« Home | The light before we land » | Jag rear ut min själ! Allt skall bort!!! » | The past that suits you best » | An honest mistake » | You don't need a reason to get out on the dancefloor » | You stumble in my footsteps » | Make it better » | Reach out and touch faith » | Seen and not seen » | It's a good life, if you don't weaken » 

mandag, marts 06, 2006 

Lies, damn lies!

Sker det nogensinde for dig, at du midt i Anna Pihl og aftenskaffen tænker: 'Ih, hvordan er det dog lige at de dersens mennesker i udlandet betragter vores lille andedam her i Danmark - og hvilket billede er det vi forsøger at sælge af os selv'? Spørgsmålene er blevet en kende mere tricky siden de famøse Muhammed tegninger, men det skal skam ikke hindre mig i at gå ind i en pseudo-intellektuel analyse af hvordan vi danskere forsøger at brande os selv. Som trofaste (dumstædige?) læsere måske vil erindre, så var jeg en tur i Japan og Korea sidste efterår - læs mere her - og billedet øverst til venstre er fra Shinkansen afdelingen af Hiroshima JR-Station. Undertegnede og min familie venter uforvarende på at skulle med Sanyo Shinkansen til Fukoaka, da vi pludselig støder på denne fabelagtige reklame for Danish Crown. Da jeg skulle starte på jobbet i Landbrugsraadet få dage efter at jeg kom hjem, var jeg naturligvis nødsaget til at få foreviget det smukke øjeblik (se venligst bort fra min frisure, tak).

Og der har I så Danmark. Landet med dejlige blonde børn, Legoland, skøn harmoni, rapsgule marker, død gris, vindmøller, fyrværkeri ved Tivoli og ikke mindst det catchy-catchy slogan 'Happy Family & Happy Taste'. Og så er det at folk herhjemme undrer sig over, at turister forventer et lille eventyrrige når de kommer på besøg i Danmark.