« Home | Lidt tanker en fredag aften » | Final four » | Things fall apart » | The Upper Peninsula » | Blistered heart » | Mystery within reason » | ...and then you gave me something that I won't for... » | Wanted: Someone to go back in time with me » | Did you give the world some love today, baby? » | There's no way this happened » 

søndag, marts 26, 2006 

If this is communication....

Pyh. Gammel, grå, træt og tømmermandsplaget - og det blev ikke engang særlig sent. Men fri vin er åbenbart for meget til at jeg kan administrere det. Suk. Godt jeg ikke har andre planer end at ralle i dag. Var indflytterfest på NOKO i går. Jeg har set en del frem til den, men alt i alt fusede det hele lidt ud. Ikke ret mange mennesker efter middagen. Ret skuffende. Var selv i seng ved tre tiden, nej vent, hvis vi regner den ondskabsfulde sommertid med, så var den fire. Men det ændrer ikke på at det var en flad omgang. Brokke-brokke-brokke.

Siden sidst har jeg haft en hjemme arbejdsdag (spørg mig ikke hvor meget jeg nåede), været inde at se 'V for Vendetta' og fornøjet mig med køkkenrengøring. Det var en lidt speciel film, meget politisk, måske en kende fortænkt, men ganske underholdende. Den bygger på en tegneserie (se mere her) og foregår i et dystopisk England i 2020, men har en række aktuelle kommentarer til statens indgreb i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder i en verden med terror, usikkerhed mv. Fint nok, men den maler med den brede pensel, og stiller ikke spørgsmål ved hovedpersonens tirader om at 'idéer nogle gange er mere værd end livet'. Nå ja, ok, nu forstår jeg så bedre hvordan selvmordsbombere tænker....!

På det mere jordnære plan, så glemte jeg vist de ugentlige lørdagsmusik anbefalinger. Sagen er den, at jeg ikke har fundet så meget nyt guf på nettet i denne uge. Har til gengæld fået hørt radio, så kan sende et par rosende ord til følgende sange: The Delays: Valentine, Cat Power: I found a reason, Bloc Party: Tulips (Kan hentes her) og endelig det nye Josh Rouse album Subtitulo i almindelighed.

Det kan du altså ikke være bekendt ;o) Flere sange jeg gerne vil indlemme i min samling og ingen sponsorater - livet er unfair!

Send en kommentar