« Home | Ask me, ask me, ask me! » | When will I be famous? » | It is man's fate to outsmart himself » | The most profound things are inexpressible » | Imagine the 1970s never happened » | Og det er ikke bare noget jeg tror, det er noget j... » | I just want you back for good » | We could call it ours » | Raise boys and girls the same way » | Drama often obscures the real issues » 

lørdag, december 17, 2005 

Late registration

Pyh, har været en ihærdig ung mand i dag, har gjort hovedrent (gys!) så nu er der skinnende og velduftende på det ellers ganske huleagtige kollegieværelse. Hovedrengøring er som bekendt min yndlingsbeskæftigelse dagen efter jeg har været en drukmås, selvom denne præmis ikke er helt opfyldt i dette tilfælde. Ganske vist røg der lidt indenbords under kollegiets julefrokost, men det blev nu en ret afdæmpet omgang alligevel. Var i seng ved 1 tiden efter en heftig omgang musikquiz på gangen ('Jamen, jeg kender altså ikke musik før 1995! Kan vi ikke høre nogle Absolute Music cd'er istedet?!').

Afdelingen var ellers en social hyggetur til Experimentariet, og det var ganske vellykket. Som udgangspunkt er det jo sådan lidt plat at tage dertil, men da samtlige ansatte - undertegnede inkluderet - er ganske infantile og nemme at begejstre, så morede vi os kongeligt med aktiviterne deroppe. Bagefter var vi på café og alt i alt var det en god tur. På mandag venter der en ret bidsk omgang arbejde, vi skal have færdiggjort den politiske pjece, så der skal trampes i pedalerne.

Min søster har fødselsdag i dag, så skal ud at fejre hende lidt senere. Tilmed har hun fået tilbud lejlighed i Sjællandsgade, så jeg kan levende forestille mig at hun i dagens anledning ikke er helt utilfreds :)

Hvorfor er det, at en ellers notorisk hader af mere eller mindre kommerciel rap har et så svagt punkt for Kanye West? Er det fordi han producerede min yndling Common? Nej, jeg tror bare det er fordi 'All Falls down' er uforskammet god!

KANYE WEST?!

Man kan jo ikke tage manden seriøst efter at have set ham på video. Må jeg henvise til:

http://www.thatvideosite.com/view/293.html
http://www.thatvideosite.com/view/619.html
http://www.thatvideosite.com/view/1297.html

Og den sidste her er bare sjov:

http://www.thatvideosite.com/view/872.html

Hold dig hellere til Absolute Music mester!

Send en kommentar