« Home | ....alt, inkl. pigen » | Kaffe og kvaler » | Hvad der gemte sig i dybet... » | Wax on, wax off. Wax on, wax off » | It doesn't often snow at Christmas » | Sjælesørgeri » | Förhoppningar och regnbågar » | Hjemfalden » | “I'm personally against seeing my pictures and sta... » | Sadly, no! » 

torsdag, december 28, 2006 

So come pick me up - I've landed...

Så nåede jeg atter hjem i jordhulen. Turen østpå var ganske udramatisk, jeg fik end ikke mulighed for at lave så meget som en eneste scene i sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Siden jeg kom hjem har jeg slappet af, pakket ud og opdateret mig selv med nyheder og andre mærkværdigheder på nettet. Orkede ikke at være specialeflittig, men har til gengæld slubret ginseng te i rigelige mængder. Vi købte det i Busan på sidste års tur til Korea, og mine forældre får aldrig taget sig sammen til at drikke det alligevel, så jeg hapsede en pakke med hjem. Det skulle jo være så sundt, så sundt. På det 'Ginseng-center' (der af uransagelige årsager var en obligatorisk del af turen til grænsen mellem Syd- og Nordkorea) vi besøgte i Seoul, påstod de i ramme alvor, at ginseng er godt mod alt lige fra cancer til ondt i ryggen. Så det tror jeg så på. Det var trods alt den koreanske ginseng som gjorde at Mitterand næsten holdt skansen i kampen mod canceren. Det sagde damen i butikken selv. Ja, nemlig, ja.

Tager ind på Axelborg for at printe og skrive imorgen. Hvis jeg er heldig, støder jeg på min kollega Anne Grete, der er så snedig at bruge juleferien på at rydde op i sit arkiv derinde. Ligeledes venter et specialemøde og en tur i motionscenter om eftermiddagen. Og hvis jeg kender bibliotekerne ret, så vil de også snart smide en ordentligt krabat af en bøde i nakken af mig, såfremt jeg ikke får afleveret de materialer der har hobet sig op her i gemmerne.


PS. John Edwards har just annonceret sit kandidatur til præsidentposten i 2008. Måske han i den anledning skulle overveje at modificere sit julekort næste år. Ihvertfald vil et som det fra 2006 næppe falde i det mere konservative segments smag. Vraaaaauw!

PPS. Er du også til gode og rørende sangtekster? Synes du også at Celine Dion bare er en knuselskelig sangerinde? Hvis ja, så vil denne guldklump af et omkvæd måske falde i din smag: "Someone left the cake out in the rain/I don't think I could take it, `cause it took so long to bake it/And I'll never have that recipe again, oh no!". Ja, dette ER faktisk teksten til 'MacArthur Park' af Donna Summer. Er du til lignende vederstyggeligheder, så se top 20 listen over musikhistoriens værste tekster (ja, David Hasselhoff er også med...!!!).