korea. Med andre ord, saa tror jeg ikke at jeg faar grabberne paa en computer det naeste stykke tid, saa opdateringer maa nok vente lidt. Vender dog naturligvis frygteligt tilbage saa snart jeg faar mulighed for det.....

Lige i musikgenren igen, saa skulle jeg lige hilse at sige, at det er en sand plage at Mew tilsynladende er blevet et megahit i Japan - de er ihvertfald overalt. Men ok, rygterne siger jo ogsaa, at Michael Learns to Rock var store herovre. Suk.

Uj, koebte forresten tre Douglas Coupland boeger i Tokyo. Har allerede kvaernet 'Hey Nostradamus' og er nu igang med 'Eleanor Rigby'. Foerstnaevnte var en positiv overraskelse (men hvad skete der egentlig med Jason, sig det nu, Doug!!!), mens jeg har det lidt svaert med Eleanor Rigby. Han mistede ligesom sit gyldne touch efter 'Girlfriend in a coma'....allermest glaeder jeg mig til at laese 'City of glass' om min yndlingsdroemmeby Vancouver....den ligger hjemme paa hotelsengen og venter, saa cheerio til jer allesammen....

fredag, oktober 21, 2005 

Alone in Kyōto

En lille posting herfra en netcafe i Kyoto. Vi har brugt dagen paa at se en masse kultur sammen med endnu en af Cecilies veninder - Rie - og det passer hvad de siger: Rejser bliver altid bedre naar man oplever stederne sammen med folk der bor der. Kyoto er som tidligere naevnt den gamle kejserby, hvor shogunatet sad, saa det vrimler med fine templer, slotte, paladser osv osv. Derudover er byen vaesentlig mere overskuelig end Tokyo: Folk har ikke saa travlt, antallet af jakkesaet er faerre og det hele foeles ikke naer saa crowded som i Tokyos menneskemylder. For uber-noerder som mig, saa er Japan - og Kyoto i saerdeleshed - et helt perfekt sted at opholde sig. Det vrimler simpelthen med butikker med corny fodbold-stuff, obskure elektroniske dippedutter der siger saere ting, velassorterede musikforretninger (undskyld Spar Nord Bank, men hvad skal jeg goere?! De havde jo det nye Depeche Mode album i en special edition!!!) og ikke mindst: Guf mad!

Turen hertil var begivenhedsloes, selvom jeg blev dybt, dybt imponeret over hvordan det kan lade sig goere at koere 600 km uden at byen/bebyggelserne holder op. Saa tror da pokker at de kan stoppe 127 mio mennesker ind paa de her bjergoer, det er jo een stor by!!!

Imorgen staar paa et museum udenfor Kyoto, og formentlig mere shopping bagefter. I overmorgen koerer vi saa til Hiroshima, siden da Hakata/Fukoaka, hvor fra vi sejler til Pusan i Korea - jeg er superspaendt paa det land!

Take care allesammen.

(OBS: Der er en praemie til de af jer der kan fortaelle mig hvilken musikgruppe der har lavet en sang der hedder det samme som denne postings overskrift...!)

onsdag, oktober 19, 2005 

If you lived here, you'd be home right now

Ahhh, Tokyo! F-a-b-e-l-a-g-t-i-g by! Jeg tror jeg er forelsket. Eller naesten ihvertfald. Sidder paa en netcafe i Shibuya (shopping-mekka, sammen med Shinjuku, Akihabara, Ebisu, Harajuku, Ginza etc. etc. etc.), og laeser nyhederne hjemmefra - og kan med slet skjult skuffelse konstatere, at der intet naevenevaerdigt er sket....Naa, men hvad jeg ville sige var, at jeg er i live og har det godt. Flyveturen herover gik godt, selvom Lufthansa gerne maa arbejde med deres benplads ved lejlighed. Vi fandt ogsaa ret smertefrit ind fra lufthavnen til hotellet, og jeg mener selv, at jeg i al ubeskedenhed er blevet congolesisk mester i de offentlige transportmidler....! De sidste par dage er gaaet med at se en masse, alt lige fra Buddha figurer, templer og at iagtage berusede japanske forretningsmaend vakle hjem fra deres post-arbejds drukture. Byen er kaempestor og der er er mennesker overalt. De fleste gaar vaeldigt konservativt klaedt, derfor er det endnu mere sjovt naar man ser nogle af teenagerne herovre, som kan vaere ekstremt outrerede at se paa. Byen virker virkelig meget, meget kosmopolitisk. Den har ikke attraktionerne som f.eks London eller Paris, til gengaeld har den en storbypuls som slaar de fleste steder jeg har vaeret. Under opholdet her har vi vaeret sammen med nogloe af Cecilies veninder - Mana og Mami - og det er ret spas at laere japanere at kende. Begge laeser dansk(!), saa konversationerne gaar glat.

Imorgen tager vi Shinkansen til Kyoto - den gamle kejserby - hvor det skulle vrimle med kultur og andet guf, saa vender fluks tilbage med en update derfra om et par dage.

Update: Jeg fandet endelig ud af hvordan man faar japanske computere til at holde op med at skrive kanji tegn, saa slog mine oprindelige tre blog-postings sammen.

fredag, oktober 14, 2005 

Do you kiss her lips when you say goodbye?

Så er det lige før, og jeg går og er lidt rastløs. Det hele skulle være pakket og klar, så nu mangler jeg stort set bare at få smidt mit skrumlede korpus i et fly og så afsted. Skal hapse et tog fra Østerport kl. 7 imorgen tidlig, så selvom jeg gerne ville feste med brilleaberne ude i køkkenet (er fest på Folkesundhedsvidenskab i aften, så visse af fyrene er helt klar!), så bliver det vist ikke til det helt store, tror jeg.

Lidt mærkværdigt at tænke på, at om et døgns tid sidder jeg og titter ned på Kina fra ti kilometers højde. Forsøger at kvæle ethvert anstød til flyskræk, men 11 timer i et fly ER nu lang tid, når man ikke har fløjet langdistance siden, hmmm, 1997?

Bortset fra det, så skal jeg nok opdatere så snart som muligt når jeg er der ovre og jetlagget er forbi. Så indtil da: Annyonghi gaseyo og Sayonara......

 

Working poor

Utroligt! Det lykkedes tilsyneladende at narre de rare mennesker i Landbrugsraadet til at ansætte mig, så nu er jeg ikke længere et arbejdsløst socialt udskud. Miraklernes tid er tilsyneladende ikke forbi! :)

Arbejdet lød ret godt (væsentligt bedre end i UM!), og jeg skal hjælpe til med research og analyse. Derudover er der selvfølgelig de obligatoriske 'forefaldent arbejde' crap-tjanser, men det må man jo tage med. Jeg er i hvertfald glad for at have noget fornuftigt at tage mig til når jeg kommer hjem.

torsdag, oktober 13, 2005 

Everyone wants to be found

Har siddet og læst mine blogindlæg fra det seneste stykke tid og kan konstatere, at spændingskurven er pænt nedafgående. Hvad skal jeg dog finde på? Hmmm.

En af ambitionerne for det kommende stykke tid er at lave en rejsedagbog for de næste to ugers ferie. Det kommer selvfølgelig an på om jeg kan støve nogle netcaféer op (og hvordan ser japanske/koreanske keyboards egentlig ud? Red.), men jeg satser bestemt på at holde jer - mine trofaste læsere - opdaterede med mine seneste udskejelser østpå.

Idag var jeg et smut inde i byen og købe lidt ind til turen, skulle have nogle strømper, boksershorts og batteri til mit ur. Derudover har jeg fået kværnet de relevante afsnit i Lonely Planet bøgerne, så alt andet lige, så er jeg klar og pirat til at tage afsted. Har også pakket tasken, så nu skal fredagen næsten bare overståes!

Er næsten allerede stresset over hvad jeg skal nå efter jeg er kommet hjem, men det har jeg nok lykkeligt glemt når jeg står i Narita og kigger ned på de lokale. Har en vision om at turen bliver lidt hen af Lost in Translation, men jeg tvivler dog på at jeg kan få My Bloody Valentine til at levere soundtracket til turen.

onsdag, oktober 12, 2005 

Tokyo - Kyoto - Miyamija - Hiroshima - Fukoaka/Hakata - Busan - Gyeongju - Seoul

Gisp, jeg ladet de gyldne lokker falde, så jeg nu igen kan ligne den pæne unge mand jeg naturligvis er. Om det er kønt eller ej vil jeg lade være helt op til andre at bedømme. Mandag og tirsdag havde jeg timer og forsøgte at være lidt faglig. Spillede hockey mandag aften, vældig skægt, bortset fra at jeg har fået perforeret min ene lunge i kampens hede. Det mest interessante var dog min samtale idag i Landbrugsraadet. Belært af bitre erfaringer tør jeg ikke tro på noget før jeg har fået tilbudt jobbet, men jeg synes selv at samtalen gik udmærket. Jeg var rimelig godt forberedt, og arbejdet lyder interessant - så jeg håber da! Siden da er dagen gået med at se tv på 5.nord, have besøg af Stine og dernæst formattere computeren, da den igen lavede narrestreger. Vi så lidt landskamp, men ærlig talt var det kedeligere end pausefiskene på TV i gamle dage. Med andre ord: Ikke så meget nyt under solen her fra værelse 111. Imorgen og fredag står i forberedelsens og pakkeriets tegn....og rejsefeberen ER ved at indfinde sig!

søndag, oktober 09, 2005 

....men jag slängde bort det igen

Idag har stået i det manuelle arbejdes tegn. Først havde jeg køkkenvagt fra kl 10-13, og dernæst gjorde jeg rent to timer på gangen - ren nydelse! Siden har jeg så råhygget med abekattene på gangen, ude at gå en tur rundt om søerne og ellers slappet lidt af....
I aften burde jeg se at få læst lidt, men mon ikke det ender med lidt film istedet?

Gårsdagens fest var vældig, jeg sejlede til en variation rundt som en fuld allike....og fik også danset (hvis ellers man kan kalde mine spastiske spjæt for 'dans', Red.) pjattet til dette hersens nymodens musik, så det næsten var pinligt. Der skete andre fornøjelige ting, men det er en helt anden historie.....!

Update: Det endte ganske rigtigt med film.

lørdag, oktober 08, 2005 

En meget vigtig posting om......Ghana

Hurra! Hurra! Så blev det endelig helt sikkert: Med en knusende 4-0 sejr over Cape Verde (Målscorere: 1-0, 2-0: Muntari, 3-0: Gyan, 4-0: Ashritey) er Ghana - Vestafrikas store stolthed - klar til VM 2006 i Tyskland!!! Det er vi mange Ghana-entutiaster der har ventet længe på, faktisk lige siden 1962....! Og med et slag blev Danmarks kamp i aften uendeligt ligegyldig, for jeg skal danse rumba hele natten!

Update - Tilsyneladende er de kogt helt over i Accra og omegn!

 

The urgency of now

Phew! Så fik jeg Generation Europa overstået, og kan nu koncentrere mig om at være distræt omkring Japan og Korea turen. Min workshop gik fint, oplægsholderen var i fin form, selvom han skulle gå efter første session. Synes dog at vi fik en udmærket debat de resterende to timer, så alt i alt er jeg tilfreds. Har dog fået nok EU og udviklingspolitik for det næste stykke tid, så giver lige EU tænkningen en pause til efter efterårsferien.

Ellers har jeg fået læst en del til min praktikopgave, synes at problemformuleringen er begyndt at tage form. Derudover skal jeg have læst lidt om landbrugspolitik til min jobsamtale på onsdag - så meget ved jeg altså heller ikke om den slags. Derudover er der en række praktiske ting og sager jeg skal have fikset inden jeg tager afsted, tings der skal købes og den slags.

I aften skal jeg se landskamp (bliver 0-2 til Grækenland, det kan jeg mærke i min højre vindblæste milt) og til fest på kollegit bag efter, selvom jeg føler mig lidt kvæstet ovenpå en lang dags konference. Imorgen har jeg køkkenvagt kl 10 og skal derefter lave min gangrengøring...og så fylder mit fædrende ophav 61 år - tilykke herfra!

tirsdag, oktober 04, 2005 

You could have it so much better

Puha, jeg har været en børste i aften. Er lige kommet hjem fra fødselsdagsmøde og bølgerne gik højt - men tror at vi har fundet et fornuftigt kompromis....håber dog ikke at Stine er gået hjem og har druknet sig i håndvasken ;)

Ellers en relativt travl dag med timer og endnu et møde i Europæisk Ungdom. Er stadig den famøse konference på lørdag der truer, og jeg er i semi-panik. Workshoppen om EU og udviklingslandene (mental note: Jeg ved stort set intet om udviklingspolitik) som jeg står for, består at tre sessioner - hver af en times varighed. Oplægsholderen Gorm Rye Olsen kan kun være tilstede under den første, så det er altså op til socialt inkompatible mig at underholde 15 sikkert yderst glubske unge mennesker de næste to timer med udviklingspolitiske diskussioner....riiiiiiight!

Fik jeg nævnt at jeg glæder mig usigeligt meget til min køkkenvagt søndag morgen? Fnys!

mandag, oktober 03, 2005 

Just like honey

Puh, hvis jeg havde blot et miligram sans for naturvidenskab, så ville jeg fluks udregne hvad fugtigheden i et 15 m2 kollegieværelse bliver af at tørre tøj deri....Men ak, nu må jeg nøjes med at sidde i min ignorance og istedet kaste stjålne blikke over på de rapporter om tjekkisk euroskepticisme, som venter kun på mig.

Søndag aften blev brugt på Goodbye Lenin, som egentlig var lidt mere melakolsk end jeg troede, men kan godt forstå at den blev en succes, for det er vitterlig en god film. Idag har jeg været til timer, kæmpet mig vej igennem paniske piger i CSS' datalokaler (punkt.ku er brudt ned, og der er deadline for at sende ansøgninger til universitetets udvekslingspladser idag!) og sidder nu og sender et hav af mails til min oplægsholder til Generation Europa - han har generelt ikke været alt for flink til at svare. I aften skal jeg til bestyrelsesmøde i Europæisk Ungdom, hvilket forhåbentlig bliver en interessant omgang.

Inden da skal der dog læses - ahhhhh!

søndag, oktober 02, 2005 

House party

Jamen dog! Det er ikke hver dag at man ser de fleste af gangens beboere dansende oppe på bordet i vores diminutivt lille køkken. Årsagen? Nik og Jay naturligvis - suppleret med rigelige mængder alkohol. Vi havde med andre ord en usædvanlig god gangfest lørdag aften, som desværre fusede en del ud da vi kom til 'festen' i kollegiets fælleslokaler, for magen til dødbider-komsammen skal man lede længe efter.

Idag har jeg indtil videre spenderet tiden med at ligge under dynen og læse Economist og har siden brugt et par timer på at gøre rent (som jeg altid gør efter at have været i byen). Nu vil jeg bruge lidt tid på at læse i bøgerne om Japan og Korea - i skrivende stund er der ikke engang 14 dage til at vi skal afsted.

lørdag, oktober 01, 2005 

Det er grimt at hade, men...

Tjah, han havde helt ret i det med musikken: Kan nogen sige Roxette, Bryan Adams, Bon Jovie, Abba og Queen? Ewwwwwww!

 

Sweetest decline

Endnu en kaffeslubrende lørdag formiddag, hvor jeg lige kan nå at grifle lidt blog inden at Thomas dukker op. Han skal have brændt en cd med (citat:) 'musik jeg ved at du vil hade', så det kan jo kun blive underholdende. De sidste par dage har været ret hjemmeprægede. Jeg indså at jeg var kørt helt fast i det gamle emne i min praktikopgave, så er mere eller mindre begyndt fra starten igen. Nu er emnet 'Euroskepticisme - med Tjekkiet som case', hvor jeg vil forsøge at analysere den tjekkiske EU-modstand. Den er lidt speciel, fordi den adskiller sig ved at være ret mainstream i forhold til i andre lande, hvor det som regel er små enten stærkt venstre- eller højreorienterede partier og grupper der er EU-skeptiske. Mere følger når jeg har fået kværnet de urimeligt mange sider teori og analyser.

I forlængelse af EU, så var jeg torsdag inde på studiet for at hænge Generation Europa plakater op sammen med Marianne fra Europabevægelsen. Indtil videre er der omkring 60 tilmeldte, hvilket er lidt kritisk - vi opererer med minium 100 og helst 200. Der er møde i aktivitetsudvalget tirsdag, og så må vi jo se hvad vi kan gøre. Selv har jeg været lidt i kontakt med min oplægsholder Gorm Rye Olsen fra DIIS. Han er lidt ordknap, men jeg planlægger stærkt at plage ham igen så snart det bliver mandag.

Torsdag aften kom Cecilie fobi til mad og hygge. Det var kollegiets fødselsdag, så den stod på suppe, steg og is (næsten ihvertfald!), så der blev smovset. Hun havde rejseplanen omkring Japan og Korea med, som jeg har bladret lidt i - ser spændende ud! På onsdag skal jeg ud til hende i Taastrup og spise middag, og jeg kan forhåbentlig også låne hendes digital kamera - så vent og se, inden I kan nå at sige 'buksevand', så er der snart en vrimmel af utidige billeder her på bloggen.

Fredag havde jeg læsegruppemøde med Henriette om morgenen. Vi skal holde oplæg på tirsdag om Rigsrevisionen, og ja, det ER ganske rigtig jordens mest sexede emne. Resten af dagen var lidt mere dvask, men fik da læst en smule. Om aftenen sad jeg ude i gangens køkken og hyggede med folk, inden jeg ruflede i seng. I aften står den vist på kollegiefest igen, men inden da skulle jeg gerne have læst lidt mere om ODS og euroskepticisme. Pyyyyh.