« Home | Trouble loves me » | That was the worst christmas ever! » | Så er der konfekt! » | Songs your Mother never sang you » | Everything all the time » | Where youth and laughter go » | Poul var lige ved at blive sindssyg » | Absurd, even by Washington standards » | Long way round » | ....og de taler stadig om innovation » 

onsdag, december 13, 2006 

'Severin Jørgensens Belæringer: Fyndige ord om brugsforening og fællesforening'

Fængende overskrift, ikke sandt? Hvis jeg dog blot kunne have smykket mig med selv at have fundet på den, men nej: Det er titlen på en af de publikationer jeg just har arkiveret lodret i en sort sæk. Er på arbejdet og er i fuld gang med at muge ud i kontorets labyrintiske bibliotek. De utallige mærkværdige bøger, pjecer, afhandlinger og andre fornøjeligheder fylder efterhånden så meget, at det er problematisk - og fluks studentermedhjælperen blev sat igang!

Vågnede ellers i morges kl. 06.30 ved lyden af blid kvindesang. Det viste sig at være et mindre Lucia-optog, der drog hærgende gennem kollegiets gange. Underholdende og hyggeligt, bl.a. fordi vi bagefter sad og vågnede med kaffe og pebernødder. Jeg har altid tidligere været lidt uforstående overfor at alle var så vilde med december måned, men man må sige at den giver så mange anledninger og undskyldninger til at hygge og socialisere, at det er svært ikke at synes det er en god tid. Omvendt er den også ganske stressende: Der er i skrivende stund 11 dage til jul og jeg har ikke den fjerneste anelse om hvad jeg skal give folk i julegave. Satser på en køb-alle-julegave-på-een-gang session på lørdag sammen med de 14 mia. andre mennesker inde i Københavns gader. Det bliver læskende. Ahhhhh!

Ellers går tiden med specialet. Har fået lyttet en del af vores interviews igennem og er nu gået igang med at grifle på analyse delen. Synes - heldigvis da! - at det er væsentligt sjovere at skrive substans end at 'databehandle'. Har også været et smut forbi den rare tandlæge og blive flået lidt i såvel tænder, som pengepung. Bortset fra det, så synes jeg at tiden flyver afsted og at der er en masse ting at tænke på (og være bekymret over): Specialet (som efterhånden skrumler en del rundt rent tidsplansmæssigt), arbejdet der skal passes, jobansøgninger, julegaver der skal findes, boligsituation der skal overvejes osv., osv., osv. Alligevel går jeg rundt i permanent godt humør, hvilket man vist må tilskrive en vis repræsentant fra hinsidan. Med andre ord er der i virkeligheden ikke mange klager her fra den billige langside.