« Home | All tomorrow's parties » | Naming and shaming » | I should've left you at the flea market! » | Before the dawn heals us » | You probably couldn't see for the lights, but you ... » | Bitter? No, I just love to complain » | The difference it makes » | I love your friends, they are oh-so-very arty » | Destroy everything you touch » | Yesterday was dramatic – today is ok » 

søndag, januar 22, 2006 

Somehow you could always tell

Jeg kan rigtig godt lide søndag formiddage. Især når solen skinner ind på mit kollegieværelse, kaffen er varm og velbrygget og jeg kan høre god musik. Det blev lidt sent igår, ikke pga. druk, hor og stoffer (desværre og tværtimod, fristes man til at sige!), sad i stedet og arbejdede med praktikopgaven til kl. 3. Det gik ret godt, selvom den langt fra er færdig, så tegner der sig da konturerne af en opgave i horisonten. Forhåbentlig kan jeg sende et færdigt opgaveudkast til Henriette om et par timer.

De forrige dage er primært gået med arbejde. Fik besøg på bloggen af de evigt spydige kolleger Anne Grete og Jonas, så hvis frekvensen af arbejdsrelaterede ondskabsfuldheder stiger her på siden, så ved I hvorfor. Og det kan jeg udtale mig om som kvinde under 30...!