« Home | De gode, de onde - og de ualmindeligt irriterende! » | But the lie is so much prettier than the truth » | Different names for the same thing » | One of these days I'm gonna sit down and talk to Paul » | Shut up, I am dreaming » | You didn't have to be so nice » | I'm sorry, so sorry... » | Come pick me up.... » | Things fall apart » | Sommer i Europa » 

onsdag, maj 10, 2006 

Lies, damn lies!

Så er der igen gang i det socialdemokratiske rivegilde, denne gang er det Mogens Lykketoft og Klaus Hækkerup der er i totterne på hinanden (se artikler her og her). Udover at det altid er en sand fornøjelse at se bitre mennesker for fuld udblæsning i medierne, så lancerer Lykketoft endnu en strålende retorisk perle til Socialdemokraternes efterhånden alen lange liste af sproglige fornyelser:

"Det er fuldstændig på månen. Det er løgn, det er opspind og det har ikke overhovedet noget hold i virkelig­heden"

Fuldstændig på månen? Hvad betyder det? Aner man en ny valgtaktik? Er det mon planlagt at man skal opfinde nye og aldeles mærkværdige metaforer? Jeg er målløs, ganske enkelt målløs over den snedige masterplan der helt sikkert ligger bag. Eller nej, faktisk er jeg efterhånden ganske trist over den mangel på kvalitet som oppositionen udviser. Guderne skal vide, at den nuværende samling taburetklæbende og trange V&K ministre har SERIØST brug for kvalificeret modspil.

PS. Så skete det som de fleste vel efterhånden havde regnet med: Helle Thorning-Schmidts personlige rådgiver, Morten Boje Hviid, stopper i Socialdemokratiet. Det tror da pokker når han har være så ringe til at rådgive hende, jf. det jævnt pinlige opgør med de Radikale.