Superconnected
Bortset fra manglende interessante forfilm, så var biograftur nr. to på ligeså mange dage, endnu en god oplevelse. Babel er ikke ligefrem en munter film. Man følger en række forskellige handlingsforløb, der på trods af at de involverer separate historier om en ensom døvstum pige i Japan, et amerikansk ægtepar udsat for en tragedie - fremkaldt af en drengestreg - i Marokko og et bryllup i Tijuana der går frygteligt galt, alligevel er koblede med hinanden. Efter filmen brydes hovedet med at finde en tolkningsramme der kan binde budskaberne sammen, men det lader sig ikke umiddelbart gøre. I forhold til beslægtede film som Magnolia og Crash, hvor det var temaerne om henholdsvis tilgivelse (af sig selv og andre) og racisme der var gennemgående, så stritter Babel i mange flere retninger.Historien om den illegale mexikanske indvandrer, der kommer så grueligt galt afsted da hun tager til sin datters bryllup i hjemlandet, er vel en kommentar til den amerikanske immigrationspolitik. Udviklingen i Marokko, hvor to drenges leg med et gevær er ved at fremkalde en storpolitiske krise, er sikkert motiveret af tiden efter 11. september. Det amerikanske ægtepar der tilgiver og genfinder hinanden midt i krisen, samt den japanske piges ensomhed og sorg efter moderens selvmord, er imidlertid ikke politiske historier, men snarere almenmenneskelige beretninger. Med andre ord er Babel - måske netop derfor dens titel - en film der ikke let sættes i bås, men snarere opererer med mange sprog, forvirring og budskaber. God er den ihvertfald, selvom den nok ikke skal ses lige inden en festlig tur i byen.
