Wax on, wax off. Wax on, wax off
Så er julen vist officielt ved at være forbi (de har ikke spillet Last Christmas i P4 Nordjylland her til morgen - yay!) og dermed er mine undskyldninger for ikke at være specialeflittig ligeledes ved at være udtømte. Har dog lige ét hyggeprojekt tilbage: Den årlige traditionelle julefrokost hos Stines forældre. Rygterne vil vide at der stadig er hummerhalesalat på programmet, og kendere vil vide, at det er den slags man IKKE siger nej til.
Ellers gik juleaften stille og roligt. Vi fik den obligatoriske and, danset rundt om træet (der ganske enkelt kun kan være det største vest for Uralbjergene!), sunget urimeligt mange salmer, spist konfekt og udvekslet gaver. Selv er jeg mere end tilfreds med udbyttet. Dels skal jeg til Scissor Sisters koncert i april, dels kan min nye barbermaskine forhåbentligt redde mig fra den skæg-abe fælde jeg ellers har været milimeter fra at falde i! Derudover sikrer en ny trøje mig at jeg med tryghed kan gå en kold vinter i møde, ligesom jeg er sikret spirituel udvikling gennem det eksemplar af Koranen jeg fik af forældrenes hund.
Første juledag kom familie fra Århus wie immer til julefrokost. De arriverede lidt sent, så kom til at se lidt tv inden da. Det medførte en tur ned af mindernes boulevard, thi de viste Karate Kid på DR. Det er en smule skræmmende, at man kan huske handlingen og replikkerne fra en film man ikke har set i sådan cirka 15 år. Læg dertil, at den film jo har haft en massiv kulturel virkning på enhver rask dreng. Hvor mange kan ikke imitere 'tranen' som den unge Daniel-san vinder karateturneringen med i slutningen af filmen? Med andre ord: Klassefilm ud over alle grænser. Desværre nåede jeg ikke at de den hele før familien kom, men jeg har lavet en mental note til mig selv om, at jeg skal huske at se den igen ved lejlighed! Julefrokosten gik fint, men det er nu meget rart at der ikke står familiekomsammen på resten af julen. Og selvom jeg bestemt synes min niece er en lille guldklump, så fylder to årige børn meget og skal hele tiden underholdes. Der er ikke så mange muligheder for at slappe af når hun er her, så det er nu meget rart med en dag hvor jeg ikke lige behøver at være kronisk 'Farbror Kåre'...
Ellers gik juleaften stille og roligt. Vi fik den obligatoriske and, danset rundt om træet (der ganske enkelt kun kan være det største vest for Uralbjergene!), sunget urimeligt mange salmer, spist konfekt og udvekslet gaver. Selv er jeg mere end tilfreds med udbyttet. Dels skal jeg til Scissor Sisters koncert i april, dels kan min nye barbermaskine forhåbentligt redde mig fra den skæg-abe fælde jeg ellers har været milimeter fra at falde i! Derudover sikrer en ny trøje mig at jeg med tryghed kan gå en kold vinter i møde, ligesom jeg er sikret spirituel udvikling gennem det eksemplar af Koranen jeg fik af forældrenes hund.
Første juledag kom familie fra Århus wie immer til julefrokost. De arriverede lidt sent, så kom til at se lidt tv inden da. Det medførte en tur ned af mindernes boulevard, thi de viste Karate Kid på DR. Det er en smule skræmmende, at man kan huske handlingen og replikkerne fra en film man ikke har set i sådan cirka 15 år. Læg dertil, at den film jo har haft en massiv kulturel virkning på enhver rask dreng. Hvor mange kan ikke imitere 'tranen' som den unge Daniel-san vinder karateturneringen med i slutningen af filmen? Med andre ord: Klassefilm ud over alle grænser. Desværre nåede jeg ikke at de den hele før familien kom, men jeg har lavet en mental note til mig selv om, at jeg skal huske at se den igen ved lejlighed! Julefrokosten gik fint, men det er nu meget rart at der ikke står familiekomsammen på resten af julen. Og selvom jeg bestemt synes min niece er en lille guldklump, så fylder to årige børn meget og skal hele tiden underholdes. Der er ikke så mange muligheder for at slappe af når hun er her, så det er nu meget rart med en dag hvor jeg ikke lige behøver at være kronisk 'Farbror Kåre'...
