Indre by

Det er med sorg i stemmen, en klump i halsen og en anelse vemod, at vi her på redaktionen må konstatere, at Stine nu endeligt har bevæget sig udenfor pædagogisk rækkevidde. Efter en lang og sej proces, hvor vi gentagne gange har forsøgt at overtale hende til at holde op med at gå i byen iført en hat af mug, så har vi givet op. Der er ganske enkelt ikke mere at gøre. Den glade pige vi engang kendte er væk. Nu er der kun en tom skal og et koldt hjerte tilbage. Ak ja.

Et eksempel på den unge dames hensynsløshed og mangel på empati kan nærstuderes på hendes blog. Her ses undertegnedes udsendte privatdetektiv, ifærd med en sand kamp på liv og død med en ræv ved navn Henning. Takket være snilde, en liter letmælk og livslang træning i congolesisk tønde rulning, lykkedes det for ham at vriste sig ud af dødens greb og fortsætte efterforskningen af Stines tur til Poetzsch. Det holdt hårdt, og som nævnt blev han siden hårdt såret af en bjørn fra Sachsen-Anhalt. Men missionen lykkedes - og idag er der så empirisk belæg for at kalde hende for det hun virkelig er: En sjuft!

Fra undertegnedes side stopper fejden her, men ikke uden et abebrøl (UWAAAAA! UWAAAAA!) og en opfordring til Stine og andre interesserede læsere til at komme til lystig rumperystning på lørdag på undertegnedes kollegium! :)