Wishing there was something more to say
Torsdag aften stod på studentikos underholdning i form af det årlige showdown mellem Nordisk Kollegium og G.A Hagemanns kollegium. Traditionelt mødes de to Østerbro kollegier til en ædel tovtrækningsdyst på voldene ved Kastellet, hvor NOKO altid vinder (måske fordi vi er dobbelt så mange som dem). I går var vejret jo ekstraordinært lækkert, så der var masser af mennesker ude på aftentur, der nok fik sig et hævet øjenbryn eller to ved synet af horderne af alumner i ført studenterhuer (gudsketakoglov for at jeg har fået gemt min længst oppe bag i skabet). Bagefter tog vi hen på Hagemanns for at spise hveder, drikke øl og generelt feste. Blev dog ikke så sent for mit vedkommende, skulle jo gerne kunne lave noget fornuftigt i dag (hvorefter jeg valgte ikke at kunne falde i søvn før kl. 3 alligevel. Snedigt-snedigt). Torsdagens ubetingede højdepunkt var dog nok følgende sms-konversation mellem undertegnede og Esbjerg FB-supportende kollega:K: Wow! 0-1. God kamp. TV2 siger det var den ringeste pokalfinale, ever. Indsæt hestevrinsk her.
Note til de uindviede: Randers, som netop slog Esbjerg 1-0 i gårsdagens pokalfinale, har en hest som logo
J: Fuck dig! Jeg ligger her og græder, og så skriver du sådan noget. Intrigante sjuft!
K: Man skal ikke kimse af 1. division. De har mange gode hold. Tag nu f.eks. Lolland-Falster Alliancen. Og Randers selvfølgelig. Spitzen-klasse!
J: . . .Lad mig nu bare dø lidt i fred.
Her til morgen fik jeg så følgende besked fra den unge mand
J: Kære brevkasse...hvem er jeg? Hvad har jeg tilbage? Må sørgebind gerne være pastelfarvede? Hulk-hulk. Ha' en god bededag, bitre hilsener fra den disillusionerede.
Jeg har ikke svaret ham endnu, brygger stadig på et spydigt comeback.
