« Home | On a related note, I think my pot dealer's been ri... » | Please, no more talk today » | Superconnected » | Der gute Mensch » | They say you can be anything you want, but they do... » | One more drifter in the snow » | We Are Scientists » | Degrees of seperation » | Stand up an be counted! » | The way things used to be » 

torsdag, november 09, 2006 

I answered your question. Now, ask me a better one.

Ah, er der noget mere læskende end at blive behageligt overrasket? Tjekkiets præsident Václav Klaus gæster i disse dage Danmark, og jeg stødte på ham i selskab med sin politiske rådgiver Jiří Brodský (et tidligere interviewoffer fra min praktikopgave), samt min gamle ambassadør fra Prag. Desværre så notabiliteterne mig ikke, da jeg stod i en større flok bøvede gymnasieelever ("Hey, Tenna, hvor ligger det der Tjekkiet egentlig henne?") mens jeg ventede på at komme ind på Christiansborg. Den gode Klaus gav siden en forelæsning på KU i dag omkring sin kæphest: EU's fremtidige indretning. Havde egentlig meldt mig til; dels er jeg jo tjekkofil, dels er jeg tragisk nok begyndt at nærme mig hans synspunkter omkring den europæiske integrationsproces. For et par år siden var jeg rar og idealistisk føderalist (hey, jeg var medlem af Europæisk Ungdom og Europabevægelsen!), men er siden mere blevet en indebrændt og forbitret kyniker, der ikke længere synes EU bidrager med så frygteligt meget andet end et velfungerende indre marked. Klaus plejer ikke at lægge skjul på sin såkaldte 'eurorealisme', og han er derfor lidt af et særsyn. Det er ret sjældent at statsoverhoveder i Europa offentligt lufter deres mere eller mindre kontroversielle holdninger til EU, så derfor er Klaus et ganske underholdende indslag i debatten.

Imidlertid nåede jeg aldrig til forelæsningen, da dagens egentlig beskæftigelse - dataindsamling til specialet - kom i vejen. Var da også derfor jeg skulle på Christiansborg i første omgang, vi skulle snakke med tidligere erhvervsminister Pia Gjellerup og senere Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen. Hvis man kun har oplevet Gjellerup på tv, så er det nemt at undervurdere hende. Hun er ikke just tv-egnet, men når man oplever hende i en interviewsituation er hun meget, meget skarp, vidende og en tør, tør humor. Jeg må, med andre ord, tager hatten af for hende. Måske er jeg nemt at imponere, men jeg bliver altid overrasket når jeg oplever politikere i levende live. Man mistænker dem altid for at være lidt indskrænkede og kun tænke på genvalg, og sådan kan de da også være, men stort alle jeg har interviewet har været meget intelligente, reflekterede og med gennemtænkte holdninger. Måske er jeg ikke enig med dem rent politisk, men jeg har stor respekt for folk der er dedikerede til det de laver og ved noget om det. Derfor var jeg også ganske imponeret af Jacob Jensen, som jeg sagtens tiltror en ministerkarriere engang - han er virkelig dygtig. Vores interviews gik godt og vi fik masser af relevante oplysninger med hjem, så alt i alt var vi ganske tilfredse. Mindre tilfredse var vi efter vores besøg hos HTS-I, hvor informanten var alt andet end forberedt. Han var advokat og praktiker, der egentlig ikke havde nogen mening eller holdning til politik eller udformningen af konkurrencelovgivningen. Det er jo fair nok, men det ville nu have været rart hvis man havde fortalt os det, dengang de henviste os til ham, efter at Katia Østergaard havde meldt afbud.
Imorgen står på en tur til Århus, hvor vi skal lave et interview med en af vores 'nøgle-informanter': Økonomiprofessor Svend Hylleberg. Han er tidligere formand for Konkurrencerådet og en af de mest fremtrædende debattører i den konkurrencepolitiske debat de sidste 15 år. Det bliver forhåbentlig et rigtigt spændende interview, så selvom turen frem og tilbage er lidt lang, så er det sikkert det hele værd.

Ellers går det nu meget godt med specialet. Vi var til andet og afsluttende heldagsseminar igår (Yay! Nu har vi helt formelt fået lov til at aflevere vores udgydelser!), hvor vores vejleder Lotte Jensen deltog. Det var en meget, meget positiv oplevelse: Vores metode og teori afsnit, som vi har været meget urolige omkring, fik masser af ros og den kritik der kom, var ganske konstruktiv. Det giver helt sikkert et motivationsboost at vide at de snirklede tanker vi har rumlet rundt med de sidste mange måneder slet ikke er så vanvittige endda. Nu kan vi hellige os dataindsamlingen og analysen med visheden om, at 'rammen' ligesom ligger fast og er holdbar. Man skal slet ikke kimse af klarhed, skulle jeg hilse at sige!

PS. Til de utroligt mange af jer der stadig bider negle af spænding over den tjekkiske indenrigspolitiske situation ovenpå det uafgjorte valg i juni: Nej, de har stadig ikke fået en levedygtig regering.