« Home | No way to stop curiosity » | Dance White Boy, Dance! » | One day, it will please us to remember even this » | It's hard to argue when you won't stop making sense » | One day we will all be free » | Mona Lisa Overdrive » | Konfucius strikes back » | Et tjekkofilt fodbold indlæg » | But it's better if you do! » | In twenty years, the only music that will offend p... » 

søndag, august 06, 2006 

I am not myself these days

Har I nogensinde fået det der afskyelige 'beskriv dig selv med tre ord' spørgsmål? Nuvel, jeg har tænkt over hvad jeg ville svare og er kommet frem til, at det der lige netop mig unik, speciel og enestående er følgende ord: 'Efter', 'druktur' og 'rengøringsvanvid'. For den er sikker som amen i kirken: Send mig ud at ryste rumpe i byen, og dagen efter er jeg med statsgaranti at finde i færd med at skure gulve. Hermed også sagt at dele af min søndag er gået med at rydde ud i jordhulen og vaske tøj, så samvittigheden nu er en kende bedre. Baggrunden for min huslige indsats var en tur på Rust i går sammen med Kia, hendes veninde Søs og Frederik. Det var ganske spas, især da Kia stødte på ekskæresten Jonas. Sjældent har jeg set nogen se så hadefuld ud i ansigtet på SÅ kort tid. Vi fik danset og drukket, så alt i alt var det som det skulle være.

Ellers er Stine lige taget afsted, vi var en tur på picnic i Fælledparken. Selvom jeg bor ret tæt på den er det egentlig foruroligende få gange jeg har været der. Der er et leben uden lige, med alt lige fra cricketspillere til cubanske rytmer. Vejret er jo stadig helt fantastisk, så det var en god tur. Og jeg har fået udvidet madhorisonten også, jeg kan hermed bekræfte at kylling stegt i parmasan og hasselnød er yderst delikat!

PS. En af de allermest irriterende ting ved at være fra Aalborg er, at alle tror man elsker Niarn. Forstå det så: DET GØR JEG IKKE! Og jeg er træt, træt, TRÆT af altid at skulle nikke høfligt hver gang en eller anden åh-så-kæk personage udbryder 'Nååååååårh, ja, dobbelt-A. Så er du sikkert helt vild med Niarn, hva'?'. Nej, jeg er ej! Manden er gammel Sonofon telefonpige! Og allerede dengang var han dum at høre på. Befri mig fra den afdankede og ligegyldige tåbe! Det her er første og eneste gang ever at jeg er tilbøjelig til at give Hanne-Vibeke Holst et anerkendende nik.