Der gute Mensch
En lille spontan reaktion på 'Das Leben der Anderen': Det er en aldeles fantastisk film. Hvis man er blot lidt historisk interesseret og måske har glemt hvorfor DDR var et sygt, sygt samfund, så se den. Interessant om filmen måske skal tolkes som et nybrud i det tyske syn på 'die Wende'. De senere år har der jo været den såkaldte 'Ostalgie' bølge, hvor tiden i det gamle Østtyskland blev set gennem lidt nostalgiske briller - jf. f.eks. det store hit 'Good Bye Lenin!'. Derudover er filmen et portæt af det gode i mennesket, et tema - der på trods af filmens tragiske slutning - står stærkt når man forlader biografen.Biografture rummer også det herlige fænomen 'forfilm', og i går var der et par sande lækkerbiskerne. Mest dragende var nok 'Marie Antoinette' af Sofia Coppola (ja, hende med 'Virgin Suicides' og 'Lost in Translation'). Og hvorfor nu det? Umiddelbart skulle man ikke tro at film om det dekadente liv ved det franske hof film er tillokkende, men, men, men: Coppola bruger atter fantastisk musik i sine film (de spiller New Order Ceremony i traileren!!!) og det er en chance for at se Kirsten Dunst komme i guillotinen - kan man så bede om mere? Anmelderne har været delte, men jeg er ihvertfald lidt nysgerrig.
