« Home | I am downright amazed at what I can destroy with j... » | Hvis jeg tager væk....tager du så med? » | There goes my outfit » | En neo-feminist kryber til korset » | Dagens bitre indlæg. » | I am a bird now » | Art is a horrible waste of the imagination » | Protect me from what I want » | Hvad er det der sker? » | Populær drejebog til samvittighed søges » 

tirsdag, april 25, 2006 

You only ever really see me in a certain kind of light

Just hjemkommet fra en længere gåtur rundt om søerne og efterfølgende cafébesøg. Med andre ord var det ikke den mest fagligt aktive dag i verdenshistorien, men den har bestemt været hyggelig! Mit humør er lidt spændt, min far er blevet indlagt igen, de vil atter forsøge at få hans hjerterytme til at blive normal - så kryds fingre for imorgen. Ellers ikke meget nyt, spenderede min mandag på arbejdet, en åh-så-fornøjelig køkkenrengøring og ikke mindst en løbetur med Mads. Det er en helt fin lille rutine vi har fået os, der er som bekendt snart bikinisæson, så er og så det rette tidspunkt at komme i form på.

Vi afslutter med en lille nyhedsopdatering: Det blev dagen hvor Lotte Bundsgaard blev gået fra posten som politiske ordfører for Socialdemokraterne. At det var en logisk nødvendighed må stå klart for enhver der så hende blive ristet over en sagte ild i Clement Direkte. Selv den allestedsnærværende RUC'er Rasmus Jønsson kan se at hun mildt sagt ikke er konkurrencedygtig. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Thorning Schmidt begrunder fyringen med, at der skal være plads til alle fløjene i partiet. Det må da siges at være en udmelding der vil noget. Ikke noget med et parti der står sammen, næh nej, man forkynder stolt og frejdigt at man er en samling indbyrdes uenige og kniv-i-ryg-stikkende fraktioner, der nu skal dele magten imellem sig. Og så undrer man sig over at Socialdemokraterne ligger så lavt i meningsmålingerne?! Det blev også dagen hvor Danmark takkede pænt nej tak til at give stakkels Charles Taylor husly, og hvor en sammenstyrtet motorvejsbro kostede én livet og sårede ni på hjemstavnen (og derudover skaber gigantiske trafikproblemer). I dag er det også omkring 20 år siden Chernobyl ulykken, som vel framede alt debat om naturkraft lige siden. Endelig var det dagen efter terrorangrebet i Dahab i Egypten.