« Home | Jag rear ut min själ! Allt skall bort!!! » | The past that suits you best » | An honest mistake » | You don't need a reason to get out on the dancefloor » | You stumble in my footsteps » | Make it better » | Reach out and touch faith » | Seen and not seen » | It's a good life, if you don't weaken » | "Jeg kan godt mærke at jeg ikke er tres år længere" » 

mandag, marts 06, 2006 

The light before we land

Efter en lang, trang og kedsommelig togtur er jeg atter tilbage i KBH. Har været en god weekend hjemme for forældrene, er ganske afstresset og klar til kamp igen. Lavede ikke det helt store (eksil-jyder vil vide at det netop er pointen, man tager hjem for at lave ingenting og derigennem finde ro og tryghed i visheden om, at der stadig er noget - dvs. barndomshjemmet - som er fast og ikke forandrer sig), udover at blive forkælet og dvaske. På turen hjem mødte jeg et par stykker jeg kender: Jacob fra min gamle gymnasieklasse (han vidste stadig ikke hvad han ville med sit liv, men var egentlig meget glad for sit nuværende job som ansvarlig tax-free butikken på København-Oslo færgen) og Lise fra mit gamle statskundskab hold (som nu læser filosofi på sidefag og var fuld af foragt for sit gamle fag).

PS. Weekendens store samtaleemne i Aalborg var selvfølgelig begivenhederne på Hasseris Gymnasium. Ganske vist er man vant til masser af slagsmål og slige sager i Jomfru Ane Gade, men knivmord til gymnasiefester er alligevel ikke hverdag i middelstore provinsbyer.